Lolland er Danmarks mest pressede kommune. Her er underrettet på hvert 10. barn

Lolland har længe været synonymt med social nød, menneskelig forarmelse og udsatte børn. Det var her, Brønderslev familien først boede med ni børn. I 2011, samme år, som der faldt dom i Brønderslevsagen, var antallet af underretninger i Lolland 606.

I dag er Lolland den kommune, der underretter mest. I 2015 kom der en underretning på 9,9 procent af kommunens 7.225 børn, svarende til hvert 10. barn. I alt var der 1.471 underretninger i kommunen, viser Ankestyrelsens Underretningsstatistik for 2015.

På landsplan blev der underrettet på fem procent af alle børn.



Valide bekymringer. Ifølge souschef Michael Vinther Hansen, børne- og ungerådgivningen i Lolland Kommune, handler stigningen i antallet af underretninger i høj grad om et øget fokus.

»Systemet er gradvist blevet opkvalificeret, og man er blevet dygtigere til at identificere dem, der har et særligt behov. Det er i hvert fald min antagelse,« siger Michael Vinther Hansen, som ikke umiddelbart ved, hvor mange af underretningerne der munder ud i støtte.

»Men der er ingen tvivl om, at ­hovedparten af underretningerne er valide nok, og at der er grundlag for at have en bekymring,« siger han.

Lolland har flest udsatte børn i Danmark. 28,2 procent af ­børnene i alderen 0-5 år er sårbare, defineret som børn, der har størst sandsynlighed for at få en social foranstaltning. Odsherred ligger nummer to med 18,3 procent sårbare børn. Landsgennemsnittet er på 10 procent ifølge Kora-rapporten ’Dagtilbudsområdet – kortlægning af kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår’ fra 2016.

Også på landsplan er der kommet flere underretninger: Fra 2014 -2015 steg antallet af underretninger med otte procent.

Birgitte Brøndum, specialkonsulent i Danmarks Statistik, har samkørt underretningsstatistikken med andre statistikker for udsatte børn og unge. For tre ud af fire børn, der bliver underrettet om for første gang, bliver der ikke sat en foranstaltning i værk, viser samkøringen. Hvert fjerde barn, der kommer en underretning på, er kendt i systemet i forvejen.



Kan ikke se. For de 5.000 børn, hvor der ligger tre eller flere underretninger, får kun 60 procent støtte.

»Hvis der er tre underretninger, så er der altså nogen, der er bekymrede for det barn. Men vi kan ikke se, at der kommer en foranstaltning, vi kan ikke se noget i vores register for forebyggelse og anbringelse,« siger Birgitte Brøndum.

Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiver­forening og politisk ansvarlig for børneområdet, ser det ikke nødvendigvis som et problem, at det ikke er alle underretninger, der udløser støtte.

»Mange falder ikke inden for målgruppen. Vi får mange flere underretninger, end der er problemer, som skal løses af forvaltningen. Det samme mønster ser vi i Sverige. De har også fået en eksplosion i underretninger, men det har tilsyneladende ikke ført til, at flere børn modtager støtte,« siger han og peger på, at mange af de underretninger, som ikke udløser støtte, kan klares i det forebyggende arbejde.

Han ser det både som en faglig og ressourcemæssig udfordring, at antallet af underretninger stiger.

»Vi skal have fokus på den tidlige indsats i et tværprofessionelt samarbejde – før en underretning bliver nødvendig.«