Ny lønberegner: Tjek om du får mere eller mindre i løn end andre ledere

BUPL har netop lanceret en ny lønberegner for ledere, der skal styrke lederne og de lokale BUPL-fagforeningers position i lønforhandlinger. Se her, om du får det samme i løn som andre ledere med lignende erfaring og ansvar.
Barn kigger på mønter

De pædagogfaglige lederes løn er i langt højere grad lokalt bestemt end lønnen for pædagoger uden lederansvar.

Derfor er viden om pædagogfaglige ledere med forskellig erfaring, uddannelse og ansvars løn afgørende for at sikre den enkelte leder den højest mulige løn.

For at styrke muligheden for at hive den bedst mulige løn hjem til de pædagogfaglige ledere, har BUPL og Lederforeningen i BUPL netop lanceret en ny lederlønberegner.

Her kan ledere tjekke, hvordan deres lønniveau ligger sammenlignet med andre ledere med lignende erfaring og ansvar.

Takker lederne: Jeres svar har gjort ny lønberegner endnu bedre

Den nye lønberegner bygger blandt andet på tilbagemeldingerne fra de pædagogfaglige ledere i en lønundersøgelse, som Lederforeningen i BUPL gennemførte i efteråret 2024.

På den baggrund takker Kristine Schroll, formand for lederforeningen i BUPL, de mange ledere, der har deltaget i lønundersøgelsen og hjulpet med at gøre den nye lønberegneren så præcis som muligt.

”Med den nye lederlønberegner har vi fået endnu et værdifuldt redskab, som både lederne selv og de lokale fagforeninger kan bruge, når der skal forhandles løn i forbindelse med en nyansættelse eller ved øvrige lønforhandlinger,” siger hun.

Prøv den nye lønberegner for pædagogfaglige ledere her.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.