Konflikter mellem invandrere og politi; Stolthed og fordomme

Historien har ingen "bad guys". Politibetjentene er ikke racister, og de unge indvandrere er ikke kriminelle, der kun er ude på at provokere. Det er historien om et forhold, som er kørt skævt, og som eskalerer.

"De unge indvandrere opfatter politiets adfærd som chikane. De mener, at de bliver antastet uden grund, at politiet kun er ude på at genere dem, og at der er racistiske årsager til det. Politiet føler sig på sin side enormt truet af de meget provokerende indvandrere, de føler sig modarbejdet og føler, at de unge indvandrere blander sig i deres arbejde. Så selv om de fleste møder mellem politi og indvandrer-unge faktisk forløber stille og roligt, så er det historierne fra de anspændte situationer, hvor konflikterne kører op, som begge parter husker," fortæller Steffen Jensen, forsker ved Københavns Universitet og faglig konsulent på rapporten, ’Konflikt på gadeplan - når etnisk minoritetsungdom og politi mødes’.

Rapporten er udarbejdet på Center for Ungdomsforskning. Centeret er blandt andet støttet af politiet, der er en af initiativtagerne til rapporten. Undersøgelserne er foregået under de optrappede konflikter i 2002 mellem politi og indvandrerunge i Karlebo Kommune.

"Vi er interesserede i at finde ud af, hvad der sker, når konfrontationerne mellem betjentene og de unge indvandrere udvikler sig. Vi kan bruge det på politiskolen i uddannelsen af unge betjente. Og vi er interesserede i at finde ud af, hvordan de unge indvandrere tænker. For de er jo et problem, de er i klart overtal i de kriminelle statistikker," siger politimester og chef for Politiskolen, Karsten Petersen.



18,5 procent straffet. I alderen 20 til 29 år har 18,5 procent af unge med indvandrerbaggrund været straffet, mens det kun gælder for otte procent af unge af dansk afstamning. For alderen 15 til 19 år har 12 procent af de unge indvandrere været straffet, mens kun seks procent af dansk-danske unge har været i konflikt med loven. Konflikterne med politiet er med til yderligere at marginalisere en gruppe etniske mænd, som efterhånden kun omgås hinanden. De er dårligt integrerede, uden arbejde eller passer ikke deres skole. De kan ikke finde en plads til et ordentligt liv i Danmark, integrationen er mislykkedes. Og politiet er for dem et symbol på det danske samfund, som de ikke kan blive en del af.

Politiet og de unge, som ofte står i grupper på gaden, er i kontakt meget ofte. Politiet kontakter ofte de unge, for at se om de har noget ulovligt på sig. Et blik på statistikken gør det mere logisk at søge ulovligheder hos en gruppe indvandrerunge på gaden eller i en stor bil med mørklødede mænd end hos et par på strøgtur. Men for de etniske unge er det ren provokation, for betjentene finder meget sjældent noget. Politiet får endvidere mange anmeldelser fra nervøse danskere, som føler sig truet af en indvandrergruppes støjende og højrøstede adfærd. Ifølge politivedtægten har politiet ret til at bortvise folk, som udviser "råbende, støjende eller anden forulempende adfærd". Og bliver politiet tilkaldt, så har de også pligt til at gøre noget.



Vise id. Når politiet så møder op, er der tre typiske konfliktområder, som går igen. Politiet beder ofte den unge indvandrer vise sin identifikation, ofte selv om de kender ham i forvejen. Det provokerer de unge enormt. For det andet beder politiet ofte de unge flytte sig et andet sted hen, og så begynder konflikten om rettigheder til at stå i "vores center" eller i "vores gade". Mange af konflikterne bygger parterne op omkring, hvad den ene eller anden part har ret til. For det tredje skaber det stor irritation hos politiet, at der ofte kommer flere af indvandrer-vennerne til. Det er utidig indblanding i politiets arbejde, mener betjentene.

"De enkelte gange, hvor konflikten så virkelig kører op, husker begge grupper langt bedre, end de mange gange hvor politiet og de unge fik en fredelig sludder om tingene. Konflikterne bliver den overordnede historie om, hvordan det sande ansigt af den anden part er. Så begge grupper oplever flere problemer, end der i virkeligheden er," siger Steffen Jensen.

Når situationen på gaden kører op, så er der oftest mange betjente til stede. Den enkelte nærbetjent kan overhøre en provokation og forstår oftest at tale situationen til ro. Men når mange betjente er sammen, så reagerer de hårdere - også dem, som kender de unge fra hverdagen. De unge indvandrere reagerer også stærkere i flok, og så har vi arrestationerne, håndjernene og kropsvisitationerne op ad muren. Så et stort antal betjente, som springer ud af flere blå mandskabsvogne til en stor gruppe unge indvandrere, er et forvarsel om ballade.



Spreder frygt. Hvor politiet ofte stresser og irriterer de unge indvandrere ved at henvende sig til dem ofte, så irriterer de unge betjentene enormt ved at være meget provokerende. De taler meget højt, spytter på vejen, taler ud i luften, trækker visningen af identifikation i langdrag, de går lige til stregen. Men ikke over. Selv om betjentene ofte frygter øretæver, så sker det aldrig. De unge ved nøjagtigt, hvor langt de kan gå.

