Madordninger i institutioner; Alle børn spiser med

Rugbrød med pålæg er efter forældreønske fast inventar på ugemenuen, der hænger på opslagstavlen i børnehaven i Sorring. To gange ugentligt er der smør-selv-dage, mens de tre andre dage i denne uge byder på moussaka med pasta, kærnemælkssuppe med rosiner og torskerognsfrikadeller med - rugbrød, der dog ikke er hjemmebagt.

"Børnene er meget glade for rugbrød," fortæller Dorte Kristiansen, mens hun stiller kogte kartofler på køl og klar til at blive moset i frikadellefarsen. Den ret krævede 30 dåser torskerogn - storindkøbet er endnu ikke helt på plads - ligesom hun sidste uge måtte åbne 20 små dåser puré i hånden.

Hun står for morgen- og formiddagsmad samt frokost og stiller eftermiddagsmaden frem, før medhjælpen overtager den sidste opvask. Hun er uddannet køkkenleder, ansat som køkkenassistent med eneansvar og lægger ikke skjul på, at der med de bare 20 timer er klem på.

"Børnene er velkomne i køkkenet, og der står tit nogen og snitter eller ælter lidt dej til gærbrød. Bliver det for meget, leder jeg dem bare ud igen." Det har været let at se, at børnene ikke er vant til frugt om formiddagen i det omfang, hun præsenterer det. Der går allerede nu mere frugt og flere gulerødder til end i starten.



Løber lige rundt. Som madindkøber kunne hun godt bruge flere kostpenge, men kan godt stå inde for sine madvalg: Ser gerne fisk og indmad, køber ikke rød salami og pålægschokolade, men gerne marmelader og økologisk oksespegepølse. Leder af Sorring Fritidscenter, John Christensen er med på, at budgettet ikke er ekstravagant, de 225 kr. om måneden løber lige rundt. Og mætter kærnemælkssuppen ikke nok, er der altid leverpostej i køleskabet.

Bodil Christensen fra Rejseholdet i Fødevareregion Århus har hjulpet med at få Sorring-ordningen i gang og peger på, at ikke bare forældrebestyrelsen og alle forældre skal være med på ideen. Det gælder også de ansatte, ligesom der skal være økonomisk velvilje fra kommunen.

I sit arbejde hører hun om en del forældregrupper, der gerne vil have kostordninger indført, men kender også til institutioner, hvor arbejdet med ordningen bliver økonomisk uoverskueligt efter store nedskæringer.

I Gjern Kommune blev der afsat en pulje, som syv institutioner kan søge fra til forældrebetalt mad. I forvejen fik Børnegården i nabolandsbyen Voel for to år siden del i den statslige Børnekostpulje, så i Sorring har de kunnet skele til deres erfaringer.





Tilskud vigtigt. Et årligt driftstilskud på 38.775 kr. er afgørende:

"Ellers ville det gå ud over ture ud af huset, fødselsdage hjemme og den slags", siger John Christensen.

Udover driftstilskuddet har kommunen bidraget med et tilsvarende beløb til at sætte køkken i stand. Service, bestik og køkkengrej har institutionen postet 10.000 kr. i, og knap 20.000 røg også af eget budget til nye køkkener. Det ene er myndigheds-godkendt køkken, mens det andet er modtagerkøkken til bl.a. bagning og anretning.

"Vi har i flere omgange været på studieture i Italien, og vi skal igen til november. Dér er der jo ansatte i køkkenet og synlig rengøring, så pædagogerne har færrest mulige praktiske opgaver. Vi har også en HK'er til fakturering og indrapporteringer, og jeg tror i det hele taget på at modernisere arbejdsformen," siger lederen gennem 11 år.

"Nu handler det så om at tilpasse vores hverdag. Hvad er vores opgave? Hvad med turene ud af huset? Og hvad med børn i støttecenteret - skal de også have mad med?"

Gruppevis er børnene med i køkkenet minimum en gang om måneden, men der er børn derude hver dag - to-tre-fire ad gangen. I forhold til før har pædagogerne fået færre praktiske opgaver og skal ikke bekymre sig, om viskestykker og klude nu er skiftet. Smiley'erne vender iøvrigt mundvigene opad i Sorring.

