Kreative børn - Kunstpause på hjul

Røde og blå forklæder, tre grundfarver med pensler, akvarelpapir, der har ligget i blød hele natten og en gruppe børnehavebørn med ivrige ansigter. Det er nogle af ingredienserne i den lysegrønne kunstbus denne formiddag.

Sofie - også kaldet Sofutte - på tre år er dybt optaget af at tegne i det farvehav, hun har fremkaldt på papiret ved at duppe farver på med en pensel.

"Det er mig, det er min storesøster, det er min mor, og det er min far, men jeg kan ikke tegne mine katte," siger hun i samme åndedrag, mens hun peger.

Kunstpædagog Lissi Hjort tager Sofies tryllerier og lægger det på en hylde i tørreskabet. Forinden er navn og dato på kunstneren omhyggeligt noteret på værket.

Processen gentages for de tre andre børn rundt om arbejdsbordet. Pædagogen Freddy Andersen sidder tæt ved en dreng, der ikke er helt tryg ved situationen.

I den anden ende af bussen arbejder kunsthåndværker Mette Bjørn med fire andre børn, mens pædagog Vivi Schrøder ser på og træder til, når det er nødvendigt.

Kunstbussens stoppested hedder i denne uge Knudsøhulen i Ry, en skovbørnehave med 31 børn og seks ansatte. De har selvsagt naturen lige uden for døren, og bålet brænder hver dag. Kun når vejret viser sig fra sin allerdårligste side, trækker de ind.

Normalt kører kunstbussen kun i Silkeborg Kommune, så institutionen i Ry er heldig. Med bussens ankomst er institutionen blevet udvidet med rammer, der sætter fokus på kreativiteten.

Inden bussen parkerede uden for institutionen, var Lissi og Mette på besøg for sammen med pædagogerne at lægge et fælles program for perioden. Institutionen prioriterer blandt andet, at alle seks ansatte og 31 børn får oplevelser i bussen.

Bussen er bestilt til at holde kunstpause her en uge, men institutionerne kan lægge billet ind på helt op til fem uger. Når bussen ikke er ude at køre, har den holdeplads i Skolegades Børnehave i Silkeborg til glæde for institutionen.



Naturen inspirerer. På skift er de forskellige aldersgrupper i Knudsøhulen blevet udfordret kunstnerisk af Lissi og Mette. Hovedsagelig har det handlet om at give børnene en god oplevelse med billedkunst i rolige omgivelser.

Pædagogerne har ikke ønsket et fast emne, men at inspirationen fra naturen udenfor skal ind i bussen.

Resultaterne ligger rundt omkring i pres eller hænger fremme på udstilling. Små kunstværker med omrids af børnehænder med guldtryk af appelsin eller æble er i øjenhøjde.

I kunstbussen har alting sin plads, og det er nødvendigt, for ellers bliver rummet hurtigt trangt. Kurve med bark og strandsten står på gulvet. Hulrum i kasser rummer farver, sakse, snor, og hvad man ellers skal bruge som udøvende kunstner.

Da børnene strømmer ind i bussen, bliver de samlet ved et bord. For dukken Trolde skulle nemlig lige sige godmorgen til dem.

Også kunstbussens egen sang er med på programmet, før det er tid til at finde ud af, at fedtfarver ikke går væk, når der kommer vandfarve ovenpå.



Som et værksted i Firenze. Idéen med bussen kom på en tur til Norditalien, hvor Lissi sammen med 27 pædagoger var nede for at se værksteder. I dag er interiøret faktisk en ren kopi af værkstederne i Firenze. Det ser ud til at være guf for kunstkendere.

Kunstbussen blev køreklar for tre år siden, og en chauffør er tilknyttet. Det første år kørte Lissi alene ud på kunsttur, indtil Mette kom med ombord. De deler en fuldtidsstilling: Lissi har 25 timer og Mette 12 timer.

Udover besøg på institutionerne for de 0-6-årige i kommunen bliver bussen også kørt i stilling under Børnekulturugen i Silkeborg. Lissi og Mette er også begyndt at arbejde sammen med Aqua, ferskvandsakvariet i Silkeborg. Her får børnene mulighed for at udtrykke oplevelserne fra vanddyrene bl.a. på papir.

Lissi, der blev uddannet pædagog i 1967, har en kunstpædagogisk overbygning, og Mette, der er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding, supplerer hinanden godt.

Børnene får en bunden opgave, og Lissi og Mette vejleder dem med respekten for deres arbejde i front.

"Det er vigtigt, at børnene får ro til at gøre deres billeder færdige. At de ser, de voksne viser respekt for det, de laver - f.eks. ved at sætte en flot ramme rundt om det. Børnene er selvfølgelig meget stolte over at kunne vise det til deres forældre," forklarer Lissi.

"Forleden var der en dreng, der bare ikke ville ind i bussen. Han gjorde det dog til sidst. Dagen efter hørte jeg ham sige til sin mor: "Det er den bedste dag, jeg har haft i børnehaven.""



Et frirum for pædagogerne. Lissi er ikke i tvivl om, at pædagogerne, der skal være med på rejsen, får en oplevelse med børnene. For det er ikke meningen, at Lissi og Mette skal passe børnene, de skal kun aktivere dem.

"Pædagogerne har et slags frirum her uden telefon og andre forstyrrende elementer. De kan se sider af børnene, som de ikke har tid til at se i hverdagen, og de oplever sammen med børnene. Ofte sidder pædagogerne og tager imod på lige fod med børnene," siger Mette.

Pædagog Vivi Schrøder er med for tredje gang i bussen, fordi en kollega er fraværende. Det er hun godt tilfreds med.

"Jeg er blevet meget inspireret. Alene måden, Lissi og Mette bruger farverne på og sammensætter mange forskellige materialer, er utrolig spændende. Vi har malet med mælkebøtter, hybenroser og sågar jord. Når vi er så tæt på naturen, som vi er her, er det oplagt at bruge den," siger Vivi Schrøder.

Hun kunne godt tænke sig, at et besøg af kunstbussen blev en fast tradition én gang om året.

Begge buskunstnere understreger, at det vigtigste, bussen kan tilbyde børnene, er muligheden for at fordybe sig. Der sker så meget så hurtigt i hverdagen. Børnene kan opleve tid i sansende tempo og en stor palet af materialer.

"I bussen er der næsten altid arbejdsro, selv om der selvfølgelig aldrig er musestille. Hver institution har sin kultur, og det kommer til udtryk på forskellig måde, også når børnene kommer ind i bussen, som er et helt nyt rum for dem," fortæller Mette.

"Vi pejler os ind på, hvordan det skal være lige her, hvor bussen er nu," siger Lissi.

Digitalkameraet klikker lystigt, for når bussen er kørt videre til nye opgaver, efterlader Lissi og Mette en CD-rom med fotos af børnenes oplevelser og kunstværker. Og selvfølgelig et kunstspor og tilfredse pædagoger.





Målsætningen med børnekulturbussen:

At børnekulturen i Silkeborg Kommune styrkes og gøres synlig.

At så mange børn som muligt møder den kunstneriske/kreative dimension i egen øjenhøjde og derved får understøttet egen nysgerrighed, åbenhed og

lyst til at udtrykke sig.

At personale på 0-6-års-området får udviklet ideer og kompetence til at arbejde med børn og kultur.