Lovændring forringer arbejdsmiljøet

VK-regeringen afsætter på næste års finanslov 85 millioner kroner ekstra til Arbejdstilsynet. Pengene skal bruges til at foretage screeninger af arbejdsmiljøet i alle danske virksomheder, sådan som det foreskrives af den nye arbejdsmiljølov af juni 2004. Døgninstitutioner for børn og unge er blandt de første 25.000 virksomheder, som til næste forår får besøg af Arbejdstilsynet, mens almindelige daginstitutioner først vil blive screenet efter de første fire år. Alligevel skal daginstitutionsledere ikke føle sig fredede, idet Arbejdstilsynet løbende vil foretage stikprøver. Det fortæller Peter Fenger, specialkonsulent i Arbejdstilsynet.

"I løbet af de første fire år fra januar 2005 til 2008 screener vi alle tidligere BST-pligtige virksomheder samt virksomheder inden for særlige prioriterede brancher. De øvrige virksomheder, der ikke tidligere var underlagt Bedriftsundhedstjenesten, vil som hovedregel først blive screenet efter 2008, men for at undgå, at nogle virksomheder spekulerer i, hvornår Arbejdstilsynet kommer og måske udskyder vigtige arbejdsmiljøforbedringer, vil vi når som helst komme på uventet besøg," siger Peter Fenger.



Overser problemerne. I modsætning til døgninstitutioner for fysisk og psykisk handicappede børn og unge blev de almindelige daginstitutionerne aldrig tilmeldt Bedriftsundhedstjenesten (BST), der er en rådgivende instans, som lederen og sikkerhedsrepræsentanten i en virksomhed i arbejdsmiljøspørgsmål kan rådføre sig med og om nødvendigt tilkalde.

"Daginstitutionerne stod for at blive BST-pligtige i 2001, men da VK-regeringen tiltrådte i november samme år, fejede de forslaget af bordet i en febervending," fortæller Jan Kahr fra Funktionærerne og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF).

Han er fagbevægelsens repræsentant i Arbejdsmiljørådet og mener, at vil man forbedre arbejdsmiljøet i daginstitutioner, bør man satse på BST-pligt frem for flere tilsyn fra Arbejdstilsynet, sådan som den nye arbejdsmiljølov lægger op til.

"Rent teknisk vil arbejdsmiljøændringen medføre, at alle daginstitutioner får besøg af Arbejdstilsynet, hvilket alt andet lige er en stor fordel. Men det forebyggende element forsvinder. Det sker, dels fordi der ikke længere er arbejdsmiljøfaglig kompetence til rådighed i hverdagen, dels fordi Arbejdstilsynets screening sjældent vil medføre noget rådgivningspåbud i daginstitutionernes tilfælde," mener Jan Kahr.

Arbejdstilsynets screeninger er nemlig møntet på at tilse fem konkrete, specifikke områder, som fremgår af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om problempåbud. Områderne er ergonomi, biologi, kemi, fysiske forhold og psykisk arbejdsmiljø, og virksomheden får først et påbud, når problemet er opstået.

"Screeningerne kan udløse problempåbud, men sjældent rådgivningspåbud, der er så vigtige for forebyggelsen," fastslår Jan Kahr, som i øvrigt mener, besøgene er for korte og for overfladiske til at opdage problemer, der er typiske for en daginstitution. Loven siger, at screeningsbesøgene skal gennemføres med henblik på at afklare, hvilke virksomheder der har behov for tilsyn, men Jan Kahr er skeptisk.

"Besøgene varer kun en time til halvanden, og måske kommer den tilsynsførende, mens børnene leger udenfor og ikke støjer så meget, eller han bliver så kort tid, at han ikke når ned i materien. Så skal der være store fugtpletter på væggene, før institutionen får et påbud om at søge rådgivning eller et krav om skærpet tilsyn," siger han.

Dertil påpeger Jan Kahr, at screeningsmetoden er dårlig til at opfange problemerne med psykisk arbejdsmiljø, og at en daginstitution hurtigt vil blive blåstemplet.

"Det betyder, at det bliver svært for sikkerhedsrepræsentanten at gå til sin leder eller til forvaltningschefen i kommunen og kræve en indsats for arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet godkendte jo Institutionen, vil de indvende," siger Jan Kahr.

Han så hellere, at daginstitutioner var underlagt Bedriftssundhedstjenesten (BST), men i takt med at Arbejdstilsynet gennemfører screeninger af i alt 200.000 virksomheder i Danmark, bliver den såkaldte BST-pligt til gengæld udfaset.



Sparer på arbejdsmiljø. Udfasningen af BST-pligten betyder i lovændringen af juni 2004, at der på næste års finanslov afsættets 85 millioner kroner ekstra til Arbejdstilsynet, for at Arbejdstilsynets øgede indsats kan køres i stilling. Men Jan Kahr påpeger, at det samlede billede er et arbejdsmiljøområde, der er stærkt beskåret, ikke mindst, hvad angår forebyggelse og indsatsen i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.

"Når arbejdsmiljøreformen træder endeligt i kraft i januar 2006, henter regeringen 139 millioner kroner om året - primært fra lukningen af Bedriftsundhedstjenesten, der sikrede rådgivning og forebyggelse på arbejdsmiljøområdet," siger Jan Kahr.

Bedriftsundhedstjenestens rådgivning var tidligere finansieret af bloktilskud til kommuner og amter, men med udfasningen bortfalder tilskuddene. Derfor bliver det nu op til den enkelte kommune at tilrettelægge, hvor mange penge man vil bruge på den forebyggende indsats. Af instillingen til næste års budget i for eksempel Nordjyllands Amt fremgår det, at man planlægger at bruge en tredjedel af, hvad man hidtil har betalt til BST, og Politiken offentliggjorde for nyligt, at 11 ud af 14 amter har planer om at spare på arbejdsmiljøområdet og fremover kun vil betale for hjælp og rådgivning, hvis det pålægges dem af Arbejdstilsynet.

"Uanset hvordan man kigger på tallene, sparer regeringen 50 millioner kroner hvert år fra 2006 på udfasningen af BST-pligten," siger Jan Kahr.