Københavnske klubber; Ny klubplan møder modstand

Det københavnske klubområde har i mange år været en filtret størrelse præget af forvirring, tilfældigheder, knopskydninger, særbevillinger og dispensationer. Men en helt ny klubnormeringsmodel skal nu både rydde op i området og give det opsøgende arbejde et løft.

Den nye klubreform, der tages i brug fra 1. maj i år, og som vil være fuldt ud indarbejdet fra 2006, er resultatet af et både usædvanligt og usædvanligt langt samarbejde mellem fagforeninger og forvaltning, der i over et år har forhandlet frem og tilbage for at nå frem til en aftale, som begge parter er tilfredse med. En aftale, som ifølge næstformand i BUPL København, Nina Hemmingsen, "på lang sigt er til klubbernes bedste, fordi opgaver og ressourcer hænger bedre sammen."

Ude i de københavnske klubber er man dog ret kritisk overfor aftalen. Den endelige ressource-omfordeling er endnu ikke på plads, men skuffelsen går dog også mere på, at aftalen generelt er "for slap", og på, at fagforening og forvaltning har "siddet lårene af hinanden", som klubleder i Sjælør Fritidscenter, John Offersen, formulerer det. Hans klub ligger i et meget tungt belastet område, og skal der gøres noget ved de mange sociale problemer, skal der helt andre midler til, mener han.

"Vi havde sat næsen op efter, at der denne gang skulle gøres noget reelt ved problemerne. Men det kommer ikke til at ske. Den nye klubnormering er utilstrækkelig til at lave afgørende tiltag," siger John Offersen, der heller ikke giver meget for den del af aftalen, der kanaliserer ressourcer fra det administrative arbejde over til det opsøgende arbejde.

"Man har de senere år væltet opgaver nedover os, og nu tager man så opgaverne og ressourcerne til at udføre dem tilbage," siger han.



Mere gennemskuelighed. Ultrakort skitseret betyder den nye model, at ressourcerne til de mere end 100 københavnske klubber omfordeles efter en række nye principper, der helt erstatter tidligere tiders ofte uigennemskuelige ressourcetildelinger. Blandt andet på grund af store forskelle i klubbernes åbningstider har der i årevis været store ujævnheder i timetildelingerne, men den nye normeringsmodel ensretter åbningstiderne og skulle dermed udjævne forskellene.

Klubreformen har grundlæggende tre ben: En basistildeling, der sikrer klubberne en minimumsdækning, en timeressource, der tildeles efter antal pladser i den enkelte klub, og endelig en lokalpulje, der skal give det opsøgende arbejde overfor socialt udsatte unge i hovedstaden en tiltrængt saltvandsindsprøjtning.

Lokalpuljen skal ses som Københavns forsøg på at forbedre og opgradere arbejdet med de socialt udsatte unge. Forvaltningen har tidligere krævet, at alle klubber skulle udføre opsøgende arbejde, men da det har vist sig, at en lang række københavnske klubber har haft svært ved at tackle dette arbejde, har man i stedet besluttet at samle alle midlerne til det sociale opsøgende arbejde i en 'cigarkasse', som klubberne i de enkelte bydele så kan byde ind på.

Politikerne i København har bevilget ekstra 4,6 millioner kroner om året - ikke bare i år, men hvert år fremover - til lokalpuljen. Dertil skal lægges ca. to procent af det samlede budget på det københavnske klubområde. De to procent svarer til værdien af det arbejde, som klubberne i en undersøgelse selv har angivet, de brugte på det opsøgende arbejde. Endelig er det en del af den nye aftale, at forvaltningen så vidt det er muligt vil lette klubberne for administrativt arbejde, medlemsregistreringer, kontingentindbetalinger etc. - en lettelse, hvis økonomiske værdi også lægges i lokalpuljen.

Kontorchef i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i København Jørgen Eriksen vurderer, at lokalpuljen til det opsøgende arbejde i løbet af 2006 vil vokse til omkring ni mio. kroner.

"Der ligger et klart politisk ønske om at opprioritere arbejdet med de socialt udsatte unge. Det er en del af rygraden i den nye model. Og så er det et ønske både fra klubberne, fra de faglige organisationer og fra forvaltningens side at få opgaver og ressourcer til at hænge bedre sammen," siger Jørgen Eriksen, der påpeger, at ca. 1,5 mio. kr. af pengene i lokalpuljen i år skal gå til opkvalificering og efteruddannelse af klubmedarbejdere og ledere.

"Pengene i lokalpuljen går til de klubber, der påtager sig opgaverne med opsøgende arbejde. Men for at de ikke bare skal stå med pengene og sige: "Hvad skal vi egentlig med dem?", så laver vi et opkvalificeringsforløb. Med udgangspunkt i det opsøgende arbejde, der allerede laves, skal det præciseres, hvad opgaverne skal gå ud på. For vi skal ordentlig i gang med det her," siger Jørgen Eriksen, der dog samtidig er klar over, at aftalens springende punkt er omfordelingen af ressourcerne.

"Modellen betyder, at der vil blive flyttet medarbejdere. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen, der bliver fyret. Men de klubber, der ikke lægger billet ind på det opsøgende, vil miste nogle ressourcer - en halv eller en hel medarbejder. Og disse klubber er ikke umiddelbart positive overfor aftalen. Det er jo lettere at acceptere en ny normeringsmodel, hvis man kan se, at man får tildelt nogle ressourcer fremfor at få frataget nogle. Det er meget menneskeligt," siger Jørgen Eriksen.

