Legepladssikkerhed; Forbud mod salg

"Tvivl er begyndelsen til visdom," hedder et ordsprog. Og legepladsinspektør Carsten Christensen, Søllerød Kommune var i sommers godt og grundigt i tvivl om sikkerheden på de nye legeredskaber, RABO havde leveret til Skovlyskolens SFO i Holte. Selvom redskaberne var testede og certificerede af det store (tyske) testhus TÜV. Nu har Sikkerhedsstyrelsen givet ham ret i, at der var god grund til at tvivle. RABO har fået besked på at stoppe salget af redskaberne, fordi de ikke er i overenstemmelse med sikkerhedsstandarden DS/EN 1176. Samtidig skal RABO senest den 30. januar have bragt legeredskaberne på Skovlyskolens SFO i forsvarlig stand.

Kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Torben Rahbæk, forklarer:

"Vi har gennemgået sagen og vurderet de svar og kommentarer, vi har fået. Vi konstaterer, at der på klatrevæggen er en platform uden sideafskærmning med en faldhøjde på over to meter, og at der både er en hovedklemfælde og risiko for fastklemning af beklædningsgenstande (for eksempel anoraksnore, red.) på karrusellen. Alle steder er tilgængelige for børnene, og derfor er det farlige fejl. Vi har derfor bedt RABO stoppe salget af disse produkter og bedt dem om at udbedre sikkerheden på det, de allerede har solgt," fortæller kontorchef Torben Rahbek.

Sikkerhedsstyrelsen kommer ikke med konkrete anvisninger på, hvordan RABO skal udbedre fejlene. Det skal de selv komme med et bud på.

"Vi er gode til at finde fejl og forudse, hvad der kan gå galt - ud fra vores erfaring og ud fra statistikkerne. Og det er den viden, vi bruger til at vurdere, om noget ser farligt ud," siger Torben Rahbek.

"Vi bruger blandt andet partshøring til at høre, hvad den anden part i sagen har af kommentarer til vores vurdering. Og om han har nogen forslag til, hvordan fejlene kan udbedres. Derudfra beslutter vi os for det rigtige indgreb. Men det er fabrikanten, der skal komme med bud på, hvordan produktet kan blive legalt igen," forklarer Torben Rahbek.

Det giver Sikkerhedsstyrelsen nu RABO indtil 30. januar til at sikre.



Afgørelsen har taget tid. Børn&Unge omtalte allerede i september måned sikkerhedsproblemerne på de legeredskaber, RABO havde solgt til Skovlyskolens SFO i Holte. Redskaberne blev leveret i maj 2004, men da Søllerød Kommunes legepladsinspektør kom ud for at inspicere legepladsen før ibrugtagning, vurderede han ikke, at sikkerheden var i overensstemmelse med den fælles europæiske standard EN 1176. På trods af at redskaberne var blevet testet og certificeret af TÜV - netop i henhold til EN 1176. Hverken RABO eller TÜV ville dengang anerkende legepladsinspektørens vurdering.

Børn&Unge har kontaktet RABOs direktør, Kim Knudsen. Han har ikke ønsket at kommentere sagen. Sikkerhedsstyrelsen forklarer delvist den lange sagsbehandlingstid med fyrværkeribranden i Seest, hvor alle andre sager blev skubbet i baggrunden. Men også kun delvist.

"Juraen i sådan noget her er tung fordi der ikke er en harmoniseret standard, man lige kan gå hen og slå op i. EN 1176 er jo ikke en lov, men blot en standard, der har været bred enighed om er meget god. Det er Produktsikkerhedsdirektivet, der er gældende lovgivning. I det står der, at produkterne skal være sikre, og at alle led i kæden fra producent til forhandler har et ansvar for, at de er det," fortæller Torben Rahbek.

Det betyder, at Sikkerhedsstyrelsen selv skal ind og vurdere, om et produkt er sikkert, når de får en henvendelse.

