Leder: Nytter det noget?
Leder: Nytter det noget?
BUPL har i den forgangne uge deltaget i European Social Forum, hvor NGO'er, fagforeninger osv. diskuterede globale spørgsmål fra en europæisk vinkel - og selv har jeg været til en konference i Education International for at diskutere strategier for, hvordan vi styrker den fagforeningsmæssige side af menneskerettighederne, og diskutere, hvordan vi som lærere og pædagoger kan styrke menneskerettighederne i opdragelse og udvikling af børn og unge.
Det er befriende f.eks. at høre lærere fra Swaziland fortælle om, hvordan de arbejder på at få børn og unge til at kende og efterleve FN's Menneskerettighedserklæring, selv om den daglige kamp for mad på bordet hele tiden presser sig på.
Mens andre lande udarbejder skolebøger, hvori de beskriver, at man kan lære om menneskerettigheder ved at interviewe kommandanten på den lokale kaserne om hærens store indsats og om de helte, som har kæmpet fædrelandets sag
Det blev på konferencen diskuteret, om de europæiske lande efterlever erklæringen, om man mest tager den frem ved festlige lejligheder, og om den i dag især retter sig mod udviklingslandene? Det var der naturligvis delte meninger om, men vi må konstatere, at den ikke indgår i undervisningsplanerne i EU-landene, og at diskussioner her mere går på spørgsmål om statsborgerskab og civile rettigheder.
Og hvad kunne så BUPL bidrage med? Jeg valgte at fremhæve, at man ikke kan nøjes med at "undervise" i menneskerettigheder, for de må praktiseres hele tiden og alle steder. Og en pædagogisk metode til at indøve og udvikle "menneskerettighedskompetencer" er Ung til Ung-metoden, hvor man lader unge arbejde med og fortælle om deres erfaringer til andre unge.
Men prøver vi at efterleve FN's menneskerettighedserklæring i det daglige arbejde med børn og unge? Kender vi overhovedet indholdet? Det står bl.a. på http://www.leksikon.org /html/dk/ ref_men_ret.htm, hvor man kan læse, "... at ethvert individ og hver samfundsmyndighed med denne erklæring stadig i tankerne, skal søge gennem undervisning og opdragelse at fremme respekten for disse rettigheder og friheder, og ...sikre at de bliver alment og effektivt anerkendt og overholdt."
Sådan