Leg og læring: Vi er blevet del af skolernes hverdag

Den korte version er, at Leg og Læring i Skive går godt, projektet har sat mange ting i gang, og ingen kan forestille sig, at man bare kan vende tilbage til dagene før Leg og Læring.

Af ulemper skal nævnes, at de fysiske rammer på skolerne langt fra er perfekte, og lærerne ikke alle har forståelse for, at møder ikke bare kan holdes klokken 14, fordi pædagogerne skal på arbejde i skolefritidsordningerne, når lærerne får fri. Endelig mener nogle pædagoger, at SFO'erne er kommet klemme.

Skive Kommune har lavet en slutevaluering af det tre-årige forsøgsprojekt med Leg og Læring.

Hvad synes pædagogerne ude på skolerne og skolefritidsordningerne, at der er kommet ud af forsøget?



Mange udgaver af Leg og Læring. »Begrebet Leg og Læring er ikke faldet på plads. Der er mere end ti forskellige former på de ti skoler i Skive, for der er forskellige holdninger helt ned på de enkelte team,« mener lederen af skolefritidsordningen på Dalgas Skolen,

Niels Ole Nielsen.

Han synes ikke, det gør noget, at der ikke er fuldstændig enighed om, hvad Leg og Læring er, bare de enkelte team er enige om, hvordan de gør.

»På længere sigt skal vi selvfølgelig blive enige om det, men indtil videre er det en proces, vi er i gang med, og så skal enigheden nok komme på et tidspunkt. Diskussionen er også god, fordi pædagogerne bliver nødt til at markere deres faglighed, når de kommer ind i skoleverdenen og skal vise, hvad det er, de kan gøre anderledes end lærerne. Det kræver en gensidig respekt og anerkendelse af hinandens forskellige sider,« siger Niels Ole Nielsen.

»Man hører da stadig udtryk som "min pædagog" fra nogle læreres side, men jeg tror på, at det kommer mere an på de enkelte personer i et team, om det fungerer eller ej, end det kommer an på uddannelse,« mener souschef Anni Hagen Nielsen, Dalgasskolens SFO.

Pædagogerne er primært tilknyttet en klasse og tilhører den klasses eller årgangs team af lærere og pædagoger.

»Jeg snakker meget med klasselæreren om, hvad de har nået, og hvordan jeg kan overlappe. Det er ikke alle pædagoger, der gør det, men de skal turde markere sig overfor læreren, for at samarbejdet kan fungere,« siger hun.



SFO er klemt. »Skolefritidsordningerne er blevet klemt af Leg og Læring. Der er ikke mulighed for de samme aktiviteter, som der var tidligere, fordi børnene først kommer klokken 14. Børnene har heller ikke det samme behov for aktiviter, når de kommer, snarere tværtimod,« mener Anni Hagen Nielsen.

Hun synes også, at personalet er mere slidt, når de kommer lige fra en time i skolen og så skal over og fortsætte i fritidsordningen.

»Vi vil opretholde SFO som et kvalitetstilbud om eftermiddagen. Da Leg og Læring startede, regnede kommunen jo med, at antallet af børn ville falde med 50 procent. Der skete da også et fald, men nu er vi faktisk kommet op på det samme antal som før,« mener Niels Ole Nielsen.

Da Leg og Læring startede, frygtede mange, at Leg og Læring ville komme ind fra 12-14.

»Her på skolen har vi slået på, at Leg og Læring skulle ind hele dagen. Det giver selvfølgelig nogle planlægningsproblemer, fordi pædagogerne bagefter skal i SFO, men indtil videre har vi undgået, at nogle får mellemtimer. Det er vigtigt, at vi fastholder en god velfungerende SFO, så folk stadig gerne vil være her. Hvis vi ikke kan tilbyde fuldtidsstillinger,« søger folk væk, siger Niels Ole Nielsen.

Da Leg og Læring startede, var der kurser for lærere og pædagoger.

»Vi fik nogle gode snakke om, hvad Leg og Læring var, for det er der jo ikke rigtigt nogen teorier om. Anni og jeg startede på den pædagogiske di-plomuddannelse, og det har været en hjælp, når vi har diskuteret med lærerne, især omkring skolestart,« fortæller Niels Ole Nielsen.

Med Leg og Læring skulle legen ind i skolerne som en del af den pædagogiske proces.

»De gode lærere har jo altid brugt legen, men man skal gøre sig klart, at en spændende aktivitet ikke er en leg. Fri leg kan slet ikke lade sig gøre i skolen, for børnene er jo bundet af skolens rammer og tid,« siger Anni Hagen Nielsen.