"Vi vurderer kun sikkerheden på nye produkter, og for legeredskaber vurderer vi sikkerheden efter EN 1176. For det er det bedste, vi har. I den konkrete sag har fabrikanten dog erklæret, at produktet er i overensstemmelse med EN 1176. Det har undret os, for det antyder, at der anlægges forskellige fortolkninger af standarden," siger Torben Rahbek.

Sikkerhedsstyrelsen er dog ikke blevet klogere på, hvordan det kan være, at man kan have to forskellige fortolkninger.

"Testrapporterne gav os ikke som sådan anledning til panderynken, for alt var tilsyneladende bestået. Men da vi læste deres prøverapport og sammenlignede med det, vi selv kunne se - så undrede vi os over, hvad der egentlig kunne være gået galt. Og det er vi ikke blevet klogere på. Vi kunne bare se, at produktet var testet på en frygtelig masse punkter, og at der stod bestået, bestået, bestået," fortæller Torben Rahbek.

Det er normal procedure i denne form for afgørelser, at Sikkerhedsstyrelsen beder importøren oplyse om, hvor mange tilsvarende redskaber, de har solgt, og hvor de står placeret. For afgørelsen betyder, at fejlene skal rettes på alle de redskaber, hvor man kan konstatere fejlene. Men Torben Rahbek fortæller, at RABO i denne sag har oplyst dem om, at redskaberne ikke er solgt til andre.



Uklarhed om testning. Sikkerhedsstyrelsen har været ude for, at et produkt er blevet testet i enkelte elementer ad gangen, eller at der testes efter en bestemt måde at montere tingene på.

"Vi ved reelt ikke, hvordan redskaberne er blevet testet. Vi ved ikke, om pyramiden er testet for sig, klatrevæggen for sig og gangbroen for sig. Men da vores standardiseringsfolk så testresultaterne, var deres tilbagemelding entydigt: "Det var alligevel Sørens". Det er også sådan noget, der gør, at der er god værdi i at have legepladsinspektørerne gående, så legepladsredskaberne kan blive testet i færdigmonteret udgave. Vi interesserer os kun for produktet - legepladsinspektørerne skal derimod vurdere produktet, når det er monteret på legepladsen," siger Torben Rahbek.

Han kan godt forstå, at hvis man som fabrikant beder om at få et godkendelsescertifikat på sit produkt, og TÜV skriver et certifikat, så må man kunne gå ud fra, at produktet er i orden. Og han kan godt forstå, at en SFO-leder, der ser et godkendelsescertifikat må tro på, at sikkerheden er i orden. Men han kan også godt forstå, at legepladsinspektøren undrer sig, når han ser det faktiske produkt. Han understreger derfor, at selvom der er udstedt et certifikat, så har alle led i kæden et ansvar for produktet.

"Certifikatet siger noget om, hvem der har vurderet produktet, og hvilke standarder produktet er certificeret efter. Derfor beder vi altid om at se det, når vi kommer ud. Men vi oplever på alle områder, at sikkerheden ikke nødvendigvis er i orden, selvom der er udstedt et certifikat.

Som SFO-leder bringer man sig selv i god tro ved at sikre sig, at der er et godkendt certifikat. Men jo længere man kommer tilbage mod importør og fabrikanten, jo mere vil vi forvente, at man selvstændigt kan vurdere, om sikkerheden er i orden. Vi vil forvente af importøren, at de optræder som en form for eksperter. At de af sig selv ville undre sig over, hvordan et produkt kan være godkendt, når der er to en halv meter ned fra en platform. Det kan også godt være, at de har gjort det - det ved jeg ikke. Men man kan godt forvente, at de er så meget inde i deres eget produkt, at de selv kan lave de her vurderinger," siger Torben Rahbek.

Hans indtryk er dog, at de danske myndigheder er enige om fortolkningen af EN 1176.

