Ledighed; Erfarne pædagoger har svært ved at få job

Et langt cv kan direkte være en hindring for at få et arbejde. Erfaring kan nemlig måles i kroner og øre, og det er ikke altid en vare, en institution har råd til. Når en leder skal fordele pengene til løn, bliver mange tvunget til at vælge de dyre pædagoger fra.

Problemet er vokset i de senere år, fordi ledigheden for pædagoger er steget. De ældste pædagoger har meget svært ved at finde et arbejde igen, hvis de først er blevet ramt af en fyring. Nogle steder er det tæt på at være umuligt.

I over halvdelen af landets institutioner er der lønsumsstyring eller en anden form for decentral økonomi. Det vil sige, at lederne skal forsøge at få et lille økonomisk puslespil til at passe sammen, og en pædagog på et højt løntrin kan være den brik, lederen vælger fra.

"Hvis du er i 50'erne, er chancen at få et fuldtidsjob som pædagog på Bornholm lig nul," siger sagsbehandler i BUPL-A for Københavns Amt og Bornholms Amt, Annette Nielsen.

"Nogle får direkte at vide, de er for dyre. Men oftest bliver de bare ikke kaldt til samtale," siger Annette Nielsen, som peger på, at det i forvejen kan være svært at få et job, når du er fyldt 50 år, fordi nogle ledere ikke vil ansætte de "ældre". Den decentrale løn og den høje arbejdsløshed har bare gjort det tæt på umuligt at komme i arbejde igen, hvis du er kommet på den forkerte side af 50 år. På Bornholm nåede arbejdsløshedsprocenten for pædagoger 9,42 i oktober måned, mens den for hele landet er på fire procent.



Sindssygt svært. "På Bornholm er der meget sæsonarbejde, og nogle skifter branche og får arbejde på en café eller noget andet, og arbejder så som vikar i en daginstitution indimellem," siger Annette Nielsen.

I Københavns Amt er det ikke umuligt at få et arbejde, selv om du ligger på et højt løntrin, men Annette Nielsen betegner det som "sindssygt svært."

De nyeste tal fra BUPL's a-kasse, BUPL-A, er desværre ikke opmuntrende læsning for de ældste arbejdsløse. En opgørelse af medlemmerne viser, at ledigheden for pædagoger mellem 55 og 59 år stiger voldsomt i forhold til de 50 til 54-årige - fra 4,3 procent til 6,6 procent - altså en stigning på omkring 50 procent. Samtidig viser tallene, at de 55 til 59-årige er den aldersgruppe, der går rundt i længst tid uden at have noget at lave. I gennemsnit har pædagogerne i slutningen af 50'erne 37 uger med ekstra tid til børnebørn, havearbejde - og jobsøgning.



Lønsumsstyring er problem. Børn&Unge har ringet til ledere i flere daginstitutioner, og de genkender problemet.

"Lønnen ligger i bevidstheden, når du skal ansætte. Jeg vurderer, hvad ansøgeren er værd i forhold til sin løn. På den måde bliver det en lille købmandsforretning. Men lønnen er ikke altafgørende, kompetencen betyder mest," siger Lis Fjelstrup fra børnehaven Tussenelda i København.

I den anden ende af landet har lederne det samme problem.

"Hvis jeg har en medarbejder på løntrin 20, som rejser, bliver jeg nødt til at ansætte en på løntrin 20 igen, og det er træls. Jeg kan ikke finde pengene et andet sted," siger Lena Lyng, leder af daginstitutionen Blegkilde i Aalborg.

Næstformand i BUPL Lis Pedersen tager rundt på besøg i de lokale a-kasser under BUPL, og alle steder har de ældste pædagoger svært ved at komme i arbejde. Den høje anciennitet er en hindring for at komme i job i de kommuner, som har en form for decentral styring af lønnen.

"Vi synes, det er et problem, at man får et afslag på sin ansøgning på grund af institutionens økonomiske rammer. Lønsumsstyring betyder, at institutionerne går efter en billigere arbejdskraft," siger næstformanden.

Hun siger bevidst ikke den billigste arbejdskraft. Det er nemlig de nyuddannede, og de har endnu sværere ved at komme i arbejde. Som Børn&Unge har skrevet i nr. 42/2004 er 50 procent af en årgang berørt af arbejdsløshed over et halv år efter, de blev færdig på seminariet.

"Det er et paradoks, at hverken de unge eller de "gamle" kan komme i arbejde. Vi taler meget om værdien af det grå guld, men det hjælper ikke særlig meget," siger Lis Pedersen.

Hun lægger en stor del af skylden på nedskæringer i kommunerne, hvilket kan ses ved, at der er blevet færre pædagoger pr. barn. Lis Pedersen mener derfor, at kommunerne burde ansætte nogle flere pædagoger og dermed skabe bedre institutioner og samtidig afskaffe arbejdsløsheden for pædagogerne.