Kommunalvalg 09: Børnepolitik uden pædagoger

Hver gang en pædagog går til et byrådsmøde i en af landets 98 kommuner, kan hun følges med seks lærere.

Mens lærerne er den suverænt bedst repræsenterede faggruppe i kommunalpolitik, er pædagogerne ikke ivrige efter at tage politiske beslutninger i kommunerne, viser opgørelser fra det seneste kommunalvalg.

Både direkte og indirekte mister pædagogerne indflydelse i kommunerne, når de overlader politiske beslutninger til andre faggrupper, mener eksperter og BUPL.



Tidligt fri. Ifølge Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet, som forsker i kommunalpolitik, kan der være flere logiske forklaringer på, at der er langt mellem pædagogerne i de danske byråd.

For det første er byrådspolitik en mandsdomineret verden - groft sagt bliver mange kommuner ledet af mænd, og når pædagogik er et kvindefag, giver det et underskud af pædagoger i byrådene.

"Der er kun 27,3 procent kvinder i kommunalpolitik. Ligesom i andre dele af samfundet er der ikke ligestilling," siger Ulrik Kjær og henviser til, at cirka 85 procent af BUPL's medlemmer er kvinder. Hvis kvinder ikke søger ind i eller bliver valgt til kommunalbestyrelserne ... ja, så bliver pædagogerne heller ikke valgt ind.

Det kan dog ikke være hele forklaringen, for kvinderne er også i flertal på de danske lærerværelser. Ifølge Danmarks Lærerforenings hjemmeside er 70 procent af lærerne kvinder, og det hindrer dem ikke i at strømme ind i byrådene.

Men arbejdstiden spiller også en rolle, når man skal vælge en karriere som kommunalpolitiker. Lærerne har tidligt fri fra arbejde og kan selv planlægge meget af deres tid, mens pædagogerne er bundet af faste arbejdstider. Ifølge Ulrik Kjær er der ingen tvivl om, at pædagoger, som har faste mødetider og lukkevagter, har sværere ved at passe en politisk karriere ved siden af deres arbejde.

"Men en lærer kan selv bestemme, om han eller hun retter stile søndag eftermiddag," siger Ulrik Kjær.

Og der er brug for fleksible arbejdstider, hvis man skal være aktivt medlem af et byråd. Undersøgelser viser, at byrådspolitikere i store kommuner bruger 20 til 25 timer om ugen på politisk arbejde (offentligt ansatte har mulighed for at få fri fra arbejde i et vist omfang for at passe deres byråd).

Henning Pedersen, formand for BUPL, mener netop, at det kan være svært at kombinere et fuldtidsjob som pædagog med politisk arbejde.

"Pædagogernes arbejde kræver meget og er ofte stressende. Mange gange har du fri klokken 17, og så kan det være svært at finde 20-25 timer til politisk arbejde hver uge," siger han og afviser, at pædagogerne ikke gider engagere sig. Han mener, at de i høj grad engagerer sig i bevægelser og enkeltsager, som de kan gå i dybden med.



Kreativ og legende. Lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet forsker i politik og demokrati. Han forklarer forskellen mellem antallet af lærere og pædagoger i byrådene med en kulturforskel mellem de to faggrupper. Lærernes kultur passer bedre til lange byrådsmøder, budgetforhandlinger og papirer om det lokale vandværk end pædagogernes.

"Lærerne er vant til at indgå i mange velstrukturerede lærerteam. De skal lægge mange planer, de skal strukturere, udfærdige procedurer, de skal skabe vidensudvikling, og det arbejde minder om arbejdet i et byråd. Pædagoger bliver mere motiverede af det kreative, det skabende og det legende, og derfor bliver pædagoger i højere grad tiltrukket af græsrodsarbejde end af byrådene," siger han.

Søs Bayer, der indtil for nylig var rektor for Dannerseminariet i Jægerspris, og som har fulgt pædagoger i 20 år, mener også, at byrådsarbejdet umiddelbart ligger bedre til lærerne end til pædagogerne.

"Pædagoguddannelsen appellerer til unge, som interesserer sig for praksis, æstetik, kunst, drama og meget andet, mens læreruddannelsen handler mere om tekst, ord og tal. Fagligt indhold formidles igennem ord, og politikere lever af ord og retorik," siger Søs Bayer og fortsætter:

"Læreruddannelsen har altid skabt mange politikere og embedsfolk, men pædagogstuderende betragter ikke uddannelsen som et springbræt til noget andet - de vil gerne tage vare på andre og yde omsorg," siger hun.



