LO, FTF eller fri fugl

Da BUPL og Socialpædagogernes Landsforbund tilbage i 1991 var i forhandlinger om dannelsen af et fællesforbund, gik det hele i smadder, fordi parterne ikke kunne finde ud af at beslutte, hvilken hovedorganisation det nye forbund skulle være medlem af. Problemstillingen er den samme nu ti år senere, da det er BUPL og PMF, som forsøger at få en fusion i stand. Udgangspunktet er også det samme som dengang: Den ene part, PMF, står i LO, mens den anden, BUPL, står i FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd). Der skal altså træffes et valg.

Første indledende strækøvelse i den proces blev taget, da hovedbestyrelserne i de to forbund i sidste uge fik forelagt et notat om "muligheder for og perspektiver i organisatorisk placering og indflydelse for et fusioneret forbund". Bag notatet står arbejdsmarkedsforskeren, professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

Henning Jørgensen anbefaler i sin 30 sider lange udredning ikke den ene løsning frem for den anden, men putter tre muligheder i sin personlige tidsmaskine og opstiller på det grundlag, hvad han kalder "alternative billeder" af, hvad der kunne komme til at ske, hvis fællesforbundet vælger enten LO , FTF eller beslutter sig for at stå på egne ben uden for hovedorganisationerne. En vigtig pointe er, at beslutningen ikke alene har betydning for fællesforbundet selv, men kan komme til at påvirke strukturerne i fagbevægelsen som helhed. Den meget betydelige medieinteresse, som et kommende fællesforbunds valg af hovedorganisation imødeses med, vidner da også om, at der er vigtige ting på spil her.



LO-vejen. Hvis fællesforbundet vælger at gå til LO, ser virkeligheden om fem-seks år således ud i Aalborg-professorens objektiv: Det pædagogiske område har samlet sig, indflydelsen i LO-familien er blevet mere end bare marginal, og LO, som før har været kendt for udelukkende at have fokus på det private arbejdsmarked, er blevet en del mere opmærksom på den offentlige sektors problemer, selv om den gamle garde i og omkring smedene i Dansk Metal vedblivende stritter imod. De pædagogiske organisationer har haft styrken og størrelsen til at sætte sig på formandsposten i de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab, KTO.

BUPLs farvel til FTF har sat skred i en udvikling hen imod en samling af alle lønmodtagere - minus akademikerne - i kun én hovedorganisation. Befordrende for samlingen har det været, at LO omsider brød med den tætte tilknytning til Socialdemokratiet. Det er ved at være lukketid for FTF.

Valget af LO som hovedorganisation for fællesforbundet har imidlertid også haft sine omkostninger. Ledergruppen i BUPL er gået til Ledernes Hovedorganisation, da de fandt, at der i den overordnede politik ikke blev taget tilstrækkeligt hensyn til dem.

Det nye pædagogiske fællesforbund hedder i øvrigt Pædagogisk Medarbejderforbund.



FTF-vejen. Nu var det imidlertid ikke LO, men FTF, som blev den foretrukne. Her er Henning Jørgensens scenario for, hvad dette valg førte med sig. Vi befinder os i året 2006.

FTF har udvidet sit i forvejen stærke engagement på det uddannelsespolitiske felt. Der er kommet en ny dynamik i foretagendet, som betyder, at der meldes klarere ud, også når det drejer sig om velfærdssamfundets udvikling og egentlige politiske prioriteringer. Nogle taler om, at FTF har fået taget sin politiske mødom.

Håbet om at se Socialpædagogernes Landsforbund tilbage FTF-folden er dog blevet skuffet. Lokalt står det fortsat skralt til med dynamikken i FTF-samarbejdet, og internt i det pædagogiske fællesforbund er de tidligere PMFere ikke helt sluppet af med deres mindreværdsfølelse. Ledersektionen inden for forbundet er af arbejdsgiverne blevet tilbudt særskilte vilkår og fordele, hvis de vil bryde ud, men det har lederne hidtil veget tilbage for.

Landsforbundet af pædagoger, klubfolk og pædagogmedhjælpere, som det ny forbund endte med at komme til at hedde, har fået ganske stor indflydelse i KTO, men det er stadig LO-siden, som besætter formandsposten.

Forholdet mellem LO og FTF er anstrengt. LO anklager FTF for være på strandhugst blandt privatansatte kontorfunktionærer og opsiger af den grund borgfredsaftalen, som i mere end 25 år ellers havde sikret den fredelige sameksistens.



På egne ben. Da det kom til stykket, kunne hverken LO eller FTF levere den efterspurgte vare. Det Frie Pædagogforbund, den nye forbudsdannelses symbolladede navn, valgte i stedet at stå uden for hovedorganisationerne. LFS, den storkøbenhavnske pædagogfagforening, fulgte trop, hvorimod SL besluttede at forblive i LO.

Allerede ved overenskomstforhandlingerne i 2002 viste det sig, at "ene men stærk" vejen havde sine omkostninger. Man kom først til bordet, da de andre havde taget for sig af varerne, hvad der førte til et dårligere resultat.

Den erfaring gjorde, at forbundet satte sig i spidsen for bestræbelserne på at tillægge KTO-fællesskabet opgaver, som normalt klares af hovedorganisationerne.

Det lokale samarbejde inden for KTO bliver mange steder styrket, men konflikten mellem højt- og lavtlønnede slipper man ikke for. Der går fordelingskamp i den - også inden for pædagogforbundets egne rækker. Lederne har foreløbig valgt at dobbeltorganisere sig i Det Frie Pædagogforbund og Ledernes Hovedorganisation, men forventningen er, at de på lidt længere sigt er tabt for fællesskabet.

Forbundets stærke side er en klar pædagogisk profil. Analyserne er godt funderede og ekspertviden indgår i arbejdet med at argumentere for kvalitetsbegrebet, offentlige værdier og fordelingspolitiske hensyn.

Konklusionen, her fem år efter det ny forbunds beslutning om at vælge hovedorganisationerne fra, er, at det ikke går an at stå helt uden for.



Afgørelse i juni. Efter denne tur i professor Henning Jørgensens tidsmaskine er vi nu tilbage i den virkelige virkelighed.

Her er det sådan, at ledelsen i PMF nok ikke har tvivlens nådegave, hvad valget af hovedorganisation angår. Man er på baggrund af egne erfaringer fast overbeviste om, at LO alt i alt er det bedste sted at stå.

BUPL har angiveligt ikke endnu taget stilling. På en intern BUPL-konference 27. februar tages sagen op til diskussion og afklaring. Den endelig beslutning træffes på et fælles hovedbestyrelsesmøde 21.-22. juni.