Læreplaner; At arbejde anerkendende bliver fremtiden

I Gladsaxe er de i gang med at videreudvikle læreplanernes og dermed daginstitutionernes indhold i en anerkendende

De næste fem år vil daginstitutioner landet over arbejde med anerkendende relationer i et forsøg på at tilrettelægge det pædagogiske arbejde i et barneperspektiv, hvis de ikke allerede er i gang med det.«

Det forudser pædagogisk konsulent Niels Erslev i Gladsaxe Kommune, der som en af de første kommuner herhjemme indførte læreplaner allerede i 2000. Nu har Socialministeriet fulgt i Gladsaxes – og enkelte andre kommu---ners fodspor – og gjort læreplaner obligatorisk for alle dagtilbud. Men i Gladsaxe er de på vej videre og i gang med at videreudvikle læreplanernes og dermed daginstitutionernes indhold i en anerkendende retning i Gladsaxes daginstitutioner og dagpleje.



Fokus på barnets oplevelse. »Det er meningsløst at udarbejde en pædagogisk læreplan, hvis ikke den leder til en proces med udvikling af planlægnings-, dokumentations- og evalueringsmetoder,« siger Niels Erslev, der med et illustrativt eksempel viser, hvor nødvendigt det er at have fokus på barneperspektivet i tidens megen snak om læring.

Lille Peter sidder i sandkassen sammen med pædagogen Kirsten:

”Bare jeg var voksen”, siger Peter. ”Hvorfor?”, spørger Kirsten. ”Jo, for så må jeg have lov at sige ”ja” og ”nej”. Nu må jeg sige: ”Må jeg?”

»Børn lærer ofte noget andet, end det var planen. Den slags medlæringsprocesser ligger i måden, vi er sammen på. Derfor er dagligdags episoder gode at blive kloge af. Og et spejl, der viser, hvordan barnet oplever sig selv i børnehavemiljøet,« siger Niels Erslev, der mener, at pædagoger må arbejde med at dokumentere og reflektere over deres arbejde i daginstitutionen for at sikre større kvalitet, der sikrer, at det enkelte barn får en sjovere, lærerig, udviklende og mere spændende hverdag i institution.



Næsten udsolgt. I Gladsaxe har Niels Erslev formuleret flere små hæfter, der fungerer som hjælpeværktøjer for institutionernes arbejde med at indføre læreplaner. Den seneste publikation i rækken hedder netop: ”Pædagogisk arbejde på vej i en anerkendende retning”, som han har skrevet i samarbejde med daginstitutionsleder Hanne Andersen.

»Vi trykte 300 eksemplarer i februar. Institutionerne i kommunen har fået den gratis, men resten er så godt som udsolgt, og vi må genoptrykke bogen. Så der er virkelig interesse for den anerkendende retning og for at udvikle det pædagogisk arbejde med et barneperspektiv,« siger Niels Erslev.

»Det er jo ikke så meget det, børn skal, og som voksne f.eks. har formuleret i læreplaner, børn lærer af. Det er meget mere måden, det bliver gjort på,« siger Niels Erslev.

Om pædagoger landet over kommer til at ar---bej---de mere anerkendende i forhold til børn, vil vise sig. I hvert fald arbejdede syv ledelsesteam i Gladsaxe Kommune sidste år med at arbejde anerkendende i forhold til børnene i institutionen. I år gør 8-10 andre institutioner i kommunen et tilsvarende forsøg med at være anerkendende.



Husk 1. august 2004

Læreplan skal udarbejdes.

Beskriv mål for de pædagogiske læreprocesser for seks temaer:

- Barnets alsidige personlighedsudvikling – eller ”personlige kompetencer”

- Sociale kompetencer

- Sprog

- Krop og bevægelse

- Naturen og naturfænomener

- Kulturelle udtryksformer og værdier.

Hent inspiration i bilaget til bekendtgørelsen.



Læreplanen skal evalueres en gang om året i forældrebestyrelsen.



Mere om læreplaner på BUPL’s hjemmeside

Vil du vide mere om pædagogiske læreplaner, så gå på internettet, på BUPL’s hjemmeside: www.bupl.dk

Klik på ”Pædagogik” i den øverste bjælke. Klik derefter på ”pædagogiske temaer”. Her finder du:

- Artikler om læreplaner fra Børn&Unge og temahæfter

- Lovgivning og bekendtgørelser om læreplaner

- Redskaber til diskussion af pædagogiske læreplaner

- Mulighed for selv at deltage i debatten om læreplaner og

- BUPL’s syn på pædagogiske læreplaner

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.