Målt og vejet; 18 kilo og 109 centimeter

"Og prøv at se, der er jeg usynlig...!"

Celina peger på en tegning. På det store ark hvide papir er der kun to små streger for øjne og en buet mund.

Den usynlige tegning er undtagelsen, for i Børnenes Bog er kroppen og aktiviteten særdeles synlig. Legen er synlig. Kammeraterne er synlige. Det er der alt sammen her og nu. Men det er også i det enkelte barns bog i ringbindets utal af plastlommer.

Vi er i Outrup Børnehave, Blaabjerg Kommune i Vestjylland, kun nogle få kilometer fra Henne Strand med klitter og brusende Vesterhav. Ved indgangen står der to spande med kastanier, og der ligger to store græskar. Her i børnehaven er der fire tønder land og et væld af hemmelige verdener. Gederne Tom og Lise bræger, og hesten Lukas ser overbærende efter dem. En stor dynge jord midt i det hele indbyder til løbeture op og ned, i værkstedet er der træ og save, bålpladser og væksthus og køkkenhaver venter på lysere tider.

Her er det alt sammen tæt på jorden, træerne, luften. Krop og natur i centrum. Børnehaven er selvforsynende med tomater, agurker og en formidabel udsigt.



Hverdag og fest. "Vi fokuserer meget på motion og kost her i børnehaven, og alle børnene har deres egen bog, der følger dem i den tid, de er her. I bogen er der aftryk af hænder og fødder, familiebilleder, fotos fra hverdage og fest i institutionen, tegninger og meget mere. Her er også børnenes højde og vægt ført ind," fortæller leder af Outrup Børnehave, Inga Holm Jensen.

I en børnehave, der tager sin rolle som medgarant for motion, bevægelse og sund kost alvorligt, er det naturligt at lade det enkelte barns højde og vægt indføre i bogen. Men er det en god idé? Psykolog Inger Frølunde, Psykologklinikken i Årre, mener det ikke:

"Børnene kan jo ikke lade være med at sammenligne. Det sætter fokus på vægt i en alt for tidlig alder, og det skaber let et pres hos det enkelte barn. Man kan godt fortælle børnene, at det ikke gør noget, at nogle vejer mere end andre. Det hjælper bare ikke så meget, for det står jo ikke alene, børn hører forældre snakke om slankekure og vægt, de hører om det alle mulige andre steder, så de ved godt, at det ikke er sagen at veje for meget. Så lige så snart de begynder at sammenligne, kommer vægten i fokus, og det er for tidligt i børnehavealderen."



Forskellighed er en styrke. Leder Inga Holm Jensen er ikke enig, og hun mener ikke, at børnene har problemer med at sammenligne mål og vægt. Det helt afgørende er, hvilken vinkel man lægger på det. Hun mener, at det er naturligt at måle og veje børnene en gang om året til deres egen bog, fordi bogen handler om krop, aktivitet, bevægelse og oplevelser:

"Hvis vi havde en anden vinkel, havde Inger Frølunde ret. Men vores indgang er den positive, nemlig at det er fint, vi ser forskellige ud, og vægt og højde er kun en del af det. Vi vil gerne sætte fokus på forskellighed som noget, vi skal være glade for. Det ville jo være kedeligt, hvis vi alle var ens. Det kan børnene godt forstå, og jeg tror snarere, at vi kan være med til at forebygge, at børn senere mobber hinanden for eksempel på grund af overvægt eller andre ting, der har med udseendet at gøre. Hvis vi havde overvægtige børn i børnehaven, ville det være en del af forskelligheden, og vi ville tage hensyn i de fysiske aktiviteter, så ingen bliver udstillet. Og så ville vi snakke med forældrene om, hvad der kan gøres med hensyn til kosten."



Jeg er den mindste. "Børnene sammenligner jo mål og vægt, og de undres. Vi inddrager også os selv som voksne, og børnene undrer sig lidt over, at jeg ikke er den yngste, selv om jeg er den mindste. Så de indser, at det måske ikke altid er, som de tror, og at man ikke er højest, selv om man er ældst. Børnene finder ud af, at man godt kan være lidt ældre end vennen og alligevel mindre - og måske til gengæld veje mere. Der er ikke nogle regler eller nogen facitliste. På samme måde snakker vi med børnene om, at nogle er gode til noget, andre er gode til noget andet. Forskelligheden er en styrke. Og jeg både håber og tror på, at den måde, vi snakker med børnene på, er med til, at de accepterer hinanden på godt og ondt, og at de får nogle gode holdninger til forskellighed."



Kostpolitik. Outrup Børnehave har 80 børn, og børnehaven har på mange måder været forud for sin tid. Børnehavens kostpolitik blev gennemført, før man politisk satte ekstra fokus på kost, sundhed mv. Der er emneuge om maden flere gange om året, vand til maden til daglig og saftevand til fest. Skovbussen kører næsten dagligt nogle af børnene ud i verden, for at de kan få oplevelser i det fri - og ikke mindst bevægelse. For er der noget bedre end at løbe op og ned af klitter?

Linnea kigger med i Celinas bog. "Se dig der," siger hun og peger på et foto med Celina i flot fastelavnskjole.

"Ja, og se, der sidder jeg i sandkassen og smiler," siger Celina og ser længe på billedet, for det er godt at sidde og smile i en sandkasse. På næste side er der aftryk af mors og fars hånd, og der står, at den 8. januar 2003 var Celina 109 centimeter lang og vejede 18 kilo.

Uden for kalder et par gode klatretræer og lugten af våde grene, jord og visne blade.