Leder: OK - et fælles projekt

Så er forhandlingerne om OK 2005 i gang. I sidste uge mødtes vi første gang med arbejdsgiversiden, nemlig KL, og over de kommende uger og måneder intensiveres arbejdet frem til, at vi i marts næste år kan sende det endelige overenskomstforslag ud til urafstemning blandt BUPL's op mod 60.000 medlemmer.

Der er rigtig meget, der tyder på, at det bliver de sværeste forhandlinger i mange år. Men der er også meget, der tyder på, at vi - ikke mindst med det konstante pres, den nuværende regering øver - i disse år oplever en stigende mobilisering og en fornyet anerkendelse af og tro på, at styrken ligger i fællesskabet.



Vi har - i modsætning til vores tidligere forhandlingskammerater i sundhedssektoren - valgt at blive i forhandlingsfællesskabet KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Det har vi, fordi vi tror på, at fællesskabet sikrer det bedste resultat, og fordi vi bedst ad den vej kan sikre reallønnen. Et af KTO's væsentligste krav er netop, at de generelle lønstigninger skal sikre reallønnen, og på den måde kan KTO-kravet være det grundlag, som organisationerne hver for sig kan bygge videre på.



Men de 55 medlemsorganisationer i forhandlingsfællesskabet har naturligvis både forskellig baggrund og dermed forskellige interesser. For BUPL er det vigtigt, at vi får en lønmodel, der passer til vores profession. "Ny Løn" har ikke været den store succes, og der har været massiv - og berettiget - modstand undervejs i medlemsskaren, ikke mindst, fordi den solidariske lønform og den kollektive arbejdsform på det pædagogiske arbejdsområde passede godt sammen. En anden lønmodel kan godt komme til at rumme den lokale løndannelse, men det må være en forudsætning, at vi får aftaleret på alle væsentlige forhold i relation til de lokale forhandlinger.



På samme måde må vi også se i øjnene, at en mere fleksibel ledelses- og institutionsstruktur er på vej og allerede er indført på flere niveauer mange steder. Jeg tænker her på f.eks. fusioner, sammenlægninger og områdeledelse. Der er ingen tvivl om, at strukturreformen og det nye kommunale Danmarkskort vil betyde endnu flere forandringer i institutionerne, og her må vi holde fast i, at vi har aftaleret på området, og at vi får cementeret, at det er pædagoger, der er ledere på det pædagogiske arbejdsområde. Det stiller store krav til vores fortsatte arbejde med at styrke og støtte ledergruppen, men det er essentielt for kvaliteten i institutionerne, at ledelse udøves på basis af den pædagogiske faglighed.



Overenskomsterne er et fælles projekt for alle medlemmer. Ganske vist foregår forhandlingerne i de dertil indrettede fora, men det er vigtigt, at de forankres i en levende debat og i et samspil mellem medlemmer, fagforening og forbund. Informationsniveauet til og lydhørheden over for medlemmerne må være høj, ligesom de lokale OK-aktiviteter er en betydningsfuld del af processen.

Og vi må fastholde de lokale borgmestre og kommunaldirektører på at opfylde vores krav.