Læreplaner; Glade børn lærer bedst

Når arbejdet går som en leg, når lysten driver værket, når man nyder en proces, lærer man bedst. Børn lærer mest, når de er aktive, nysgerrige, drevet af lysten til at lære, som de er født med, og når de mødes af meningsfulde udfordringer, som der er perspektiv i sammen med mennesker, som de har det godt sammen med. Sådan sammenfatter Hans Henrik Knoop, psykolog og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, flow-teorien, som han har videreudviklet den på baggrund af 40 års forskning af den amerikanske psykolog Mihaly Csikszentmihalyi.

"En flow-tilstand er en tilstand, hvor man er fuldstændig opslugt af noget eller fordybet i noget. Det betyder, at alle de 114 bits opmærksomhed, vi har til rådighed per sekund, er fokuseret på det samme. Det er en meget nydelsesfuld tilstand, fordi man er selvforglemmende. Ens krop og psyke smelter sammen i en samlet oplevelse, hvor man nærmest svæver, og "arbejdet går som en leg". Det strømmer bare ud af én - deraf ordet flow - lysten driver værket. En flowsituation er desuden kendetegnet ved, at man er tilpas udfordret, det vil sige, at ens kompetencer matcher de udfordringer, man står overfor," siger han.



Leg den primære flow-oplevelse. Der er størst chance for, at flow opstår, hvis en række forudsætninger er til stede i miljøet: Der skal være frihedsgrader og mulighed for indre styring, så man er aktivt medtænkende og interesseret. Der skal være mulighed for at være målrettet og fokuseret, så man ved, hvad man er i gang med, og man skal kende reglerne for, hvornår man kan bede om hjælp, og hvad man selv kan gøre. Der skal være fleksibilitet, så der er mulighed for at graduere udfordringerne, så de passer til kompetenceniveauet - hvis man er underudfordret, keder man sig, og er man overudfordret, kan man blive angst, og ingen af delene er godt for én. Det skal være let at følge med i, hvordan det går, det vil sige, at den løbende evaluering er en positiv oplevelse. Hvis evalueringen er en negativ oplevelse, vil mange nemlig holde op med at evaluere, og det betyder mindre flow. Sidst, men ikke mindst skal det være muligt at at koncentrere sig, at man ikke hele tiden bliver forstyrret.

Netop disse forudsætninger er typisk opfyldt i legen, og det er derfor, at Hans Henrik Knoop peger på legen som den aktivitet, hvor børn lærer bedst.

"Legen er jo netop selvstyrende, der er et mål med det, man laver, og der er regler. Og det er selvfølgelig kun dem, der er tilpas udfordret, som gider at lege. Man kan hele tiden se, hvordan det går i legen på, om det er sjovt, og man er koncentreret og ikke vil forstyrres, for det "ødelægger" legen. Legen er børns primære flow-oplevelse, og man lærer mest effektivt, når man er i flow, fordi hjernen er sådan indrettet, at den bedre husker de ting, man har lært under nydelsesfulde omstændigheder, for stærke følelser giver klæbehjerne," siger han.



At ville lære det vigtige. Det er så kunsten for pædagoger - for det er jo ikke ligegyldigt, hvad børn lærer - at få børn til at blive glade for det, der er vigtigt. Og det handler om at stille rammer og muligheder op, som er så spændende for børnene, at de ikke kan lade være med at udforske dem. Og de rammer består ikke mindst af pædagoger, der nyder deres arbejde. I forbindelse med læreplanerne finder Hans Henrik Knoop det derfor vigtigt, at byrådspolitikerne og embedsmændene tænker sig virkelig godt om og sætter sig ind i et minimum af den viden, som er på det pædagogiske område.

"De skal for eksempel sørge for, at det uundgåelige politiske vind-tab-spil ikke forplanter sig i en organisation, hvor det er afgørende for den pædagogiske kvalitet, at folk tænker vind-vind. Politik er tit et spil, hvor det, den ene vinder, taber den anden - enten er man i regering eller i opposition, enten får lønmodtagerne eller også får arbejdsgiverne. Det kan muligvis ikke være anderledes i politik, men denne tænkning duer ikke i det professionelle samarbejde. Pædagogerne skal opleve, at de vinder noget ved at samarbejde om læreplanerne. For en daginstitution er på en måde som et håndboldhold eller en gruppe børn, der leger, det fungerer kun, hvis alle oplever, at der er flere fordele end ulemper ved at være sammen," siger han.