"Jeg har ikke mødt andre end RABO, der fortolker standarden anderledes," siger Torben Rahbek.

Sagen fra Skovlyskolens SFO har fået Torben Rahbek til at tage problemet med fortolkninger op:

"Sikkerheden på legepladser er så vigtigt et område, at jeg på et møde med kollegaerne fra myndighederne i de andre EU-lande har luftet, om det ikke kunne være en god ide med et fælles projekt om sikkerhed på legepladsredskaber. Og der var mange, der gav udtryk for, at det kunne være en god ide. Så næste skridt bliver, at vi skal have formuleret et fælles projekt," fortæller Torben Rahbek.



Tilfredshed med afgørelsen. På Skovlyskolen i Holte er skoleleder Ole Stavngaard godt tilfreds med Sikkerhedsstyrelsens afgørelse.

"Jeg synes, Sikkerhedsstyrelsens afgørelse er fin. Det er jo også derfor, at vi har spærret det ene af legeredskaberne af. Vi kunne se, at hvis der står mange børn på den platform, så kan man skubbe hinanden ned. Og vi ved, hvordan sådan noget foregår. Man har ikke nogen sikkerhed for, at børn tager hensyn til hinanden. Derfor kan der være en, der ryger udover kanten og falder ned og brækker ryggen," siger Ole Stavngaard.

Han synes, at det har været en irriterende sag for skolen, specielt fordi de troede, at de havde sikret sig i alle ender og kanter inden købet. Ole Stavngaard har selv flere eksempler på, at fortolkninger af kravene til sikkerheden har nærmet sig noget, han selv betragter som absurd. Det var derfor, han ville sikre sig, at sikkerheden på de nye redskaber kunne godkendes af kommunens legepladsinspektør. Den konkrete sag får ham dog også til at anbefale, at der nu bliver ryddet op, så der bliver fælles ensartede regler, der ikke kan tolkes forskelligt af Teknologisk Institut og TÜV.

"Det er mig magtpåliggende at sige, at mit indtryk er, at vi har fået en god behandling af RABO. Vi har sagt, at vi ikke vil betale alt, før det hele var godkendt og i orden. Direktøren har sagt til os på et møde, at det var i orden, for de var kun interesserede i, at vi var tilfredse med handlen, og at sikkerheden var i orden," siger Ole Stavngaard.

Han afventer nu at få Sikkerhedsstyrelsens afgørelse på skrift og at høre nærmere fra RABO. o



Legepladssikkerhed

Børn&Unge har i nr. 31, 32, 33 og 35/2004 beskrevet, hvordan det halter med sikkerheden på mange danske legepladser - især i institutionerne. Vi har ikke mindst koncentreret os om de godkendelser, legepladserne er forsynet med. Disse godkendelser er sket efter den europæiske norm 1176, og selve cetificeringen bliver ofte udført af det tyske testhus TÜV, som har selskaber i en lang række lande. Problemet er bare, at der kan være vanskeligheder med at få legeredskaberne endeligt godkendt af en dansk (kommunal) legepladsinspektør. Det viste en konkret sag fra en institution i Søllerød, hvor to nye legeredskaber, der er godkendt af TÜV, siden maj har stået ubrugt hen.

Nu har Sikkerhedsstyrelsen forbudt salg af de to legeredskaber, der er leveret af RABO.



Produktsikkerhedslovens §12

Hvis et produkt eller en tjenesteydelse, der udgør en fare, er bragt i omsætning eller udført, kan kontrolmyndigheden påbyde enhver, der har bragt produktet i omsætning eller udført tjenesteydelsen, straks eller inden for en nærmere frist inden for rammerne af vedkommendes virksomhed

- efterfølgende at give oplysninger om faren ved produktet eller tjenesteydelsen og om, hvordan faren kan forebygges,

- at afhjælpe forhold, som er årsag til faren,

- at trække produktet tilbage,

- at destruere produktet på forsvarlig måde.