Kommunalreformen; Hva' mener de politiske partier

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) regnes for arkitekten bag det forslag til kommunalreform, regeringen har lagt frem, og som forventes vedtaget i Folketinget, fordi det støttes af Dansk Folkeparti.

Derimod er det ikke lykkedes Lars Løkke Rasmussen at få oppositionen med på forligs-vognen. Socialdemokraterne, Radikale, SF og Enhedslisten har hver deres samt visse sammenfaldende grunde til ikke at ville være med.



Det socialdemokratiske standpunkt: Man er positiv over for en ny kommunal struktur, som omfatter såvel primærkommuner som amter. Men i modsætning til regeringen mener partiet, at de nye regioner skal have ret til at udskrive skat. Tanken om at flytte ansvaret for tunge sociale opgaver - for eksempel udsatte børn og unge samt mennesker med misbrugsproblemer - ud til kommunerne huer heller ikke socialdemokraterne. Der er brug for et fortsat regionalt engagement på dette felt, siges det.



Det radikale standpunkt: Der skal være tre folkevalgte niveauer med ret til at udskrive skat. Regeringen foreslår to. Når kommunerne bliver større, er det ikke nødvendigt at regulere opgaveløsningen stramt fra statens side. Derfor regelforenkling og større frihed og ansvar til medarbejderne, så de sammen med borgerne kan løse opgaverne fleksibelt.



Socialistisk Folkepartis standpunkt: Går ind for en kommunalreform, men er imod regeringens model, fordi den centraliserer opgaver i staten, fordi den øger embedsmandsstyret, fordi den tillægger kommunerne opgaver, som de - næsten uanset størrelse - ikke kan magte, og fordi de økonomiske konsekvenser af reformen er uklare.



Enhedslistens standpunkt: Kræver folkeafstemning om kommunalreformen. Mener, at regeringens udspil vil føre til mere privatisering, gøre menneskelig omsorg til en vare, forringe retssikkerheden for borgerne, forringe den offentlige service og ligeledes forringe miljøkontrollen.



BUPL's høringssvar

Som andre fagforeninger på det kommunale arbejdsmarked er også BUPL blevet opfordret til at give sin mening om kommunalreformen til kende.

BUPL siger i sit såkaldte høringssvar blandt andet, at hensynet til borgernes ret til demokratisk indflydelse fordrer, at de nye kommunale og regionale enheder etableres via direkte valg og med mulighed for skatteudskrivning.

Desuden pointeres det, at diskussionen om rummelighed i daginstitutioner skal tage afsæt i, hvad der er det bedste for det enkelte barn og den børnegruppe, som barnet eller den unge med vanskeligheder skal indgå i. Og ikke i, hvad der er den billigste løsning.

"BUPL's udgangspunkt er, at der altid vil være børn, der har behov for et så specialiseret tilbud, at opgaven bedst løses i en specialinstitution, hvad enten den er placeret i regionen eller i kommunen", siges det.

BUPL konstaterer videre, at sammenlægningen af kommuner og flytning af opgaver fra amter til kommunerne for mange pædagoger vil betyde, at der sættes en anden dagsorden i form af nye virksomhedskulturer og ændringer i institutions- og organisationsformer.

"BUPL tillægger det derfor stor betydning, at gennemførelsen af reformen tilrettelægges, så medarbejderne sikres optimal indflydelse på processen, samtidig med at den ansatte sikres størst mulig tryghed, både hvad angår fremtidig beskæftigelse og egne løn- og ansættelsesvilkår".

Direkte afvisende er BUPL over for tanken om at flytte den beskæftigelsesmæssige indsats ud i kommunerne. Den bør, siges det, fastholdes i statsligt regi.