Kulturforskelle; Indvandrerbørn klarer sig på trods

72 procent af alle børn med anden etnisk baggrund end dansk kommer fra ressourcesvage eller delvist ressourcesvage familier. Men de har ikke flere vanskeligheder end danske børn, når det gælder trivsel, udvikling og skolestart. Det viser en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI), hvor man har undersøgt 378 syvårige børn fra familier, der er indvandret eller flygtet fra Tyrkiet, Pakistan, Eksjugoslavien, Irak, Somalia og Sri Lanka. Der er blevet fokuseret på familiens sociale ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen. Børnene er også blevet undersøgt, da de var seks måneder og tre år.

Denne undersøgelses resultater er sammenholdt med resultaterne fra den danske såkaldte forløbsundersøgelse, hvor man på lignende vis har undersøgt 6000 danske børns vilkår på de samme alderstrin. Det viste sig, at 20 procent af de danske familier må betegnes som ressourcesvage, og at det har en kraftig afsmitning på deres børns trivsel og udvikling.

Else Christensen, der tidligere har lavet undersøgelser på basis af det danske materiale, har nu trukket de samme data ud af svarene fra de etniske familier for at kunne sammenligne de syvårige børns trivsel og udvikling med de danske børn. Hun er selv overrasket over resultatet, fordi man i den danske undersøgelse kan se en klar sammenhæng mellem familiens ressourcer og børnenes vanskeligheder.

"Når man ved, at etniske familier har svagere ressourcer end danske familier, skulle man jo tro, at børnene har det massivt dårligere. Men det har de ikke. De fordeler sig fuldstændigt lige som danske børn, og det vil så sige, at de vanskeligheder, familierne har, ikke på samme måde spiller ind i forhold til børnenes problemer. Vi må konstatere, at børn fra familier med anden etnisk baggrund end dansk begynder i skolen med gode forudsætninger, eller i hvert fald ikke er dårligere end de danske børn," siger hun.

I undersøgelsen oplyser forældrene, at de fleste børn taler dansk ved skolestart. Else Christensen mener, at det kan se ud som om, de etniske børn først senere løber ind i vanskeligheder. Som det for nylig er fremgået af PISA-undersøgelsen fra Københavns Kommune, har mange etniske unge problemer med sproget og indlæringen.

"Selv om mor og far kommer fra Sri Lanka og ikke har en uddannelse, kan de jo sagtens være velbegavede og have noget at give deres børn. Men man kan vel forestille sig, at forældrenes ressourcer har større betydning efterhånden, som børnene stilles overfor flere og større krav," siger hun.



En opgave for samfundet. Når de etniske børn ikke har flere vanskeligheder end danske børn, burde de faktisk have gode muligheder for også at klare sig senere hen. Men det gør de ikke. De bliver dårligere uddannet, har sværere ved at få arbejde, og dermed må man også forvente, at deres økonomi bliver dårligere. De etniske børn møder altså flere vanskeligheder end deres danske kammerater, når de skal uddanne sig og etablere sig som voksne. Det stiller krav til børnene og de unge om, at de vil overvinde vanskelighederne og til omgivelserne om aktivt samarbejde og medvirken. Lige en opgave for velfærdssamfundet, mener Else Christensen.

"De etniske børn har problemer, men de er ikke problemer. For de problemer, de har, er tilsyneladende ikke nogle, der kan begrundes i deres etnicitet. Det er tilsyneladende helt almindelige problemer, der hverken er værre eller bedre end de danske børns. Det vil sige, at de har nogle problemer, man kan forholde sig til og finde løsninger på. Og det er jo det, vi bør gøre i velfærdssamfundet," siger hun.



En mulig intelligensreserve. Danske børnefamilier hører til blandt dem i samfundet, der har den største indkomst, mens etniske familier har de laveste indkomster. I de etniske familier har 74 procent af mødrene og 66 procent af fædrene ingen erhvervsuddannelse, og de har - måske derfor - en meget lav tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er forskel på familiemønstrene i de etniske og de danske familier. I alt 87 procent af de etniske børn lever i 2003 sammen med både deres mor og far, kun seks procent har oplevet en skilsmisse. 27 procent af de danske børn i 2003 har oplevet, at forældrene enten er flyttet fra hinanden, eller at deres mor efter skilsmisse har etableret sig med en ny partner. Undersøgelsen konkluderer herudfra, at børn med anden etnisk baggrund end dansk ikke oplever et så turbulent barndomsforløb som danske børn.

Else Christensen kan ikke på baggrund af undersøgelsen sige, hvilke ressourcer i en familie der har indvirkning på børnenes trivsel og udvikling. Hun vil senere på året lave en rapport om den sociale integration for at se, hvordan den påvirker børnenes opvækstvilkår.

"I virkeligheden kan der vel være en intelligensreserve i de familier på samme måde, som der var i 50'erne og 60'erne, da danske børn fra arbejderfamilier fik mulighed for en uddannelse. De etniske familier har bare ikke nået at vise noget endnu, samtidig med at den voldsomme arbejdsløshed hos disse familier også trækker dem over i gruppen af ressourcesvage, uden at de måske behøver at være det," siger hun.



Ens problemer - forskellige løsninger. Børnenes trivsel og udvikling er målt ved hjælp af mødrenes svar på et spørgeskema. Svarene viser blandt andet, at børn med anden etnisk baggrund end dansk på det emotionelle plan med hensyn til hyperaktivitet, social adfærd og særlige vanskeligheder ikke er anderledes end de danske børn. De etniske børn har imidlertid flere adfærdsproblemer, og de har lidt flere problemer med kammeraterne end de danske børn.

Størstedelen af de etniske forældre synes, at deres børn er nemme at opdrage. Her ligger de lidt over de danske forældre. For begge børnegrupper er det sådan, at de børn, der opleves som svære at opdrage, er de børn, der har særlige vanskeligheder.

De fleste af de etniske børn har gået i børnehave siden de var tre år, og stort set alle har gået i børnehaveklasse. De etniske børn går for flertallets vedkommende i folkeskole, kun to procent går i privatskole, hvor der undervises på et andet sprog end dansk. De fleste etniske børn går også i klasser, hvor det store flertal af eleverne har dansk baggrund. Else Christensen finder resultaterne interessante:

"Børn med anden etnisk baggrund end dansk putter sig altså ikke på deres egne skoler. Så har de vanskeligheder, der skal støttes op om, kan man jo se dem i skolen ligesom de danske børn," siger hun.

De fleste etniske forældre synes, at deres børn i høj grad kan følge med på det faglige plan. Men herudover er det også undersøgt, om de etniske børn har andre vanskeligheder ved skolestart. Det har cirka 28 procent, mens 34 procent af de danske børn har vanskeligheder. Igen er det påfaldende, at vanskelighederne ikke hænger sammen med familiernes ressourcer, som altså for de flestes vedkommende er dårligere end de danske familiers. Else Christensen skriver i undersøgelsen om støtten til de etniske børn med vanskeligheder, at "da der er meget få børn, som får hjælp, og da den hjælp, der oftest gives (ekstra danskundervisning) ikke sigter på at afhjælpe personlige problemer, kan der være en risiko for, at børnenes problemer eller vanskeligheder ikke bliver set".

"Det ser ud som om, man sætter ind med sprogundervisning og samtaler med forældrene, men det kan jo godt være, at man overser, at de - ligesom de danske børn - har brug for psykolog eller anden støtte også," siger hun.