Læreplaner i SFO på vej

Læreplaner er på vej til landets SFO'er. Undervisningsminister Ulla Tørnæs vil sætte et forsøgsprogram i gang for at få et grundlag til at bedømme, hvad indholdsbeskrivelsen skal indeholde. Hendes bestræbelser støttes af Dansk Folkeparti, og dermed vil regeringen have flertal for forslaget. Undervisningsministeren mener, at SFO'erne ikke bare skal være opbevaring og pasning, men et sted, hvor børn kan udvikle deres almene kundskaber.

"Jeg ser ikke nogen modsætning mellem at have det sjovt som barn og samtidig lære noget," siger hun til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ulla Tørnæs finder det bekymrende, at der på landsplan er så stor forskel på kvaliteten og indholdet i skolefritidsordningerne. Hun mener, at de trænger til læreplaner, der beskriver indhold og rammer, og peger på områder som bevægelse, idræt og kreative områder, som børn skal kunne lære i SFO'erne.

BUPL er ikke afvisende overfor tanken om læreplaner i SFO'erne. Ikke mindst fordi man længe har ønsket en lovregulering på området.

Allan Baumann, medlem af BUPL's forretningsudvalg, siger:

"Vi har faktisk bedt om det her i halvandet år, for vi er meget interesseret i, at der strammes gevaldigt op på indholdet og rammerne. Tusindvis af børn går i skolefritidsordninger, der ikke stilles lovmæssige krav til, så vi indgår gladelig i en dialog med ministeren om det her," siger han.

BUPL er ikke meget for at kalde det nye tiltag for læreplaner, men kalder det en indholdsbeskrivelse, for det er mere end bare planer for, hvad der skal foregå i skolefritidsordningerne, mener Allan Baumann.

"Det her handler ikke bare om at stille større krav til pædagogerne, så de oplever det som et yderligere pres i en i forvejen stresset hverdag. Det handler om, at det her er så ureguleret et område, at forskellen på vilkårene for arbejdet er helt enorme. Der sker allerede masser af læring i fritidsinstitutionerne, men det er ulig nemmere at lave god kvalitet i et flot nybygget hus end i et kælderlokale," siger han.



BUPL har et forslag. BUPL har i længere tid arbejdet med at lave et forslag til en indholdsbeskrivelse for SFO'erne. Og papiret, som er godkendt af Forretningsudvalget, er da også sendt videre til Undervisningsministeren til inspiration.

I forslaget påpeges det, at man ikke ønsker en læreplan, der er ensidigt præget af traditionel undervisningstænkning, men lægger sig op ad et langt bredere læringsbegreb. Blandt andet forholder man sig i forslaget til EU's memorandum om livslang læring og UNESCO's hvidbog "Learning: the treasure within", som opererer med fire former for læring: At lære at vide, at lære at gøre, at lære at være og at lære at leve sammen. I BUPL mener man, at den tilgang til læring fint dækker en forståelse af læring, som fritidsinstitutionerne kan se sig selv i.

"Det handler om at lære at få indsigt, men også om at opleve, at man bliver god til noget. Lige så rigtigt det er at anerkende læreprocesser som en integreret del af fritidspædagogikken, skal deres rolle heller ikke overdrives i forhold til børns ret til fritid, til at dyrke deres interesser, til at lege eller blot hygge sig med kammeraterne," står der blandt andet.

I forhold til det, et barn skal kunne møde i sin SFO, mener BUPL, at blandt andet følgende er vigtigt:

At fritidsinstitutionerne er en frizone for kreativitet, bevægelse, hvile og samvær. At der lægges vægt på børns trivsel, velbefindende og velvære, og at omsorg og tryghed stadig er vigtigt. Der skal være fokus på børns ret til udfoldelse, leg og sjov, men også på, at børn kan udvikle hverdagskompetencer (f.eks. rydde op efter sig). Det handler om børns udvikling, læring og dannelse samt at tilgodese børns sociale og kommunikative kompetencer. Og om at pædagoger tager ansvaret for at sikre børn en meningsfuld fritid med udgangspunkt i børns behov, interesser og erfaringer.

Naturligvis påpeger BUPL også i forslaget, at en læreplan for SFO'er også skal handle om vilkår, rammer, kvalitet og økonomi: "Det bør fremgå af en indholdsbeskrivelse, at kommunerne har ansvaret for, at der sikres gode, sunde og hensigtsmæssige lokaler og udearealer, som understøtter fritidsinstitutionens formål og indhold."

Det samme gælder selvfølgelig kravet om gode normeringer "... så pædagoger har den fornødne tid til planlægning, gennemførelse, iagttagelse, refleksion og evaluering".

Det påpeges også, at det stadig mere omsiggribende samarbejde med skolen tager ressourcer fra fritidsordningens vigtigste formål: "Det er vigtigt at understrege, at den primære opgave er fritidspædagogikken - arbejdet med børnene i deres fritid. Samarbejdet med lærerne er også vigtig, men skal komme i anden række".