Krise i parforholdet

Siden de første pædagoger for snart 20 år siden gjorde deres indtog i folkeskolen, har vibrationerne mellem BUPL og Danmarks Lærerforening (DLF) ikke været de fedeste. For alvor betændt blev klimaet for godt to år siden, da BUPL gennem en faglig voldgift afværgede et forsøg fra lærerforeningens side på opnå fuld kontrol med indskolingen ved simpelthen at organisere skolepædagogerne. Den såkaldte Skive-kendelse, som fastslog, at skolepædagoger hører til i BUPL, og at de ikke må stilles ringere end lærere, når de påtager sig egentlige undervisningsopgaver, var en svær kamel at sluge for DLF, fordi den udfordrede de læreruddannedes monopol på at undervise. Sådan så DLF i hvert fald på sagen.

Snart indfandt besindelsen sig dog. Begge parter indså, at ingen - måske lige bortset fra arbejdsgiverne - var tjent med, at BUPL og lærerforeningen bekrigede hinanden. At få etableret et mere konstruktivt samarbejde har imidlertid vist sig lettere sagt end gjort. Gentagne forsøg på at finde et modus vivendi i forhold til Skive-kendelsen er slået fejl, og nu er et andet projekt, som skulle signalere og befordre et bedre forhold de to organisationer imellem, løbet ind i vanskeligheder. Svære vanskeligheder.



Ny og dårligere.De to forbundsledelser færdiggjorde den 13. februar i enighed et forslag til fælleserklæring under overskriften "Pædagoger og lærere i samarbejde i folkeskolen". I den udtrykker parterne gensidig anerkendelse af lærerens og pædagogens faglighed, ligesom det konkretiseres, hvordan samarbejdet mellem disse fagligheder kan være med til at fremme en mere rummelig skole.

Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening brød sig imidlertid ikke om resultatet. Udkastet til fælleserklæring blev fuldstændig og aldeles afvist, og Anders Bondo Christensen, lærerforeningens nye formand, sendt tilbage til BUPL's Bente Sorgenfrey med besked om at komme tilbage med noget mere spiseligt. En hovedanke mod det første udkast var, at lærerne ikke kunne "se sig selv" i det.

Et nyt udkast blev forhandlet på plads. Det fik lærerforeningens hovedstyrelse derefter forelagt på et ekstraordinært møde, hvor det gik glat igennem.

Det gjorde det derimod ikke, da BUPL's hovedbestyrelse torsdag i sidste uge, nogle dage efter det ekstraordinære hovedstyrelsesmøde i DLF, havde erklæringen til behandling. Holdningen var her, at dette andet udkast var klart dårligere end det første.

Situation er herefter den vanskelige, at man står med en fælleserklæring, som efter diverse tilretninger er tiltrådt af lærerforeningen, mens BUPL - primært som følge af akkurat de samme tilretninger - ikke kan gå ind for den.



Tabersag. Allan Baumann havde fået den delikate opgave på forretningsudvalgets vegne at forelægge det nye udkast for BUPL's hovedbestyrelse.

»Jeg ville nok have formuleret mig anderledes, men man kan vælge at se erklæringen, dens mangler til trods, som et første vigtigt skridt på vejen mod det livsnødvendig samarbejde, vi skal have op at stå mellem BUPL og lærerforeningen,« sagde Allan Baumann.

Men det var og forblev en tabersag, han dér var sendt i felten med.

»Dur ikke, væk,« lød det umisforståeligt fra Rande Tielbo, BUPL Afdeling 2.

Erik Jespersen, BUPL Århus Kommune, valgte at gå til sagen med et positivt sind.

»Erklæringen afspejler den realitet, at skolen i dag i flere end 100 kommuner er både undervisning og fritidstilbud.«

John Saunders, BUPL Afdeling 1, fandt, at det nye udkast til erklæring i sin beskrivelse af, hvad pædagoger laver i og omkring skolen, er alt for snæver og afgrænsende.

»Det svarer slet ikke til, hvad skolepædagogerne ude hos os tager sig af. Mit problem er, at det lyder som om, jeg harcellerer, og jeg vil faktisk så gerne være med til at skabe et godt samarbejde med lærerne. Men det her kan jeg bare ikke gå med til.«

Det var der rigtig mange andre, som heller ikke kunne. Derfor blev konklusionen da også, at der skal en ny tekst til, før BUPL vil kunne skrive under på en fælleserklæring om pædagogers og læreres forskellige fagligheder, gensidige berigelse og konkrete arbejdsdeling.

»Lærerforeningen kom til os med ønsker om nogle ændringer, nu kommer vi til dem med et tilsvarende ønske,« konstaterede Allan Baumann, som samtidig bad Børn&Unge sende et signal om, at BUPL meget gerne vil et tæt samarbejde med Danmarks Lærerforening.

Det være hermed gjort.



"Knasten"

Især ét afsnit i det tre sider lange, andet udkast til fælleserklæring vakte mishag i BUPL's hovedbestyrelse.

Afsnittet lyder: »Organisationerne finder, at hvor der anvendes pædagoger i undervisningstiden, kan dette på en række områder kvalificere løsningen af skolens opgaver i forhold til eksempelvis større rummelighed, nedbrydelse af den sociale arv, bekæmpelse af mobning og arbejdet med integration. Det vil endvidere kunne bidrage til at give eleverne et større udbytte af lærernes undervisning.«

Ordet "anvendes" blev kaldt anstødeligt, fordi det signalerer, at pædagogen stort set er til for at bestyre tavlekluden og holde ro i klassen, når far eller mor taler.

Når det påpeges, at pædagogerne "på en række områder" kan kvalificere løsningen af skolens opgaver, antydes det samtidig, blev det sagt, at der er andre områder, hvor de ikke kan.

Også vendingen "lærerens undervisning" faldt nogle for brystet. Man foretrak i stedet "skolens undervisning".