De 16 ansatte i børnehaven køber nu også deres mad på stedet - for 11,25 kr. om dagen, der trækkes over lønnen.

Gitte Jensen, souschef, kalder det en fin ordning, når nu muligheden er der:

"Så er man sikker på, at børnene får noget godt indenbords. De kan bedre overskue deres dagligdag, og god kost er jo vigtig både for leg og indlæring. Der er også en god stemning om ordningen, for alle er en del af den. Forældreaktionerne har været positive: Se morgenbordet! Hvad skal I spise i dag? Hvor godt! At I kan tilbyde al den frugt!"

"Vi er også ude over at skulle forholde os til, om der er chokoladekiks med hjemmefra, og børnene behøver ikke bruge energi på, hvad de andre har med. På den måde har kostordningen givet ro på en ny måde. At hovedansvaret for maden ligger hos Dorte er en lettelse for os. Og børnene lærer noget nyt - f.eks. forleden, hvor alle skulle smage broccoli, og flere, der aldrig havde smagt det før, fandt ud af, at det jo smagte godt."

Gitte Jensen lægger samtidig ikke skjul på, at der i disse år har været mange omskiftelser: Ombygning af børnehaven, læreplaner, nyansættelser og nu en ny madordning:

"Det hele trækker tænder ud, og der forventes meget af os. Så det er med at finde både grænser og udfordringer," siger Gitte Jensen.

John Christensen har lige haft en telefonsnak med borgmesteren fra en nabo-kommune, der ville høre til ordningen:

"Det smitter jo. Og jeg hører til dem, der synes, det kan være spændende at ændre praksis, hvis ellers det kan passe ind i vores hverdag og skabe bedre rammer for børnene."

Men økonomien skal på den anden side være i orden: "For tre år siden havde vi pædagogstrejke i kommunen, da normeringen blev skåret ned. Siden har vi så fået tilført ressourcer til kostordningen. Men fik jeg valget i dag mellem igen at skulle skære ned på normeringen og så kostordningen, ville kostordningen ryge. Den ligger trods alt yderst."





Forældrebetalte madordninger





Fra juni 2005 har det været muligt at oprette forældrebetalte madordninger, der omfatter børn helt fra vuggestuealderen.



Styrelsen for Social Service arbejder på en status over omfanget af og indholdet i eksisterende madordninger, der skal forelægges Folketingets socialudvalg i november.



Statens Institut for Folkesundhed kortlægger også madordninger i danske institutioner - skal være klar i september.





I februar 2004 havde knap 20 pct. af landets kommuner børnehaver med en form for kostordning betalt over driften - fra morgenmad til fuldkost. Siden har der været store nedskæringer på kostordninger - ikke mindst i Århus Kommune.



I 2004 oplyste 69 kommuner til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at de ville åbne mulighed for forældrebetalt mad. I 2005 var det 76.



Eksempler på børnehaver med forældrebetalt mad:



Egvad Syd Børnehave i Egvad Kommune har siden 1998 haft en forsøgs-madordning til 175 kr./måneden, en pædagogmedhjælper i køkkenet otte timer/ugen og en kogekone fem timer/ugen.



Villa Maj i Gentofte Kommune har en forsøgs-madordning til 440 kr./måneden og en køkkenmedarbejder på 17 timer/ugen.



Hvordan kommer du i gang?

Gå ind på Fødevarestyrelsens rådgivning: www.altomkost.dk og følg linket "Kom godt i gang".



Her får du trin for trin gode ideer og anvisninger om:



- Først at skabe fælles fodslag.

- Mål for og krav til madordningen.

- Økonomien med eksempler på budgetter.

- Organiseringen: hvem, hvor og hvornår?

- At kontakte den lokale fødevareregion

- At lave reklame for ordningen.

- Om Fødevaredirektoratets rejsehold, der kommer rundt omkring i Danmark og hjælper med at stable madordninger på benene.