Man binder os på mund og hånd

Ballerup Kommune er en nytænkende kommune, der ligesom mange moderne virksomheder har skiftet sin gamle personaleafdeling ud med en human ressource afdeling. Kommunen holder sig heller ikke tilbage for flittigt at eksperimentere med nye ledelsesteorier, for eksempel eller værdibaseret ledelse. Det fremgår af kommunens hjemmeside, som under overskriften "Åben og udfordrende" beskriver Ballerups syv grundlæggende værdier i vendinger om at gå i dialog med personalet, være lydhør overfor kritik og tage ansvar for de ansattes trivsel. Men den beskrivelse af kommunen stemmer langt fra overens med flere daginstitutionslederes oplevelse af direktionens faktiske ledelsesstil.

"Jeg oplever snarere topstyring og disciplinering," fastslår en kvindelig daginstitutionsleder, som ønsker at være anonym.

"Jeg har opbrugt min kvote for, hvor meget man kan sige offentligt, og jeg har ikke lyst til at blive den næste, der bliver banket på plads," forklarer hun med henvisning til flere kolleger, der er blevet irettesat af kommunen for at tale med kritiske røster.

Lederen husker især daginstitutionsleder Michael Gyldholm, som sidste efterår i Børn&Unge kritiserede Ballerup Kommunes ledelsesstil for ikke at leve op til de fine værdier, kommunen ellers tilskriver sig (Børn&Unge nummer 38/04). På et hasteindkaldt møde mellem kommunens topchefer og godt 100 daginstitutionsledere blev Michael Gyldholm efterfølgende "offentligt spanket", som en leder dengang udtrykte det (Børn&Unge nummer 43/04).

"Det har jeg ikke lyst til at opleve, og derfor tør jeg ikke længere stå frem. Men jeg vil gerne anonymt bekræfte, at der er en dårlig stemning herude, og at det er blevet svært at tale frit som daginstitutionsleder i Ballerup," siger den anonyme leder.

Samme oplevelse af stækket ytringsfrihed har en anden leder.

"Men det skal ikke være med navns nævnelse, for så står cheferne der med det røde kort. Vi har virkelig fået mundkurv på herude i Ballerup," fastslår han.

Den mandlige leder husker også Michael Gyldholm.

"Han blev jo slagtet for at sige det, vi egentlig alle sammen mener om ledelsesformen i Ballerup. Men vi er begyndt at spørge os selv, om det er det værd at stå frem med kritik. Vi har jo ikke lyst til at miste vores job. Jeg har været i kommunen i mange år og har gode kolleger på institutionen og i nærområdet, så jeg ønsker ikke at brænde mine broer," siger lederen, der kun anonymt tør støtte Michael Gyldholm i sin kritik.

"Tidligere har vi i Ballerup været vant til, at forvaltning og ledelse besluttede tingene i dialog. Nu bruges vi alle sammen som skakbrikker i et stort spil, vi ikke selv er herre over, og vi bliver slået ud ved en given lejlighed. Ordene i de flotte brochurer om at arbejde i Ballerup Kommune, som kommer i en lind strøm til medarbejderne, passer ikke sammen med handlingerne," siger han.



Mundkurv på. Siden efteråret er situationen kun blevet værre, mener flere ledere, som Børn&Unge har talt med. Det var også en leder, der kontaktede Børn&Unge med en anmodning om igen at skrive om forholdene på hans arbejdsplads. Senest har en leder i protest mod kommunens ledelsesstil erklæret til borgmesteren, at han ikke længere vil arbejde i kommunen. Og i en sag i foråret om en planlagt lukning af Ballerup-klubben Hedegård Nord fik klubbens leder mundkurv på af kommunen.

"Klublederen fik i forbindelse med lukningen af sin klub at vide, at han ikke måtte udtale sig til pressen," fortæller en af de personer i Ballerup, som især har lagt øre til daginstitutionsledernes gentagne klager og frustration.

Manden er Michael Egelund, formand for BUPL Københavns Amt Afdeling 3. Han er bekymret.

"Jeg måtte i juni måned på foranledning af en leders ønske herom indkalde til møde blandt daginstitutionsledere og souschefer i kommunen. Det var et trist syn, der mødte mig. Gejsten var væk, og det var en flok kuede ledere, som mødte op," fortæller Michael Egelund, der havde håbet på et konstruktivt møde om, hvordan fremtiden skal se ud for daginstitutionslederne.

"Men den strategi lykkedes ikke, fordi, som en af de markante ledere udtrykte på mødet: Vi har skrevet side op og ned om, hvordan vi gerne vil have det som ledere i Ballerup Kommune. Vi har sat streger, lavet punktopstillinger og tegnet kasser om det, men der sker ikke noget," refererer Michael Egelund lederen for at sige.

