Leder: Sommer, sol og sammenlægninger

Når udsigten er ferie, sommer og sol, skal der meget til at slå en ud af kurs. Men sammenbruddet i forhandlingerne om en ny kommunalreform var lige hård nok.

Hvorfor så det?

Socialdemokraterne og de Radikale forlod forhandlingerne om strukturreformen med den begrundelse, at økonomien var uklar. Regeringen lægger nu op til et meget smalt forlig med Dansk Folkeparti, og det giver på flere områder grund til bekymring.

Hvor kommer økonomien fra, som skal sikre, at kommunalreformen kan føres ud i livet, for regeringen stiller jo stadig som betingelse, at skattestoppet bliver overholdt. Man bliver slået ud af kurs, når det er det økonomiske aspekt, der har fået Socialdemokratiet og de Radikale til at trække sig ud af forhandlingerne om en kommunalreform. For hvem har så ret?

I BUPL har vi desværre måttet konstatere en stigning i arbejdsløsheden, og med de tiltag, regeringen har taget med en privatisering af jobformidlingsopgaven, vil en kommunalreform i et forlig med Dansk Folkeparti betyde, at vi som organisation kommer længere væk fra at være på banen som aktiv spiller for at sikre vores medlemmer arbejde.

Allerede i dag bliver arbejdsløse BUPL-medlemmer - når de søger et ordinært job - tilbudt et jobtræningsforløb af kommunen i stedet for. Det er et godt eksempel på den effekt, en kommunal forankring i økonomiske interesser vil kunne få.

Kommunerne vil nemt kunne fanges i sin dobbeltrolle som myndighed. På den ene side skal de formidle job til løntilskudspersoner, på den anden side optræder de i rollen som arbejdsgiver.

Der er allerede i dag, som kommunerne fungerer, massevis af eksempler på kommunal kassetænkning. Der er betydelig risiko for, at øgede/svingende dagpengeudgifter vil påvirke kommunernes øvrige økonomi med eksempelvis nedskæringer på institutionsområdet til følge.

Der er vel stadig enighed om, at der skal skabes trygge rammer for personalet ved omlægningerne. Det betyder som udgangspunkt, at den enkelte medarbejder følger opgaven eller sagt på en anden måde, at de ansatte, der er beskæftiget med en opgave, overføres til den pågældende myndighed (der, hvor opgaven nu skal løses). Institutionsområdet vil, uanset hvilke streger der bliver tegnet på Danmarkskortet, stadig være en opgave, der ligger i den enkelte kommune.

Så langt så godt.

Men når man så, her lige før ferien for alvor sætter ind, tænker på, at der skal økonomi til at ændre på stregerne på Danmarkskortet, så bliver man bekymret. Bekymringen skyldes, at væksten i kommunernes økonomi for 2005 kun må være 0,32 procent, at der på institutionerne bliver passet mere end 70.000 børn, uden der er givet personaledækning, at institutionsområdet har været med til at spare over 2,6 mia. kr., og at der burde være 9.000 flere ansatte.

Så er det, at det arbejde, vi har sat i gang, skal intensiveres, så det ikke bliver laveste fællesnævner, der kommer til at præge de kommende kommuner, men en udvikling der gør, at der bliver afsat flere ressourcer, der kan skabe gode vilkår for det pædagogiske arbejde og dermed sikre gode vilkår for børn i Danmark. Det skal blive de kommende kommuners kendetegn!

Så lad sommeren give den energi, der skal til for at sætte denne udvikling i de nye kommuner i gang.

Rigtig god sommer.