Legepladssikkerhed; Flere redskaber med problemer

Det er ikke kun på Skovlyskolen, at der står de to legeredskaber, som Sikkerhedsstyrelsen har vurderet - og efterfølgende forbudt salget af, fordi de ikke lever op til sikkerhedsstandarden DS/EN 1176. Det kunne Børn&Unge ellers oplyse i forrige uge, men det var en fejl (Børn&Unge nr. 1/2005). Der må være sket en form for kommunikationsbrist mellem medarbejdere i Sikkerhedsstyrelsen og Rabo, fortæller kontorchef Torben Rahbek fra Sikkerhedsstyrelsen. Hvor mange der ellers står, og hvor de står, har han ikke noget samlet billede af endnu.

"Vi har aftalt med Rabo, at vi skal mødes for at drøfte, hvordan vi kan få løst den samlede situation. Det bliver formodentlig indenfor en 14-dages tid. Rabo har også bedt om at få forlænget fristen for at få udbedret fejlene på redskaberne i Søllerød. Her har vi givet dem en måned mere," fortæller Torben Rahbek.

Han begrunder denne imødekommelse med, at Sikkerhedsstyrelsen kun er interesseret i at være med til at få løst problemerne så hurtigt og smidigt som muligt. Rabo har mulighed for at indbringe Sikkerhedsstyrelsens afgørelse for Sø- og Handelsretten, og det kan betyde yderligere forlængelse af sagen med dyre advokatomkostninger til følge.



Tommestokken må frem. Erik Quist, som er skoleleder på Marienhoffskolen i Ryomgård, har efter Børn&Unges omtale været ude og kontrollere sin egen legeplads.

"Vi har købt vores legeplads hos Rabo, den er produceret af Lappset og ligner godt nok fuldstændig det, Børn&Unge har skrevet om," fortæller Erik Quist i telefonen.

Han købte legeredskaberne til skolen i maj måned 2004. Næsten samtidig med Skovlyskolen i Holte.

Han vil helst finde dokumentation for typenummeret for at være helt sikker, men efter at have været ude med tommestokken på legepladsen kan en lettet Erik Quist dog melde tilbage, at der ikke er nogen platform øverst oppe på deres klatrevæg. Derfor skal der heller ikke være nogen sideafskærmning.

"Jeg er taknemmelig for, at Børn&Unge har sat fokus på det her. Hvis ikke I havde skrevet om det, havde vi ikke tænkt på, at der kunne være noget problem. Vi er bare gået ud fra, at når Rabo siger, at de overholder alle sikkerhedskrav, så er legepladsen også i orden. Det kommer som sådan ikke bag på mig, at der kan være fejl på en legeplads. Det er vel derfor, vi skal lave et sikkerhedstjek en gang om året. Men det ville være kommet bag på mig, hvis sikkerheden ikke engang var i orden fra starten af," fortæller Erik Quist.



Skovlyskolen venter. Skoleleder Ole Stavngaard på Skovlyskolen er helt indstillet på at vente en måned mere på at få bragt legepladsen i orden.

"Nu har det hele stået afspærret siden maj måned, så en måned fra eller til spiller ingen rolle. Rabo har allerede kontaktet os og orienteret os om nogle overordnede muligheder for at forbedre sikkerheden. Jeg kender dem ikke i detaljer, men for Rabo gælder det jo om at sikre sig, at sikkerheden kan godkendes efterfølgende. Det har jeg helt tillid til," siger Ole Stavngaard.



Samarbejd og bliv enige

De tre væsentligste problemer på legepladser er stadig hovedklemfælder, manglende faldværn og anoraksnor-fælder. Det mener formanden for brancheforeningen af producenter, importører og forhandlere af legeredskaber i Danmark, P.I.L. Og de problemer forventer han, at foreningens medlemmer selv får øje på.

"De tre ting er så vigtige, at hvis man som importør bliver opmærksom på dem, så skal man kontakte producenten for at bede dem kigge på det igen. Og så er der kun dialogen tilbage for at løse problemet," siger Hans Volkert, formand for P.I.L.

Han appellerer i det hele taget til, at alle parter sætter dialogen højest og samarbejder om at få løst uenighederne, så det ikke bliver kunderne, der kommer til at stå med "håret i postkassen", som han formulerer det.

"Problemet er, at alle ved, at der er områder i standarden for legepladssikkerhed (EN 1176), der kan fortolkes forskelligt afhængigt af de øjne, der kigger på dem. Alle er enige om, at det skal der gøres noget ved nu. Jeg er selv på vej til møde i Dansk Standard (der administrerer EN 1176 i Danmark, red.), hvor vi allerede er i fuld gang med at tage fat på de værste problemer," fortæller Hans Volkert.

Han tør ikke sætte noget bud på, hvornår reglerne bliver klarere. Han anbefaler derfor kunderne, at hvis der opstår uoverensstemmelser, så skal man bede en legepladsinspektør, der er akkrediteret i Danmark, om at vurdere sagen.

"Som tiden går, lærer alle at omgås standarden. Der er ingen producenter, der påstår, at de er fejlfrie. Heller ikke mig selv. Derfor handler det om, hvordan vi griber sagen an, og her er den eneste vej at samarbejde. Der er endnu ikke kommet noget godt ud af, at nogen har stået i hver sit hjørne og råbt af hinanden," konstaterer Hans Volkert.

Hans Jørgen Hoffmann er salgsdirektør i Dica, som forhandler legeredskaber. Han erkender da også, at de heller ikke er fejlfrie.

"Nu har jeg været mange år i branchen, så jeg ved, at der kan være fejl, selvom produkterne er certificerede. I Dica har vi et tæt samarbejde med TÜV i Kolding helt fra den første tegning af et nyt produkt. Derudover har vi selv en del medarbejdere, der er certificerede legepladsinspektører fra Teknologisk Institut. Og de produkter, vi har i vort katalog, har også certifikat fra Dansk Standard. Så sikkerheden burde være i orden, men det er svært," siger Hans Jørgen Hoffmann.

Han synes, Sikkerhedsstyrelsens afgørelse i sagen om legeredskaber på Skovlyskolen i Søllerød maner til eftertanke. Men han tror ikke, at den umiddelbart får nogen konsekvenser for dem.

"Vi har allerede taget højde for det, med de procedurer vi bruger. Hele sagen har været træls for branchen, og jeg håber sandelig ikke, at det sker igen. Det ulykkelige er, hvis folk nu tror, at man ikke kan regne med certifikaterne. For de er trods alt en sikkerhed for, at et uvildigt testhus har gennemgået produktet. Legepladsinspektørerne kan jo ikke teste produkterne, de inspicerer det færdigt monterede produkt. For eksempel kan de ikke lave en trækprøve," siger Hans Jørgen Hoffmann.