Ledere får for lidt uddannelse

I takt med at kommunerne lægger flere og flere opgaver over på ledere i de kommunale institutioner, bliver behovet for lederuddannelse større. Det påpeger ledelseseksperter og lederne selv i en ny undersøgelse foretaget af BUPL's hovedorganisation, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF). Undersøgelsen hedder LederPejling, og resultaterne viser, at det er på tide at slå antennerne ud og sætte fokus på lederne. Det fortæller Karin Kaas, der er informationschef i FTF.

»Man kan ikke komme uden om, at vandene skilles mere og mere. Medarbejderindflydelse og selvbestemmelse er stadig jobkvaliteter, som både ledere og medarbejdere sætter højt. Men det pres, der er på lederne fra kommunen om at tænke strategisk og administrativt, stiller helt andre krav til lederne,« påpeger Karin Kaas.

Undersøgelsen viser, at lederne generelt set er dygtige og fagligt engagerede overjordemødre, skolechefer eller institutionsledere, men de administrative opgaver finder de kedelige, og de strategiske opgaver er de ikke rustede til. Kun hver fjerde leder føler sig rustet til at varetage de strategiske opgaver, som kommunerne i højere og højere grad lægger ud til lederne, mens 60 procent mener, at de er gode faglige ledere.

Undersøgelsen viser også, at kun hver femte leder har en lederuddannelse, og formand for FTF Anker Christoffersen hæfter sig især ved, at 88 procent siger, at de selv skal tage initiativ til lederuddannelse - og hver tredje må bruge sin fritid.

»Som arbejdsgivere svigter kommunerne deres ansvar over for medarbejderne. Det kan ikke hjælpe noget at lægge forhandlinger om Ny Løn ud til institutionslederne eller kræve, at de udarbejder virksomhedsplaner uden også at give dem de værktøjer, der gør dem i stand til at tackle opgaverne,« siger han.

Undersøgelsen viser, at der er store forskelle på, hvor meget uddannelse FTF-lederne får. Før de blev ledere, havde knap 40 procent af sygeplejerskene en lederuddannelse, mens tallet var 12 procent for pædagogerne.



Kun hver femte har uddannelse. Kurt Klaudi Klausen er leder af Master of Public Management-uddannelsen ved Syddansk Universitet og genkender billedet.

»Jeg møder langt flere oversygeplejesker og lærere end pædagoger på mine master- og diplomuddannelser. Faktisk er det kendetegnende for hele socialsektoren,« siger han.

Han mener, at lederne i højere grad er faglige ledere, men at den manglende uddannelse i tekniske emner som lønsumsstyring og virksomhedsudvikling har konsekvenser.

»Lige så vel som man ikke tager folk ind fra gaden og lader dem passe børnene ude i institutionerne, så bør man ikke give folk ledelsesansvar, uden de har uddannelse til det,« siger Kurt Klaudi Klausen.

Et lovforslag om, hvorvidt CVU'erne skal varetage den ledelsesfaglige uddannelse for offentligt ansatte, ligger netop nu til behandling i undervisningsministeriet, men Kurt Klaudi Klausen er skeptisk.

»CVU'erne har ikke tradition for fag som regnskab, økonomi og ledelsesstrategier og vil se sig nødsaget til at hente lærerkræfter i det private erhvervsliv. Men offentlig ledelse handler ikke om køb og salg, men om at skabe et godt image og give brugerne ude i kommunerne en god service,« siger han.



Pædagoger tror på fagbevægelsen. Talmaterialet dækker over ledere i alle FTF's medlemsorganisationer og tæller derfor blandt andet også Dansk Sygeplejeråd og Danmarks Lærerforening. I alt har 3549 FTF-ledere svaret, og ud af disse var 1500 BUPL-ledere. Undersøgelsen er gennemført på internettet.

»BUPL-lederne topper i deres tiltro til fagbevægelsen,« siger Karin Kaas og henviser til, at 79 procent af BUPL'erne mener, at fagbevægelsen bør arbejde for at tilvejebringe mere uddannelse.

»Det viser, at medlemmerne tror på fagbevægelsen som påvirkende faktor, men også, at der er mangler i forhold til hvor godt, lederne føler, deres interesser bliver varetaget,« siger Karin Kaas.

Selvom undersøgelsen var kvantitativ, var der således en række kvalitative bemærkninger fra mere end en tredjedel af lederne, der følte sig "oversete" eller "ikke taget alvorligt" i deres faglige organisation, eller de benyttede lejligheden til at uddybe, hvad de mente deres faglige organisation kunne sætte ind med. Udsagn som: Fagbevægelsen bør "gå i dialog med kommunerne for at sikre ledelsesudvikling og reelle kursusforløb", "sørge for en ordentlig lederløn", "skabe mere ledelsestid" eller "oprette tværkommunale netværksgrupper" er gengangere.