Kommunalreformen; BUPL skal på banen

Borgerne i Randers Kommune kan lige så godt indstille sig på det. Når indbyggertallet efter kommunalreformen går op, går serviceniveauet ned.

Det er i hvert fald den konklusion, socialdirektør Erik Mouritzen i Randers Kommune drager efter at have studeret tallene for de seks meget forskellige kommuner, som bliver til én den 1. januar 2007. De øvrige er Havndal, Langå, Purhus, Nørhal og Sønderhald vest.

"Af de seks kommuner er den nuværende Randers Kommune den, som ligger højest per indbygger med udgifter til daginstitutioner og skoler, ældre og handicappede. Hvis servicen stiger proportionalt med brugte kroner i for eksempel en børnehave - og det vælger jeg at tro på - så må man forudse, at vi skal ned i serviceniveau, ellers kan vi ikke hæve niveauet de andre steder," siger Erik Mouritzen.

Når han kan stille regnestykket så enkelt op, skyldes det regeringens skattestop og den smalle økonomiske aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), som gør, at der ikke er ikke er plads i økonomien til at øge kommunernes samlede udgifter til serviceydelserne. Så hvis de kommende byrådspolitikere vælger at hæve det gennemsnitlige niveau i daginstitutionerne, må de til gengæld holde igen på områder som skoler eller ældre, konstaterer Erik Mouritzen.



BUPL på banen. Det gør det ikke lettere at få enderne i økonomien til at hænge sammen, at regeringen har vedtaget at sænke forældrebetalingen i daginstitutionerne. Og at omkostningerne til at lægge de seks kommuner sammen skønnes at blive 100 millioner kroner og ikke de 10, som de kan låne af staten.

"Det kan umiddelbart lyde fint for forældrene, at de skal betale mindre for at have deres barn i børnehave. Men i Randers koster det os faktisk tre millioner, og de penge skal jo hentes et eller andet sted. Desuden har jeg ikke i de 20 år, jeg har arbejdet med området, mødt forældre, der klagede over prisen. Til gengæld efterspørger de kvalitet, flere voksne, mere tid og i det hele taget et trygt sted at sende deres børn hen," siger Erik Mouritzen.

På trods af den snævre økonomiske ramme, mener han, at pædagogerne kan yde et stort bidrag til at opfylde de ønsker, men det kræver, at BUPL er på banen nu, for toget kører allerede meget hurtigt.

"Hele lovgivningen omkring kommunalreformen er ved at være på plads, og i de tværkommunale arbejdsgrupper sidder vi direktører dybt begravet i budgettal, organisation, IT-omlægninger og økonomisystemer, så hvis der skal være en debat omkring det faglige og pædagogiske indhold, skal den komme fra medarbejdere og organisationer," siger Erik Mouritzen.

Hvis BUPL vil have indflydelse og være med til at sikre det nuværende Randers-niveau i den nye kommune, skal de arbejde på både de politiske linjer og gennem de officielle samarbejdsorganer, mener han.

"Vi har brug for organisationerne og nogle folk i arbejdsgrupperne, der tænker fagligt på deres område. Og politisk skal BUPL gå ud og argumentere sagligt og forklare, at penge og kvalitet følges ad. Og de skal samle det bedste op fra de enkelte kommuner, så kommunesammenlægningen resulterer i et kvalitetsløft og ikke i det modsatte."