Mange børn er bange for skolen

Det er en alvorlig sag at gå i skole. Så når Rasmus og Matilde sammen med tusindvis af andre seks-årige forlader deres venner og pædagogerne i børnehaven til sommer, sker det med en blanding af bange anelser og forventningens glæde.

De fleste børn klarer skiftet uden problemer, men nogle er ikke så gode til det, og derfor får de en dårlig start i skolen.

I Århus har byrådet besluttet, at pædagoger og børnehaveklasseledere skal arbejde målrettet på at gøre børns overgang til skolen lettere.

"Det nytter ikke, at børnehaverne og skolerne fastsætter hver deres mål. De er nødt til at sætte sig sammen og tale om, hvad der er vigtigt for børn i overgangen, og hvordan de i fællesskab kan løse den opgave," siger kontorchef Inger Thyrre Sørensen fra Pædagogisk Afdeling i Børn og Ungeafdelingen i Århus Kommune.

Men det kniber med at snakke sammen. I en undersøgelse, kommunen har lavet, svarer kun halvdelen af institutionerne, at samarbejdet med skolen er godt og velfungerende.

"Pædagogerne skal i højere grad tænke skolens hverdag ind i børnehaven, og børnehaveklasselederne skal forstå, at barnets liv begynder før dag ét i skolen. At barnet har haft et liv i børnehaven, som skolen skal bygge videre på. Det er der, vi skal hen," siger Inger Thyrre Sørensen.



Et sted med regler. De fleste børns forventninger stemmer nogenlunde overens med de konkrete udfordringer, de kommer til at møde i skolen. Men det er ikke altid, at de informationer, de får om livet i børnehaveklassen, og de billeder, som de selv danner, svarer til virkeligheden.

"Omkring hver fjerde kommende elev ser skolen som et sted med regler, de må indrette sig efter, og som kræver god opførsel. Nogle af børnene tror ligefrem, at skolen er et stærkt autoritært system, hvor læreren har uindskrænket ret til at bestemme over alt og alle," siger lektor i småbørnspædagogik Stig Broström fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Han har lavet flere undersøgelser af, hvordan børn bliver sluset ind til skolelivet. I en af dem har han spurgt kommende skolebørn, hvad de forventer, at de skal lave og lære i børnehaveklassen.

"Børnene tror, de skal sidde stille hele dagen, at de ikke må snakke, og at de skal kunne en hel masse på forhånd. Ellers får de skældud," siger Stig Broström.

Pædagogerne i børnehaverne kan være med til at give børnene et dybt forældet syn på skolen.

"De tror måske, at børnene skal sidde stille i mange timer i træk, når de kommer i skolen. Derfor giver mange pædagoger børnene rigtig meget plads til, at de bare kan lege og være sammen i børnehaven," siger Stig Broström.

I februar griber pædagogerne så til det, han kalder sidste-øjebliks-pædagogik, fordi de opdager, at de ældste børn har svært ved at modtage fælles beskeder, og at drengene ikke har lært at tegne. Så tvinger de børnene til at sidde rundt om et bord og tegne.

"Men børnene gider måske ikke blive siddende, og så får de at vide, at det bliver de nødt til at lære, for det skal de kunne i skolen. Hvis barnets storebror samtidig siger, at skolen er kedelig, så kan barnet hurtigt danne sig et forkert indtryk af, hvad det vil sige at gå i skole," siger Stig Broström.



Støtte gennem leg. Både piger og drenge kan være utrygge ved at skulle begynde i skole. Ikke mindst drenge kan have forfærdelige forestillinger, fordi de ofte er vilde og bliver bedt om at opføre sig ordentligt i både børnehaven og derhjemme.

"Derfor er man nødt til at lave overgange, der sikrer, at risikobørnene også kan magte skiftet fra børnehave til skole. Det vil alle børn have gavn af," siger Stig Broström.

Den overgang arbejder Århus Kommune bevidst med.

"Pædagogerne kan lære børnene at fungere i en stor gruppe, understøtte deres sproglige udvikling og styrke deres evner til at konstruere lege, uden at der bliver tale om skoleficering. Men ved at støtte børnenes kreativitet og evner til abstraktion gennem leg hjælper de dem til at bryde læsekoden, når børnene når dertil i skolen," siger Inger Thyrre Sørensen.

Hun understreger, at der ikke bliver tale om at indføre læreplaner i børnehaven. Men hun ser gerne, at pædagogerne gør meget ud af at besøge skolerne med de kommende skolebørn, så de kan få et bedre indtryk af, hvad der venter dem.

"Vi skal have afdramatiseret synet på skolen hos de børn, der frygter den. Allervigtigst er, at børnene får sat ansigt på børnehaveklasselederen. Det samme gælder pædagogerne i SFO og fritidshjem. Vi ved fra en skotsk undersøgelse, at det gør en forskel i kvaliteten af børns liv, at de bliver hjulpet på vej. Børn, som får en dårlig skolestart, fortrænger oplevelsen og kan slet ikke huske noget fra dengang, de begyndte at gå i skole," siger Inger Thyrre Sørensen.



Børns overgang

Ved overgangen til skole og fritidsinstitution er det vigtigt, at

- børnehavepædagogen, børnehaveklasselederen og fritidspædagogen sikrer, at det enkelte barn får den viden og indsigt, det har brug for, og at det får mulighed for at udtrykke sig og sætte ord på sine følelser og tanker.

- der i videst muligt omfang tilrettelægges en overgang, som tager hensyn til det enkelte barns behov og måde at forstå sig selv på i forhold til at tage afsked og skulle begynde noget nyt. For eksempel kan børnehaveklasselederen og fritidspædagogen møde børnene i børnehaven - herunder lære hinanden at kende og igangsætte nogle særlige aktiviteter. Det er vigtigt at samarbejde med forældrene.

- barnet støttes af de voksne til at medbringe ting, som repræsenterer tiden og erfaringerne fra børnehaven, og som for barnet har en særlig betydning. Det kan for eksempel være sange og historier eller en kuffert med tegninger, billeder og ting, som barnet har lavet eller fået.

Citat fra et arbejdspapir om børns overgang til skolen i Århus.