Det er helt afgørende, at læreplanerne virker energigivende. Planerne duer kun, hvis de bidrager til, at der kommer mere liv i institutionen, mere trivsel blandt både børn og pædagoger, og hvis de bidrager til større mangfoldighed og sammenhæng i pædagogikken.

"Ellers gør læreplaner mere skade end gavn, og pædagogerne vil opleve arbejdet med dem som en faglig nedgradering og fattiggørelse, " siger Hans Henrik Knoop.

Det er en stor ledelsesmæssig udfordring at sikre, at den standardisering, planerne indeholder, modsvares af individuelle frihedsgrader og inspirerer til pædagogisk mangfoldighed.

"Der er den dobbelthed i det, at bliver strukturen for rigid, så fungerer det ikke, og bliver det for kaotisk, så fungerer det heller ikke. Når man vil indføre en struktur, skal man sørge for, at der er en balance mellem tryghed og frihedsgrader. Mange er tilbøjelig til at tænke, at enten spærrer vi børn inde, eller også slipper vi dem totalt fri. Men børn føler sig mest frie, hvis de også føler sig trygge, og det er i høj grad rammerne, der giver tryghed."



Ikke for strukturens skyld. Hans Henrik Knoop mener, at en risiko ved læreplanerne er, at der går for meget struktur i den. Det er nemlig sådan, at strukturer har en tendens til at skabe vaner - både mentalt og socialt - som hurtigt bliver selvforstærkende. Og det er der gode forklaringer på, for det er kognitivt "billigst" ikke at skulle opfinde den dybe tallerken igen og igen, det kræver mindst af os, hvis vi bare kan gøre, som vi plejer.

"Det indebærer en risiko for, at man udvikler uhensigtsmæssige strukturer, som man ikke kan komme fri af, og som man mistrives i. Ingen har jo brug for udbrændte medarbejdere, men hvis man strukturerer for hårdt, er det præcist, hvad man får. Rigide rammer er lige så slemme som manglende rammer. Det er nøjagtig som i børnenes leg, de gider ikke lege, hvis det enten bliver for tungt eller for flagrende," siger han.

Hans Henrik Knoop mener, at flow-teorien kan hjælpe pædagoger på flere måder i forbindelse med læreplansarbejdet. For det første fordi den fortæller om, at mennesker har brug for mål og med i tilværelsen, og derfor kan læreplaner være med til at skabe en mere spændende hverdag. For det andet, fordi flow-teorien viser, at tager man initiativet fra folk, bliver de både sløvere, mere uansvarlige og mere triste. Vi er født aktive og vil instinktivt reagere mod passivisering.

"Man skal passe på, at man ikke smider barnet ud med badevandet, når man strukturerer mere for at få styr på tingene. For så er der risiko for, at pædagoger bliver mere autoritetstro og mindre professionelt tænkende. Og det vil være en katastrofe, for så vil vi få mere mekaniske og kedelige mennesker, som ikke tør at være individuelle og forskellige," siger han.

I den pædagogiske debat skændes man ofte om, hvorvidt man skal strukturere pædagogikken eller lade den være fri. Men Hans Henrik Knoop mener ikke, at det er et spørgsmål om enten-eller, men mere om både-og.

"Man skændes om, hvorvidt børn skal lære af lyst eller nødvendighed, selv om vi alle ved nærmere eftertanke har lært, at et godt liv i høj grad bæres af, at man har lyst til at gøre det, der er nødvendigt. Allerede Platon pegede på, at opdragelse handler om at hjælpe børn til at finde glæde i de nødvendige gøremål, så hvis man laver en modsætning ud af det, er der en risiko for, at man tager livet ud af læreprocessen. Børn viser tydeligt, at der ikke er en modsætning mellem lyst og nødvendighed, de kaster sig ud i eventyret - tydeligt inspireret af, hvad de opfatter som det vigtige og nødvendige i tilværelsen," siger han.



