Læreplaner; Hver 6. institution ta’r læring bogstaveligt

Vil 5-årige Amanda eller Line blive sat til at terpe alfabetet allerede i børnehaven som konsekvens af de nye læreplaner? Og er det et problem? Nogle danske pædagoger frygter, at de nye pædagogiske læreplaner vil føre til mere skolastisk indlæring for børn i vuggestuer og børnehaver. Men den udvikling har en del svenske pædagoger eller lærere som de hedder derovre ikke berøringsangst overfor.

Svenske erfaringer viser netop, at bogstavelig indlæring er kommet i fokus i en række førskoler, selv om det ikke var statens intention med lovgivningen, da den blev indført i 1998. Svenske pædagoger fik nøjagtig som i Danmark vide rammer til at udfylde indholdet af læreplanerne.

»Fra statslig side var der lagt op til nogle ønskelige mål om, at svenske førskolebørn eksempelvis skulle lære at udvikle deres sproglige begrebsforråd og kommunikative evner. Men i pædagogernes konkrete udformning af målene har det vist sig, at fem ud af 28 læreplaner har gjort de ønskede mål til konkrete opnåelige mål, der kan måles. Eksempelvis at børn skal kunne alfabetet, når de forlader førskolen,« fortæller forsker Ingrid Pramling Samuelsson fra Göteborg Universitet og henviser til Skolverkets evaluering Förskola i brytningstider (2004), der har undersøgt læreplanerne i 33 forskoler i 10 forskellige svenske kommuner.



Lisa kan bogstaverne”. Ingrid Pramling Samuelsson var med til at udforme lovgivningen og de overordnede mål for den svenske forordning om læreplaner. Siden har hun fulgt – og forsket i konsekvenserne af – læreplanerne i Sverige

Bliver svenske førskolebørn målt på deres boglige færdigheder, når de forlader førskolen?

»Man udarbejder ikke direkte individuelle test af børnene i traditionel forstand, men individualisering er blevet en selvfølgelighed. Ind imellem fører det til, at førskolerne evaluerer i snæver forstand og for eksempel skriver, at Lisa kan alle bogstaverne i deres evaluering,« fortæller forsker Ingrid Pramling Samuelsson.



Bedre kvalitet i Sverige. Nøjagtig som i Danmark fik de svenske pædagoger vide rammer til at udfylde indholdet af læreplanerne. Og det har givet vidt forskellige pædagogiske praksiser i landet.

»Indførelsen af læreplaner har været et stort eksperiment på, hvad pædagogerne skal tolke som den bedste pædagogiske praksis for førskolebørn. Generelt har læreplanerne dog betydet, at de svenske førskoler har fået en højere kvalitet end for 10 år siden,« mener Ingrid Pramling Samuelsson, fordi kravene til institutionernes pædagogik er blevet meget større.

Især fremhæver Ingrid Pramling, at læreplanerne har bidraget positivt til udvikling af pædagogikken de steder, hvor:

- Lærerne (som pædagoger kaldes i Sverige) har koblet teori med praksis” og har haft et klart teoretisk perspektiv i deres arbejde.

- Førskolerne har integreret leg og læring i samme aktivitet. I modsætning til populært sagt at have planlagt læring mellem kl. 9 og 10 og leg over middag.

- De voksne har gjort sig klart, hvad børnenes læringsobjekter er. Altså hvad børnene skal lære.

- Førskolen har indset, at barnets udvikling handler om ”det menneskelige møde”, som Ingrid Pramling udtrykker det.



Ikke større lighed. Herhjemme er læreplanerne af nogle politikere blevet lanceret som et forsøg på at bryde den negative sociale arv. I Sverige har læreplanerne ikke haft den effekt. Men det var heller ikke intentionen.

»Overordnet har indførelsen af læreplaner i Sverige ikke betydet større lighed blandt børnene. Men det skyldes i høj grad, at visse kommuner har mange børn og mange sociale problemer. Netop de kommuner, som har brug for mindre børnegrupper for at kompensere, har oftest de største børnegrupper. Jeg tror, at læreplanerne kunne bidrage til, at børn fik mere ensartede vilkår at starte livet på, hvis lærerne fik mulighed for at arbejde efter læreplanerne,« siger Ingrid Pramling.

I Sverige har personalet i førskolerne ikke så meget modstand mod læreplanerne. Tværtimod er de fleste positive over for dem.



Læs mere:

Socialministeriet har lavet en hjemmeside om læreplaner: www.sm.dk/laereplaner (linket fungerer ikke længere).

Her kan institutioner hente lovgrundlag og inspiration fra andre kommuner, der har udarbejdet læreplaner. Bekendtgørelsen for de nye læreplaner plus bilag bliver lagt på hjemmesiden, når bekendtgørelsen er færdigforhandlet.



Learning Lab Denmark: www.kidlld.dk (linket fungerer ikke længere).

Her er det muligt at downloade en Sølvguide, det vil sige en samling af teoretiske og praktiske billeder af viden og erfaringer om læring i dagtilbud. Sølvguiden er et led i KiD-projektet (Kvalitetsudvikling i Dagtilbud), som er et projekt mellem KL, Socialministeriet og BUPL. Til januar 2005 kommer en Guldguide, der opsamler viden fra 22 udviklingsprojekter, der målrettet arbejder med læring i dagtilbud.



Læreplaner i børnehaven. Baggrund og perspektiv, udgivet af Kroghs Forlag, 2004. Redigeret af Tomas Ellegaard & Anja Hvidtfeldt Stanek

Bogen indeholder en række artikler, der belyser læreplaner på en måde, der rækker ud over diskussionen for og imod læreplaner. Udkommer til august på Kroghs Forlag. Bogen er skrevet af pædagogisk udviklingskonsulent Unni Lind fra BUPL.



Læs mere om at arbejde i børneperspektiv:



Leg og udvikling, af Pernille Hviid, Psykologiske Grundtemaer (red.) Ole Løw & Erik Svejgaard. Århus, Kvan 2002.



Den Integrerende Baggrund”, af Daniela Cecchin, Forlaget Børn og Unge, 1996



Leg i barne- og voksenperspektiv”, artikel af Daniela Cecchin i bogen: “I nærhed”, Hans Reitzels Forlag, 2000.



Pædagogisk dokumentation i daginstitutioner – Om at kunne følge og efterlade spor, artikel af Daniela Cecchin i Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4. 2000.