Konsekvensen? Hvad betyder det, at der ikke sidder så mange pædagoger i byrådene? Og ville det gøre en forskel, hvis der sad langt flere?

Både ja og nej, svarer eksperterne.

"For de byrådspolitikere, som gider og har evnerne, er der store muligheder for at få indflydelse i kommunen," mener lektor Roger Buch, som har forsket i kommunalvalg og underviser i politisk videnskab på Danmarks Journalisthøjskole.

"Hvis man studerer de kommunale nøgletal, kan man se, at de ti mest påholdende kommuner bruger 26.000-30.000 kroner pr. barn til diverse pasningsformer, mens de 10 mest rundhåndede bruger 46.000-56.000 kroner pr. barn årligt. Det er politisk besluttede forskelle, der er til at tage at føle på," siger Roger Buch.

Det betyder dog ikke, at en engageret pædagog kan ændre sin kommunes børnepolitik og uddele flere penge til børneområdet, hvis hun har lyst til det.

"Hvis du bliver valgt ind i et byråd, repræsenterer du et parti med partidisciplin, og samtidig skal du tage hensyn til helheden i kommunen," siger Roger Buch, som alligevel mener, at byrådspolitikernes baggrund og erhverv spiller en rolle for deres valg og prioriteringer.

"Det må have vis en betydning, at du tilhører en bestemt faggruppe, og vi må formode, at lærere og pædagoger har en anden viden og tilgang til spørgsmål om børn og unge end for eksempel landmænd," siger han.



Brug magten. Det kræver dog meget at gøre en forskel, uanset om man er lærer, pædagog eller VVS-mand. Og ikke alle har det, der skal til.

Mange byrådspolitikere er glade amatører. De bliver begravet i papir, som de kan have svært ved at gennemskue. Især det årlige budget er en hård nød at knække for mange byrødder.

Den mindre flatterende karakteristik af visse lokalpolitikere kommer fra professor Peter Munk Christiansen fra Århus Universitet. Han var med til at udarbejde regeringens omfattende magtudredning, som kortlægger magt på mange niveauer i Danmark - blandt andet i kommunerne.

"Byrødderne har magt, hvis de vil bruge den. Men det kræver intelligens, fremsynethed og politisk tæft, hvis du vil rykke noget. Det har nogle lokalpolitikere, og andre har ikke," siger Peter Munk Christiansen.

Samtidig er lokalpolitikerne også bundet af traditioner, sidste års budget og så videre. Hvis de et år giver flere penge til børneområdet, så mangler ældreområdet penge året efter.

Alligevel mener Peter Munk Christiansen, at det har betydning, hvor mange pædagoger der sidder i de danske byråd.

"Den pædagogiske sektor er meget stor i kommunerne, og i disse år er der en konstant jagt efter at finde besparelser. Det er klart, at det betyder noget, om der sidder pædagoger i byrådene og bringer deres erfaringer og synspunkter ind i diskussionen om, hvor der skal spares," siger Peter Munk Christiansen.



Børn og demokrati. Formand for BUPL, Henning Pedersen, ser gerne mange flere pædagoger i byrådene. Ikke, fordi han mener, at de alene skal varetage deres eget områdes interesser, men fordi han mener, pædagoger kan gavne lokalpolitikken generelt.

"Pædagoger lægger vægt på demokratiske processer. Det er afgørende for vores arbejde, at vi er gode til at inddrage børn, unge og voksne, at få sager belyst fra flere sider og sørge for, at alle kommer til orde, hvilket er et godt udgangspunkt for politisk arbejde," siger BUPL-formanden.



Pædagoger i byråd

En opgørelse, som Børn&Unge foretog i 2005 efter det seneste kommunalvalg viste, at mindst 28 pædagoger var blevet valgt til kommunal­bestyrelser.

Til sammenligning viser tal fra DICAR (Center for analytisk journalistik), at mindst 192 lærere sidder i de danske kommunalbestyrelser.

Dertil skal der tilføjes, at der også er flere lærere end pædagoger i Danmark. Cirka 70.000 er medlemmer af Danmarks Lærerforening, og cirka 50.000 er medlemmer af BUPL.