Andre ledere havde helt opgivet at komme til mødet, men tilsluttede sig i e-mails til Michael Egelund den generelle kritik af kommunens ledelsesstil. En leder skriver: "Jeg kommer ikke til mødet. Meget apropos, så handler det om et enormt arbejdspres. Jeg kan godt genkende kritikken af kommunen. Jeg føler mig generelt ikke særlig godt behandlet (...) jeg er seriøst jobsøgende". En anden leder melder med beklagelse følgende afbud: "Jeg kan desværre ikke deltage i mødet på torsdag - det er ellers meget aktuelt for mig, for jeg er en af de ledere, der synes, det ikke er rart at gå på arbejde længere. Jeg er fyldt op med stresssymptomer, og det påvirker med god grund hele institutionen", skriver lederen.



Utroværdig ledelse. Den kritik, Michael Egelund især hører fra lederne, relaterer sig til måden, hvorpå kommunen udmønter værdierne om trivsel, åbenhed og dialog på arbejdspladsen. "Daginstitutionslederne kan ikke genfinde værdierne i de faktiske arbejdsvilkår og rammebetingelser, de bliver budt i hverdagen," siger han og påpeger, at det medfører en alvorlig mangel på troværdighed i forholdet til arbejdsgiveren.

"Pædagogerne protesterer imod den firmatisering af daginstititutionerne, som finder sted, og som handler om, at institutionerne bliver som små virksomheder. Nu skal de fagprofessionelle ledere ikke kun fokusere på den pædagogiske kerneopgave, de skal også kunne håndtere markedets konkurrence på pris og service," siger Michael Egelund.

Han beklager, at kommunen ikke i højere grad lytter til de faglige mellemledere, som har arbejdet med børn i mange år. Han mener, at kommunens fokus på økonomi og strukturelle forandringer i kommunen er med til at udvikle en ny ledelsesstil, der uundgåeligt skaber konflikt.

"Presset af besparelser og nedskæringer står ledelsen meget stærkt på det ledelsesmæssige ben, mens pædagogerne står stærkt på det faglige ben, og hvis ikke man søger at skabe gensidig forståelse og en ligeværdig dialog, opstår der nødvendigvis en konflikt," siger Michael Egelund.

Han sammenligner ledernes oplevelse af situationen i kommunen med Poul Henningsens sang fra besættelsestiden.

"Jeg kommer til at tænke på Outlandish's genindspilning af "Man binder os på mund og hånd". Som tingene er nu, er dialogen ikke ligeværdig. Ud ad til hedder det sig, at Ballerup vil dialogen, men dialogen bliver brugt i en monologisk ledelsesstil. Jeg hører fra BUPL's ledermedlemmer, at de bliver indbudt til dialogmøder, hvor de oplever referatet er skrevet på forhånd," siger han.



Kritik forbudt. Et klart eksempel på topstyring i Ballerup Kommune er arbejdet i en tænketank, som forvaltningen iværksatte umiddelbart efter daginstitutionsledernes voldsomme kritik i efteråret. Formålet med denne var, at chefer fra forvaltningen sammen med udvalgte daginstitutionsledere skulle genetablere en god dialog mellem på den ene side daginstitutionslederne på mellemlederniveau og på den anden side toplederne. Det er imidlertid ikke lykkes, hvis man spørger de involverede mellemledere.

"Med etableringen af tænketanken troede vi, at nu kan lederne få lov til at få indflydelse, men når det så kommer til stykket, oplever vi, at tingene er besluttet på forhånd," siger en anonym leder om den udprægede topstyring, hun mener stadig finder sted i Ballerup Kommune.

Ifølge Michael Egelund oplever flere daginstitutionsledere ligefrem, at tænketanken blot er et skalkeskjul for kommunen, til at få daginstitutionslederne til at vedtage kommunens organisationsplan og sige god for nye, tilstrammede budgetter.

"Da formålet med møderne i tænketanken blev ændret til at vedtage en anden organisationsstruktur, så holdt den gode tone op. Det var jo ikke den dagsorden, daginstitutionerne var mødt op med, og flere ledere udtrykte, at de ikke vil være med til på deres og kollegernes vegne at legitimere kommunens ændring af instititutionsstrukturen," siger han.

Børn&Unge har har set et af direktionens diskussionsoplæg på et møde i tænketanken, og af det fremgår det blandt andet, at det er topledelsen, som i sidste ende træffer beslutningerne. Og kritik af disse er forbudt. På en overhead om formidling af tænketankens resultat står for eksempel: "Vi skal respektere, at den sidste strækning skal gås af politikere og ikke af ansatte" og "Alle ledere forventes at bakke op om resultatet, når der er truffet politisk beslutning". Om ledernes ret til at formidle deres mening om resultatet videre, står der: "Frustration over resultatet skal håndteres i leder til leder-dialogen".

Holdningen, at al kritik skal holdes inden for rådhusets tykke mure, fremgår også af kommunaldirektør Allan Vendelbos svar til Børn&Unge, da vi anmoder om en kommentar til denne artikel: "Jeg mener ikke, Børn&Unge er det rette forum for diskussion af de rejste spørgsmål," skriver han i en e-mail til Børn&Unge samt til embedsmændene på dagpasningsområdet i Ballerup Kommune. E-mailen fik den virkning, at ingen embedsmænd derefter ønskede at kommentere institutionsledernes kritik af kommunens ledelsesstil.