Andre kompetencer. Kirsten Høy er leder af Skolefritidsordningen på Skivehus Skole.

»Leg og læring har fået sat fokus på mange flere sider af børnene, så det er ikke kun de faglige kompetencer, vi i dag har øje for. Også de mange andre kompetencer, børnene besidder, er prioriteret højt og har fået plads og mere tid til at udvikle sig. Et tæt og udbytterigt samarbejde mellem lærere og pædagoger og den udvidede skoletid er årsagen til den givtige udvikling,« mener Kirsten Høy.

Skolepædagogerne har i projektperioden været igennem en rivende udvikling.

»Vi har skullet sætte ord på vores viden og faglighed. De professionelle og ikke mindst personlige kompetencer, vi som pædagoger besidder, er blevet udfordret. Det har i samarbejdet med lærerne været nødvendigt. Men det har været en stor udfordring og en givtig udvikling for pædagogerne. Jeg kunne godt ønske, at man på pædagogseminarierne i dag satte mere fokus på, at pædagoger i større grad lærer at udtrykke sig verbalt. Vi er supergode til at handle, men det kniber desværre, når vi skal til at forklare, hvorfor vi gør og handler, som vi gør,« mener hun.



Legen ind i skolen. Pædagogernes opgave med Leg og Læring har blandt andet været at skabe helhed og fordybelse i hverdagen.

»Der er heldigvis ikke nogen fagplan knyttet til denne opgave på samme måde, som lærerne har en plan for deres område. Til gengæld har det til tider være en meget stor udfordring - på en spændende, lærerig, legende og kreativ måde - at skulle følge op på og arbejde videre med det, børnene har været i gang med i lærernes timer,« fastslår Kirsten Høy.

Ud over den vigtige opgave som helheds- og fordybelsesskaber har pædagogerne sammen med lærerne også haft til opgave at få legen mere ind i skolen.

»Det har i mine øjne ikke været en let opgave at få den "frie leg" legaliseret, altså barnets egen leg, som foregår helt uden voksenindblanding, og som blandt andet er et redskab til at skabe nye læreprocesser. Det har desværre vist sig, at det både for pædagoger og lærere er svært "bare" at være til stede i en skoletime, uden at kunne gøre rede for, at de har "præsteret" noget. Hvis legen skal have større prioritet, kræver det en kultur- og holdningsændring på skolerne,« siger Kirsten Høy.

Pædagogen og læreren er sammen fem lektioner om ugen. Samarbejdet medfører, at både læreren og pædagogen i disse timer får mulighed at se "det hele barn"- altså de mange andre sider, barnet besidder, ud over de faglige. Mange lærere har netop givet udtryk for, at de i dag "kender" børnene bedre, fordi der i dobbelttimerne også for lærerne er tid og rum til at være observatør.



Skemalagte møder. På Skivehus Skole er pædagogen den gennemgående person for børnene gennem hele dagen. Pædagogen er i løbet af en dag både sammen med børnene i skolen og følger med dem i SFO'en. Pædagogen følger endvidere den samme klasse i tre år.

»På Skivehus Skole, som er en to-sporet skole, arbejder vi i årgangs-

teams. Tre-fire lærere og to pædagoger er sammen om en årgang. Der er hver uge skemalagt en time til teamsamarbejde. På teammøderne sker den overordnede pædagogiske planlægning, der bliver debatteret holdninger og udviklet fælles værdier. Møderne er utroligt givtige og er med til at skabe og udvikle et tæt samarbejde mellem lærerne og pædagogerne,« forklarer SFO-lederen fra Skivehus.



SFO'en anderledes. Kirsten Høy mener ikke, at Leg og Læring er gået ud over skolefritidsordningerne.

»Vi er stadig et kvalitativt tilbud med aktive og nærværende voksne. Når børnene først kommer klokken 14.00, kan vi ikke komme på længerevarende udflugter. Vi må så tænke kreativt og give børnene gode oplevelser i vores nærmiljø. SFO'en må på ingen måde bare være et opbevaringssted. Vi skal være et anderledes fritidstilbud med udviklende og spændende aktiviteter i stedet for dem, de oplever og laver derhjemme. Derfor har vi ikke playstations, computere eller gameboyspil i SFO'en. Det kan børnene spille derhjemme,« siger Kirsten Høy.

Leg og Læring og hermed helheds-tanken er godt for børnene, mener Kirsten Høy. Man skal blot huske på, at helhed i barnets hverdag for en stor del af børnene ikke er fra klokken 8.00-14.00, men fra kl. 7.00-16.00.