"Men de unge indvandrere er ofte interesserede i at sprede frygt. De vil gerne have, at folk er bange for dem. Når de ikke blive integrerede, så går de i opposition," siger Karsten Petersen.

De fleste problemer opstår, når unge betjente møder op. Især når to unge betjente, ofte begge under uddannelse, prøver kræfter med en gruppe indvandrerunge. I København kører over halvdelen af de unge betjente under uddannelse rundt på patrulje kun med hinanden - uden en såkaldt vejleder, som reglerne for politi-uddannelsen ellers betinger.

"De unge betjente har ikke erfaringen til at tale en situation ned. De føler magtesløshed i konfrontationerne med de unge indvandrere, kan ikke tackle situationen, hvilket ofte fører til unødvendige magtdemonstrationer. De er mere stejle. Og da der ikke er så stor forskel i alder på betjentene og de unge indvandrere, så skal begge sider prøve sig selv af over for hinanden. Det trapper også situationen op," siger Steffen Jensen.

"Ja, de unge kan ikke som de erfarne betjente styre situationen. Derfor spidser den til," siger Kasten Petersen.

"Hvor de ældre sætter vand over til kaffe og tager en snak, så er de unge betjente hurtigere til at smide den unge i håndjern og anholde ham."



I klub. De unge betjentes manglende overblik får dem til at skære unge indvandrere over en kam.

Ungdomsklubbens rolle for de unge indvandrere er ofte større, end de selv giver udtryk for. Mange indvandrerunge, som har konfrontationer med politiet, går i ungdomsklub. Også her bliver en del af dem smidt ud eller får karantæner, ofte fordi de også provokerer her. Men det forhindrer ikke, at klubben ofte er meget vigtig for den unge indvandrer. Og klubben kan spille en rolle i at give de unge en forståelse af politiets arbejde, informere dem om deres rettigheder og hvilke rettigheder, som de ikke har - forhindre de unges stereotype billede af politiet. Problemet er, at det ofte mislykkes for klubpædagogerne at få en kontakt med tillid og respekt til den unge indvandrer.

"For de mindst integrerede unge indvandrere er klubpædagogen også en del af en samlet modstander-front. Det gør det ofte svært for klubpædagogen at ændre den unges syn på tingene," siger Steffen Jensen.

Forskere som politi er overbeviste om, at konfrontationer ikke kan undgås. De kan endda blive hyppigere, fordi antallet af unge indvandrere stiger. Det drejer sig fremover om at kunne håndtere konflikterne bedre. Og her kan politiet lære noget fra rapporten.

"Først og fremmest har vi lært ikke at hoppe et massivt antal betjente ud af bilerne på en gang. Fremover skal kun nogle få betjente træde ud og tale med de unge indvandrere. Ellers kan rapporten især bruges i kredsene - i det proaktive arbejde. Rapportens forslag til aktiviteter (se boks, red.) blandt andet med beboerforeningerne og klubberne vil vi tage til os," siger Karsten Petersen, der som chef for Politiskolen også vil gøre en ekstra indsats overfor betjentene under uddannelse.

"Desuden har vi nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en ny struktur for praktiktiden, så der ikke kommer for mange i praktik på en gang samme sted," siger Karsten Petersen.

Og så konkluderer rapporten i øvrigt, at de unge betjente og de unge indvandrere faktisk ligner hinanden på flere områder. De dyrker begge en stærk gruppeidentitet, har i nogen grad samme fritidsinteresser, eksempelvis muskeltræning, og er interesseret i et liv med action. Gruppernes opfattelse og højprioritering af respekt ligner hinanden, og begge har fokus på fysisk kraft. Rapporten konkluderer, at lighederne mellem de unge betjente og de unge indvandrere i fremtiden gennem mere pædagogiske undersøgelser og analyser kan blive udgangspunkt for en tilnærmelse mellem de to parter.



Karlebo

I Karlebo Kommune prøvede forskerne bag rapporten "Konflikt på gadeplan - når etnisk minoritetsungdom og politi mødes" med succes tre metoder til at skabe større forståelse og accept mellem politi og den del af indvandrerungdommen, som politiet ofte har konflikter med.



-Informationsmøder mellem politi og unge: Spørgsmål/svar-arrangementer, hvor de unge kan spørge politiet om hvad som helst. Eksempelvis kan politiet få en lejlighed til at forklare politivedtægten, som tillader, at politiet fjerner de unge fra gaden, hvis de viser uacceptabel adfærd.

-Bruge de ressourcestærke unge blandt indvandrerne til at bygge bro til politiet. De, der kan bryde kredsløbet af konflikter. De, der kan se, hvornår politiet blot gør, hvad de er nødt til, og hvornår der er grund til at klage. Og så lære de unge, hvordan man klager. Desuden skal politiet måske i mindre grad tjekke de unge for uacceptabel adfærd.

-Workshop mellem de unge og politiet. Samarbejde i mindre grupper, om hvordan konflikterne undgås.