Begrænset ytringsfrihed. Der er sådan set intet juridisk forkert i, at en ledelse i en kommune giver retningslinjer for, at de underordnede ikke må udtale sig. Det mener jurist og afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen.

"Men det er udtryk for en ledelsesstil, hvor man prøver at disciplinere institutionslederne til at varetage den øverste ledelses interesser og undgå offentlig debat. Personligt synes jeg, det er meget uklogt af kommunalledelsen," siger han.

Han mener, at offentlig debat om interne forhold i en kommune omvendt gavner demokratiet.

"En borgmester er folkevalgt og naturligvis i sin gode ret til at træffe de beslutninger, han mener er de rigtige. Men det skal foregå i offentlighed. Der skal være mulighed for offentlig kontrol, og for at meninger kan brydes, og prøver man at hindre det, giver det som regel bagslag, resultatet bliver endnu mere debat og bøvl, end hvis man tog en åben debat," siger Oluf Jørgensen.

Juristen mener det er et stort problem, at offentligt ansatte ikke tør udtale sig til pressen af frygt for at miste deres job.

"Folketingets ombudsmand har fastslået, at offentligt ansatte har ret til at ytre sig på egne vegne. Og med hensyn til ledere af en institution, så har denne nærmest pligt til at varetage institutionens interesser og udtale sig om for eksempel nedlæggelsen af sin institution. Og det berettiger ikke til fyringer," fastslår Oluf Jørgensen.

Alligevel er flere ledere i Ballerup så bange for at blive afskediget, at de ikke engang ønsker at tage imod et tilbud fra Folketingets Ombudsmand om med ledernes samtykke at se på forholdene for daginstitutionslederne i Ballerup.

"Jeg skal have et job bagefter, og jeg skal arbejde sammen med dem, som sidder deroppe på Rådhuset - også selvom de får en næse eller et eller andet. Nej, jeg er blevet stækket," siger en anonym leder.

Oluf Jørgensen er ked af den udmelding.

"Selvom ledelsen har ret til at udstikke retningslinjer for en organisations kommunikation ud ad til, så forhindrer det ikke, at ansatte mellemlederne har ret til at udtale sig i pressen eller til ombudsmanden. Og hvis ingen tør udtale sig af frygt for at blive irettesat eller afskediget, så er offentligt ansattes ytringsfrihed i realiteten blevet begrænset," fastslår juristen.



Almindelig sag. En anden fortaler for offentligt ansattes ytringsfrihed er professor, dr.phil. Ole Fogh Kirkeby fra Handelshøjskolen i København. Han er leder af skolens Center for Kunst og Lederskab og finder mildt sagt ikke topstyring og begrænset ytringsfrihed særligt fordrende for god og kreativ ledelse.

"Der sker jo det, at topledelsens ordrer bliver udført minimalistisk og uden gejst," siger professoren.

Han mener, at årsagen til konflikten er chefernes mangel på anerkendelse af pædagogernes ekspertise som ligeværdige ledere.

"Den egentlige ekspertise på det pædagogiske felt må jo siges at ligge i institutionslederens hænder, og det mener jeg, en kommunalbestyrelse skal respektere. Det er dumt af en topledelse ikke at gå ind i en ligeværdig dialog med institutionslederne," fastslår han.

Desværre mener han ikke, at forholdene i Ballerup Kommune er ualmindelige.

"Jeg kan love, at situationer som den i Ballerup i de kommende tre til fire år nærmest bliver dagsordenen," siger Ole Fogh Kirkeby, der mener, at udviklingen skyldes, at kommuner i stigende grad bliver tvunget til at opfatte sig selv som virksomheder.

"Som følge af blandt andet strukturreformen vil kommuner komme til at konkurrere indbyrdes på serviceniveauet og indgå nye typer af alliancer med det private erhvervsliv i form af udlicitering," spår professoren.

Selve omlægningerne i forbindelse med strukturreformen vil koste dyrt, og budgetterne er i forvejen stramme i kommunerne.

"Men hvis man i en kommune som Ballerup er nød til at lave budgetnedskæringer og foretage afskedigelser, så er det helt utroligt vigtigt, at embedsmændende både på en fornuftig og stilfærdig måde forklarer de institutionsledere og institutionsansatte, hvorfor man er nød til at gøre, som man gør. Naturligvis vil lederne aldrig kunne sanktionere det, for det er deres eget liv, det går ud over, men de vil dog i det mindste have en mulighed for at forstå det," siger han.

I sin bog "Det nye lederskab" taler Ole Fogh Kirkeby om 12 vigtige dyder, som den gode leder besidder. I en situation som den i Ballerup nævner han to dyder som de vigtigste: "At være fællesskabets tjener" og "at være den, der gør organisationens ånd håndgribelig".

"Det er de dyder, der stærkest markerer lederens særegenheder og ansvarlighed," siger professoren og forklarer, at det for lederen handler om at tage vare på sine medarbejdere.

"Platon siger, at de mennesker, der tager vare på andre, kan tre ting. De kan vide, de kan tale, og de kan tie. Og når man kan tie, kan man også lytte til andre, og i dette tilfælde til institutionsledernes faglighed," siger han.



Børn&Unge kender identiteten p? de anonyme ledere.