»Pædagogerne har været igennem en rivende udvikling og har gennem projekt Leg og Læring vist, at de har en vigtig plads i skolen. Jeg kunne ønske, at pædagogerne i børnehaverne skulle gennem den samme udvikling,« siger Kirsten Høy.



Baggrund for Leg og Læring i Skive

Projekt Leg og Læring i Skive Kommune startede som et forsøg på den lille Rønbjerg Skole under ledelse af skoleinspektør Teddy Pedersen sommeren 1996. Alle elever skulle gå i skole fra klokken 8-14. De første tre lektioner var de sammen med deres lærer, derefter var der en pause på en time med tid til at spise madpakke og lege. På det tidspunkt mødte pædagogerne og planlagde sammen med lærerne, inden de mere lege-prægede emner kørte frem til klokken 14.

Skolen sparede penge på skolebuskørsel, fordi der kun skulle køres hjem på et tidspunkt. Antallet af elever i skolefritidsordningen faldt fra 26 til ti.

Da politikerne i Skive så i efter-året 1997 skulle lægge budget, kom Leg og Læring med fra sommerferien 1998, fordi politikerne skulle spare. To millioner regnede man med. Ved at indføre ordningen forventede man, at pasningsbehovet efter klokken 14 ville falde, ikke så meget som i Rønbjerg, men med 50 procent. Antallet af børn faldt i det første år, men er siden steget igen.

Prisen for at bruge skolefritidsordningen skulle falde fra 730 kroner til 550 kroner. Den endelige pris blev dog sat til 700 kroner.

Indførelsen af Leg og Læring krævede nogle dispensationer fra Undervisningsministeriet, dels om skoledagens længde for de mindste børn, der fik 30 timer om ugen, dels om uddannelseskravene til medarbejderne i børnehaveklasser og 1. og 2. klasse. Lærerne skulle være med i børnehaveklassen, og pædagoger skulle være med i 1. og 2. klasse.



En proces er sat i gang

Overvejende positivt. Det er konklusionen i den slutevaluering omkring Leg og Læring, som konsulentfirmaet PLS Rambøll har lavet for Skive Kommune.

Børnene har fået mere tid til fordybelse, og der er sket en øget brug af undervisningsdifferentiering, tværfaglighed og projektarbejde.

Legen har haft en stor betydning for, at Leg og Læring har fungeret godt. Det skyldes i høj grad pædagogernes medvirken. Børnenes sociale færdigheder er blevet styrket.

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er blevet styrket, især i forbindelse med dannelse af indskolingsteam.

Derfor er der alligevel peget på nogle svage sider i rapporten, der er skrevet dels på baggrund af spørgeskemaer til forældre og ansatte, dels på baggrund af interviews med skoleledere, ansatte og forældre. Endelig er der afholdt fem fokusgruppemøder. Grupperne bestod af henholdsvis skolebestyrelsesformænd, medarbejdere i indskolingen, klasseforældreråd, skoleledere og den femte gruppe bestod af en kombination af de forskellige grupper.

Et af de områder, der bliver peget på i rapporten, er de forskellige arbejdsvilkår, der er for lærere og pædagoger.

På de fleste af Skives skoler har pædagogerne timer både i skolen og fritidsordningerne. På en enkelt skole med tre klasser på årgangen bliver der kørt med "rene" skolepædagoger. Når pædagogerne også arbejder i fritidsordningen, kommer der nogle praktiske problemer omkring fælles møder.

Skolefritidsordningerne har fået andre vilkår, når børnene først kommer klokken 14. Derfor mener konsulenterne, at der skal ske en vurdering af skolefritidsordningernes opgave. Alle grupper omkring skolerne i Skive er enige om, at de fysiske rammer lader meget tilbage at ønske.

Skolerne har meget forskellige erfaringer, derfor bør der laves en erfaringsdatabase eller fælles uddannelsesdage, hvor der kan ske en erfaringsudveksling, peger konsulentfirmaet på.

Konsulentfirmaet mener også, at kommunen skal vurdere hvordan erfaringerne i Leg og Læring kan følge eleverne op i mellemtrin og udskoling.

"Hvis eleverne går fra Leg og Læring i indskolingen og tilbage til den "gammeldags" skole på mellemtrinet med fokus udelukkende på kateterundervisning, så gør de oprør," har en ansat i skolevæsnet sagt.

I starten blev der brugt meget tid på at diskutere fagforeningsmæssige forhold, mens der nu er kommet gang i de pædagogiske drøftelser, står der i rapporten.