Leg og læring er uadskilleligt. Hans Henrik Knoop mener, at man gør mere skade end gavn, hvis man vil adskille leg og læring. Leg og læring er to sider af samme sag.

"Der er jo forskellige definitioner af læring. Der er læring som synonym for undervisning. For mig er læring noget, der sker inde i hovedet og inde i kroppen, det er en biopsykologisk omprogrammering, en udvikling, en dannelsesproces, eller hvad man nu vil kalde det, som foregår hele tiden, og altså meget intenst når man leger, "når arbejdet går som en leg", "når lysten driver værket". Så det er virkelig skadeligt for børn, hvis man tror, at læring nødvendigvis skal gøre ondt for at virke. I stedet skal man sørge for, at det er spændende og berigende at lære," siger han.

Derfor vil det være utrolig vigtigt, at man ikke begynder at lave skoleklasser i børnehaven, bare fordi det er den eneste struktur, man kender fra egen uddannelsesproces. Hans Henrik Knoop mener, at en meget bedre måde at gribe læreplansarbejdet an på vil være, at pædagogerne tager udgangspunkt i alt det, de i forvejen er gode til. På den baggrund kan de så sætte sig ind i de seks fokusområder, diskutere dem med hinanden og gradvist blive gode til at sætte ord på, hvornår der for eksempel foregår kropslig eller sproglig læring - og hvornår det ikke foregår - i børns lege og aktiviteter.

"Det handler i høj grad om at følge børnene i deres egen proces frem for hele tiden at afbryde den, som det så ofte har været tilfældet i traditionelle undervisningsmiljøer. Det afgørende er, at livet i daginstitutionen ikke bliver fattigere af, at der indføres læreplaner. Jeg håber, at planerne kan hjælpe pædagogerne til at fokusere på vigtige områder og måske bidrage til en endnu bedre pædagogik. Der er ikke noget galt i struktureringen i daginstitutionen, hvis den bruges som afsæt for at berige børns lege og læring. Men hvis strukturen ødelægger legen og gør det kedeligt at lære, ødelægger vi ikke bare noget af barndommen - vi forhindrer også børnene i at blive klogere," siger Hans Henrik Knoop.





Læs mere om flow-teorien i Hans Henrik Knoops bog "Leg, Læring, Kreativitet - Hvorfor glade børn lærer mere. Udgivet på forlaget Aschehoug. Eller i bogen "Children, Play and Time - Essays on the Art of Transforming Stress to Joyful Challenges", som Hans Henrik Knoop har redigeret og selv skrevet et af indlæggene i. Den er udgivet på DPU's Forlag. Desuden har Hans Henrik Knoop et foredrag på Socialministeriets hjemmeside om børnevenlige læreplaner: www.sm.dk/laereplaner (linket fungerer ikke længere).



Forudsætninger for flow

Miljøfaktorer som understøtter flow:

- Gode muligheder for selv at tage initiativ og for at styre sig selv - under ansvar for omgivelserne.

- Konkrete, energigivende mål.

- Håndterbare, ubureaukratiske regler.

- Mulighed for at tilpasse udfordringerne til færdighederne.

- Tydelig, ikke-ydmygende information om, hvor godt man klarer sig.

- At distraherende faktorer kan fjernes, så det er muligt at koncentrere sig.



Personlige kompetencer som understøtter flow:

- Evnen til at tage initiativ og styre sig selv - under ansvar for omgivelserne.

- Evnen til at opstille håndterbare mål for sig selv - også når der ikke umiddelbart ser ud til at være noget at lave.

- Evnen til at udvikle og fastholde hensigtsmæssige regler/principper.

- Evnen til at matche egne færdigheder og udfordringer.

- Evnen til at kunne koncentrere sig og ikke blive distraheret.



Husk 1. august 2004

Læreplan skal udarbejdes.

Beskriv mål for de pædagogiske læreprocesser for seks temaer:

- Barnets alsidige personlighedsudvikling - eller "personlige kompetencer"

- Sociale kompetencer

- Sprog

- Krop og bevægelse

- Naturen og naturfænomener

- Kulturelle udtryksformer og værdier.

Hent inspiration i bilaget til bekendtgørelsen.

Læreplanen skal evalueres en gang om året i forældrebestyrelsen.