Kommunalreformen; Pædagogerne og de nye storkommuner

Stregerne på det nye, kommunale danmarkskort er tegnet. Nu starter det virkelig spændende. Nu handler det ikke mere om struktur, men om indhold. Om hvordan der skal styres og prioriteres. Om hvordan daginstitutionerne, skolefritidsordningerne, klubberne og andre pædagogiske tilbud skal skrues sammen i de 99 kommuner, som bliver tilbage efter sammenlægningsdatoen 1. januar 2007.

Nu skal det vise sig, om det bare er mundsvejr, når der i anledning af kommunalreformen tales om mere og bedre offentlig service? Eller om den erkendelse virkelig har bredt sig, at børn lærer mest i deres tidlige leveår, hvorfor fortsatte besparelser på netop dagpasningsområdet i det lange løb vil vise sig dybt samfundsskadelige.



SWOT! Sagens vigtighed kalder på en SWOT-analyse. SWOT er et angelsaksisk akronym, hvor S står for "strengths" (styrker), W for "weaknesses" (svagheder), O for "opportunities" (muligheder) og T for "threats (trusler).

Styrkerne: BUPL står stærkt i kraft af et veludbygget lokalt beredskab. Med udgangspunkt i 22 fagforeninger og omkring 5000 tillidsrepræsentanter, som er blevet hypet specielt til denne opgave, skulle BUPL nok kunne nå ud over rampen med sine synspunkter. Tillige formuleres der fra politisk hold - og det er faktisk noget nyt - krav og forventninger til pædagogernes arbejde. Den, der formulerer krav og forventninger, forpligter sig samtidig til at stille muligheder til rådighed.

Svaghederne: Der er fortsat mere fokus på folkeskolen, end der er på daginstitutionerne. Da kommunalreformen koster en bondegård at implementere, og regeringen ikke har afsat penge til formålet, vil der hurtigt kunne vise sig behov for at finde kompenserende besparelser. I så fald kan politikerne af gammel vane finde på at kaste sig over daginstitutionsområdet.

Mulighederne: Når det velkendte kastes op i luften, kan det falde ned på overraskende måder. Det var, hvad der skete i forbindelse med kommunalreformen i 1970. BUPL kom til verden, daginstitutionsområdet blev kommunalt, og pædagogernes arbejdsmarked tog til at vokse enormt.

Trusler: Når en borgerlig-liberal regering laver kommunalreform, så er formålet - også - at bane vej for mere privatisering og markedsgørelse af den offentlige sektor. Det følger af, at den nede i sin ideologiske sjæl er overbevist om, at privat initiativ og markedskræfter er af det gode. Specielt for daginstitutionsområdet gælder, at der i stor skala vil blive introduceret nye ledelsesformer. Hvis BUPL mislykkes med at få pædagoger anbragt i de nye stillinger som "overledere", er både pædagogerne, faget og fagforeningen ilde ude. Nu ikke så kategorisk. Der er dem, også i BUPL's hovedbestyrelse, som mener, at denne nye type ledere bliver så tæt forbudne med politikerne og deres forvaltninger, at det er tvivlsom, om de hører til i BUPL.



Højeste prioritet. BUPL's ambition i forbindelse med kommunalreformen er i sin essens at sikre medlemmernes løn- og ansættelsesforhold samt at styrke egen forhandlingsposition. I halen på denne ambition er bundet massevis af ressourcer.

Hovedbestyrelsen har således besluttet "projekt kommunalreform", som der frem til og med 2007 kan anvendes op til 30 millioner kroner på. Instruksen til både forbundet og de 22 lokale fagforeninger er, at projektet skal have førsteprioritet.

På de følgende sider følger et tema om, hvad kommunalreformen går ud på, et eksempel på, hvordan der arbejdes med den i en lokal fagforening, en fortælling om, hvordan det gik det pædagogiske arbejdsfelt, da der i 1970 sidst blev gennemført en kommunalreform, samt historier om både dårlige og gode erfaringer fra kommunesammenlægningen på Bornholm. Et par mindre indslag handler dels om oppositionspartierne, dels om BUPL's kritiske holdning til reformen. Endelig får forretningsudvalgsmedlem John Langford, der i BUPL er politisk ansvarlig for reformarbejdet, lejlighed til at udlægge teksten.