Kommunalreformen; Grønt lys til besparelser

"Deprimerende læsning."

Den korte konstatering kommer fra medlem af BUPL's forretningsudvalg, John Langford, efter han har nærlæst tre notater fra Kommunernes Landsforening (KL), der efter hans opfattelse giver nogle kommuner grønt lys til at gå ud og spare penge på institutioner og skoler, længe før man kender betingelserne for kommunesammenlægningen.

Det er specielt notatet "Serviceharmonisering i sammenlagte kommuner", der har fået nakkehårene til at stritte. Her anbefaler KL, at man tager fat i skole- og institutionsområdet allerede nu, så eksempelvis normeringerne i daginstitutionerne er ens i hele den nye storkommune ved sammenlægningen 1. januar 2007, skønt man juridisk set godt kunne vente. Argumentet er politisk: Dels vil brugere og borgere tage det som udtryk for, at kommunerne har kikset med sammenlægningen, hvis der er forskel på normeringerne. Dels er det væsentligt, skriver KL, "at der er et klart politisk medejerskab til den serviceharmonisering, der finder sted, hvilket kræver, at man politisk kommer i dybden på langt flere områder end i en normal budgetproces."



Juster nedad. I notatet "Harmonisering af serviceniveauer" opfordrer KL kommunerne til allerede nu at diskutere fremtidigt serviceniveau for at undgå, at der i forbindelse med budget 2006 kun sker tilpasninger på områder, hvor sammenligning med de øvrige kommuner har vist, at kommunen ligger lavt. Altså en advarsel mod at hæve niveauet. På den anden side understreges det, at det er vigtigt at justere serviceniveauet nedad, hvor kommunen ligger højt. "Sidstnævnte spørgsmål bør ikke henvises til behandling i Sammenlægningsudvalget, når det dannes pr. 1. januar 2006," hedder det. Sammenlægningsudvalget kommer til at bestå af de politikere, der vælges til kommunevalget i november.

John Langford frygter, at blandt andet institutionsområdet på den måde er udset til at fremskaffe det økonomiske råderum, KL opfordrer kommunerne at skaffe sig allerede inden sammenlægningen. Desuden ser han en risiko for, at der ikke bliver taget økonomisk højde for de nye opgaver, institutionerne er udset til at tage sig af.

"De meldinger, vi har fra vores tillidsfolk rundt om i kommunerne, tyder på, at man mange steder allerede nu i forbindelse med budget 2006 sidder og regulerer serviceniveauet efter KL's anbefalinger, og at det indebærer nedskæringer på daginstitutioner. Derfor kan man også frygte, at opgaver som integration og specialtilbud blot bliver skubbet ind under rummelighedsbegrebet," siger han.

Derfor opfordrer han lokale fagforeninger, tillidsvalgte og medarbejdere til at være fremme i skoene, hvis ikke diskussionen om det faglige og pædagogiske indhold skal blive løbet over ende af nøgtern økonomitænkning.

"Der sidder masser af arbejdsgrupper og embedsmandsudvalg rundt om i kommunerne og arbejder med disse ting. Men det er ingen garanti for, at der kommer en offentlig debat om indholdet. Så mit budskab til alle pædagoger er, at de rejser spørgsmålet både i de politiske sammenhænge, de måtte optræde i, og i det hele taget hvor de færdes blandt andre mennesker," siger John Langford.



Slinger i budgethjulet. Presset fra KL om at komme hurtigt i gang skaber skævhed i det velkendte budgethjul, hvor man kender datoer og tidsfrister for indsigelser, og det øger kravene til opmærksomheden hos de lokale BUPL-afdelinger og BUPL's repræsentanters arbejde med budgetterne, mener John Langford.

"Budgethjulet er ekset og mere eller mindre sat ud af kraft. Mange kommuner er allerede meget langt fremme med budget 2006, og der skeler de i højere grad end tidligere til nabokommunerne omkring normeringer og fleksible strukturer på institutionsområdet," siger han.

Ifølge John Langford arbejder KL med tre modeller for harmonisering af budgetterne, som giver meget forskellige budgetforløb.

Den første er der, hvor der er stor forskel på serviceniveauerne i de kommuner, der skal lægges sammen. Her kører hjulet stærkt, og man forsøger at få besparelser indarbejdet med det samme. Det er her, alle kræfter skal kastes ind i arbejdet nu, mener Langford.

Den anden er de kommuner, hvor forskellene ikke er så store, så man venter på at få de politiske ledelser på plads efter kommunevalget. I de sidste kommuner er forskellene så små, at man kan vente med justeringerne til efter sammenlægningen den 1. januar 2007.



Lavere service. I lighed med de forgående år har BUPL opbygget en database, hvor fagforeningerne indberetter, hvad der sker omkring budgetterne i deres kommuner, og om der er besparelser på vej. I år bliver de desuden spurgt om kommunernes fremgangsmåde i forbindelse med harmonisering af serviceniveauet. KL har nemlig også opstillet fire modeller for, hvordan man skaber en ensartet service i den nye kommune.

Den første er udgiftsneutral. Her lægger man simpelthen budgetterne til serviceydelser i de enkelte kommuner sammen og udligner, så alle får det samme. Det giver ingen besparelser, og set under ét vil serviceniveauet være det samme i kroner og øre.

I den anden model skaber kommunen et såkaldt økonomisk råderum til omprioriteringer ved at skære lidt over hele over hele linjen. Altså i udgangspunktet besparelser. De to sidste modeller går efter henholdsvis den laveste fællesnævner, hvor man skærer i niveauet i de bedst stillede kommuner, og den højeste fællesnævner, hvor man hæver det i de dårligst stillede.

Økonom i BUPL, Jens Jakob Christensen, forventer ikke, at kommunerne vil benytte sig af de to sidstnævnte. Den dårligste fællesnævner vil simpelthen være for hård kost, og KL er da også selv forbeholden overfor modellen. På den anden side, vil man næppe heller lade kommunerne med de højeste budgetter lægge niveauet.

"Man kan håbe de benytter den første model, så der ikke bliver skåret på institutionerne. Men i mange af de mindre kommuner, vil de nok bruge model 2 og skære en procentdel på området for at sikre sig, at der er penge i kassen," siger Jens Jakob Christensen, der vurderer, at KL lægger op til et serviceniveau, som på landsplan er lavere end i dag.