Målsætninger; Læreplanen sikrer klubben en rød tråd

To af pigerne i klubben har netop dagen forinden betroet sig til en medarbejder i klubben. De har følt sig ufrivilligt befamlet af en navngivet fyr uden for klubben. Episoden er drøftet på personalemødet i Klub Søborg. Medarbejderne tager sagen alvorligt: Der er tale om overgreb, og det skal stoppes. Relevante myndigheder bliver kontaktet.

"Årh for fanden, jeg skal lige huske at bede medarbejderen skrive et kort notat om sagen," siger klubleder Frederik Hansen fra fritids- og ungdomsklubben Søborg i Gladsaxe Kommune.

Netop kravet om mere skriftlig dokumentation af den pædagogiske indsats bliver en af ændringerne i klubbernes praksis som følge af den overordnede målsætning, som Gladsaxe er ved at implementere i kommunens 14 fritids- og ungdomsklubber, mener Frederik Hansen.

"I virkeligheden er vi vant til at dokumentere vores indsats meget. Vi kalder det ikke dokumentation. Vi gør det mundtligt og kalder det orientering. Nu skal vi til at gøre det skriftligt - og mere målrettet," siger han.



Det levede liv. Helt præcis hvordan klubberne skal arbejde mere skriftligt, er han ikke helt sikker på. Årsplanen vil udgøre noget af den pædagogiske dokumentation, forventer han. Men måske kommer pædagogerne også løbende til at skrive praksisfortællinger for at indfange "det levede liv" i hverdagens klubliv, forestiller han sig. Ikke så meget for at fortælle andre om deres arbejde. Mere for at bruge fortællingerne internt til at diskutere, reflektere og dermed udvikle den daglige praksis. Sådan har daginstitutionerne i Gladsaxe arbejdet med at udfylde kommunens overordnede målsætning - eller pædagogiske læreplan - for indsatsen for de 0-6-årige. Og det har kvalificeret indsatsen for kommunens yngste borgere, oplever kommunens pædagogiske konsulenter.

"Jeg tror også, at klubberne kommer til at levere et mere præcist og kvalificeret, pædagogisk arbejde som følge af den nye målsætning for klubberne. Arbejdet med at implementere den vil kræve større indsigt i teori. Vi fil få flere diskussioner om pædagogikkens indhold, og det vil bidrage til at styrke vores faglighed og skærpe vores argumentation," forudser Frederik Hansen.



Læreplan for voksne. Han har siddet med i en arbejdsgruppe, der i to år har arbejdet med at formulere kommunens overordnede målsætning og værdigrundlag, som er politisk vedtaget for klubområdet. Et digert værk på cirka 100 A4-sider, der indeholder såvel en målsætningsdel, en forudsætningsdel og en omsætningsdel. I den sidste kan pædagogerne få input til, hvordan de skal gribe arbejdet an. Men det er også tanken, at de pædagogiske konsulenter i kommunens Center for Udvikling & Dokumentation skal coache klubbernes videre arbejde med læreplanen.

Vægten i den kommunale målsætning drejer klublivet væk fra den traditionelle tænkning i aktivitet for aktivitetens skyld. I stedet er de mere overordnede dannelsesbegreber i fokus, såsom: Udviklingen af en 'demokratisk væremåde' og en 'alsidig personlighedsudvikling'. Eksempelvis forventes børn i klubtiden at udvikle 'grundlæggende kompetencer', 'demokratiforståelse' og 'social fleksibilitet'.

Men som det fremgår af værdigrundlaget stiller læreplanen især krav til de ansatte i klubben: "Når personalet optræder som gode demokratiske forbilleder, vil medlemmerne have gode muligheder for at tilegne sig en række grundlæggende værdier ... eksempelvis ... at have lyst til at indgå i forpligtende samvær med andre".

"Jeg synes ikke, vi skal kalde det en læreplan, for det signalerer, at klubbørn nærmest skal til eksamen, når de forlader klubben, og det er slet ikke der, vi skal hen. Målsætningen er rettet mod os ansatte i klubberne. Det er os, der skal udvikles og gøres bevidste i vort arbejde," understreger Frederik Hansen.



Mere projektarbejde. Håbet er, at en grundlæggende bevidstgørelse af den pædagogiske indsats netop skaber fundamentet for, at den enkelte klub tør kaste sig ud i den mere eksperimenterende pædagogik, der griber nuet, giver plads til spontaniteten og inddrager de unge, deres behov og ønsker til klublivet. Og ikke kun de unge, der er medlemmer. Også de socialt dårligt stillede unge uden for klubben.

Konkret skal den enkelte klub netop udarbejde en ny årsplan med såvel en etårig 'udviklingsplan' for de eksperimentelle projekter plus en toårig 'basisplan', der populært sagt skal sikre den røde tråd i den pædagogiske indsats. I basisplanen skal personalet gå i dybden med udviklingen af foreløbig to af målsætningens ni indholdstemaer.

Frederik Hansen og kommunens pædagogiske konsulent forudser, at klubbernes arbejde med at udfylde den nye målsætning på sigt vil ændre den fremtidige hverdag i fritids- og ungdomsklubberne i Gladsaxe. Nemlig i retning af flere forebyggende projekter over for børn og unge. Eksempelvis projekter, der målretter sig mod vilde piger, vilde drenge, utilpassede indvandrerdrenge eller piger - ja hvem der nu har behov for særlig støtte til at udvikle kompetencer til at klare samfundskravene.

Klub Søborg har allerede et projekt for utilpassede drenge. Men det er også planen at få gang i ét for vilde piger, fordi klubben er blevet opmærksom på en gruppe piger, der har nogle problemer, som kræver en særlig indsats. Den slags projekter vil netop skulle beskrives i 'udviklingsplanen'.

"Udfordringen bliver at få lavet basisplanen med en rød tråd, der er så kraftig og tydelig, at du kan se den, uanset hvor langt du bevæger dig væk fra den," siger Frederik Hansen.



Klub for alle unge. En af formuleringerne i kommunens overordnede målsætning er, at klubberne i Gladsaxe ikke længere kun skal opfatte de børn, der dukker op i klubben, som deres målgruppe. Fremover er hele lokalområdet klubbens arbejdsplads.

Men unge bevæger sig over hele kommunen. Derfor har hver klub udpeget to repræsentanter til et fælles netværk. Gladsaxe-traditionen tro har de etableret et underudvalg, som skal udvikle en model for det fremtidige (udegående) sociale arbejde med unge i hele kommunen.

"Vi kommer til at udbygge netværket, så vi i højere grad får styr på de unges samlingssteder, og hvad der rør sig blandt unge, før det går galt. Det er jo ingen kunst at få penge til at behandle unges misbrug, når misbruget først er konstateret. Jeg ser målsætningsarbejdet som en mulighed for, at vi i klubberne øger vor faglighed og udvikler vores model af forebyggende arbejde. Det behøver ikke ligne skolernes," påpeger Frederik Hansen ironisk.

På skolerne indebærer det forebyggende arbejde blandt andet at holde møder om alkoholpolitik i 6. klasse og rusmidler i 7. klasse. Men det er ofte en forebyggende indsats for bedre folks børn, mener Frederik Hansen.

"Vi er den eneste faggruppe, der er tæt nok på de unge til at opnå deres ærlighed. Vi skal endnu tættere på. Og vi skal sætte tidligt ind, ja nærmest på mistanken - før det går galt.

Det handler blandt andet om at udvikle flere målrettede, forebyggende projekter, der satser på relationsarbejde til de unge frem for aktivitetspædagogik," siger Frederik Hansen.