Nina Hemmingsen, næstformand i BUPL København, har været med til at forhandle den nye normeringsmodel på plads. Hun mener, at aftalen, når den endeligt er på plads i 2006, vil være med til at skabe ro på det københavnske klubområde, der alt for længe har været plaget af luftige udmeldinger og en lind strøm af krav til klubbernes arbejde fra politikerne.

"Det store problem i København har været de mange politiske krav til klubberne, som de ikke har kunnet honorere. Hver gang der er opstået et problem omkring de unge, er klubberne blevet beskyldt for ikke at kunne løse deres opgave. Der kommer mere og mere pres på området, og derfor har der været et behov for både at skabe ro og for at skabe en bedre sammenhæng mellem opgave og ressource. Aftalen sikrer mere klarhed over, hvilke opgaver klubberne skal udføre, for alle klubber skal ikke udføre alle opgaver. Klubberne er eksperter på det pædagogiske område, og derfor skal de også have valgfrihed til at løse eventuelle problemer i deres lokalområde. Det arbejde er nu fastsat i lokalpuljen," siger Nina Hemmingsen, der er glad for den nye aftales faste rammer:

"Der er nu sat en økonomisk ramme om arbejdet hjemme i klubben og en ramme om det arbejde, der skal udføres udenfor klubben. På den måde er der nu et bedre overblik over, hvilket arbejde man kan forvente, klubberne udfører. For man kan ikke udføre mere arbejde, end der er penge til," siger Nina Hemmingsen.



Kritik fra klubberne. Klubleder John Offersen får støtte i sin kritik fra det ellers velfungerende højindtægtsområde Østerbro. Leder Kim Jensen fra klubben B29 er som sådan tilfreds med, at der sættes fokus på det opsøgende arbejde, men så stopper begejstringen også.

"Problemet er, at man i realiteten blot flytter rundt på nogle midler i en model, der har karakter af nedskæring. Det svarer til, at man tager midler fra de enlige mødre, men påstår, at det ikke er nedskæringer, fordi man giver pengene til de hjemløse. På sigt skal man arbejde meget mere langsigtet - helt ned på børnehaveniveau - hvis man skal gøre noget ved de sociale problemer i København. Der skal helt andre boller på suppen," siger Kim Jensen, der er skuffet over, at BUPL har forhandlet aftalen på plads i så tæt parløb med forvaltningen.

"Det er problematisk, at fagforeningen har været med til at lave den her aftale. Vi har ingen steder at gå hen og brokke os, og vi vil bede fagforeningen om ikke at være med til sådan noget en anden gang," siger Kim Jensen.

Fra det hårdt belastede københavnske Nordvest-kvarter kritiserer Lundtoftegadeklubbernes leder Martin Schrøder aftalen for at fokusere for meget på, at det sociale arbejde skal være opsøgende.

"Principielt synes jeg dog, det er en god idé, at give flere midler til dem, der gør en ekstra indsats på området. Og her i vores bydel skal vi nok finde ud af at fordele midlerne i lokalpuljen ligeligt mellem os. Vi er vel pædagoger," siger Martin Schrøder.

Nina Hemmingsen, der selv er tidligere klubleder, kan godt forstå, at mange klubber er frustrerede over den nye aftale.

"Klubarbejdet er meget båret af hjerte, og derfor kan det være svært at få sat sit arbejde ind i en model. Og jeg kan godt forstå, at klubberne er fokuseret på ressourcerne. For vi kunne sagtens bruge mange flere penge. Men økonomien er nu engang som den er, og klubberne er underlagt politikerne. Når man laver en omfordeling, er det umuligt at tilgodese alle lige godt. Man må i stedet prøve at tilgodese så mange som muligt. Og udover at det opsøgende arbejde får tilført penge, så sikrer aftalen, at vi har beholdt alle ressourcer på området," siger Nina Hemmingsen, der fastslår, at en fagforening er helt afhængig af en forvaltnings vilje til samarbejde.

"Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi både fagforening og forvaltning har været indstillet på, at arbejdet skulle være for klubbernes bedste. Det lyder måske lidt frelst, men det var altså udgangspunktet," siger Nina Hemmingsen, der godt kan forstå, at man ude i klubberne kan blive lidt usikre på, hvad fagforeningen laver med forvaltningen.

"Vi kunne også have valgt blot at sidde og være sure på hinanden, men på den måde løser man ingen problemer," siger Nina Hemmingsen.



Opgavefordelingen i procent i københavsnke klubber

Som et led i aftalen om en ny klubnormering i København blev "UFC- Børn & Unge" i løbet af 2004 sat til at undersøge, hvad man egentlig laver i de københavnske klubber. I undersøgelsen, der bærer titlen "København Kommunes fritids- og ungdomsklubbers arbejdsopgaver og ressourceforbrug" blev samtlige klubber i bydelene Valby, Indre Østerbro og Ydre Nørrebro spurgt om, hvilke arbejdsopgaver de løste.

Og det var ikke ligefrem det opsøgende arbejde overfor socialt udsatte unge, der blev topscorer. Tværtimod. I gennemsnit brugte klubberne kun 2 procent af de samlede ressourcer til denne opgave, mens en post som administrativt arbejde slugte hele 16 procent af arbejdstiden.



Gamle modstandere i forbrødring

Fagforening og forvaltning har i København droppet det traditionelle fjendskab. I stedet har de to parter i fællesskab strikket en hel ny klubnormering sammen. Aftalen er kommet i stand som led i et utraditionelt samarbejde mellem BUPL, LFS og Københavns Kommune.

For over et år siden satte den kommunale forvaltning i København sig sammen med repræsentanter fra BUPL og LFS i en projektgruppe, hvis formål det var "at sikre en hensigtsmæssig og målrettet tildeling af ressourcer til fritids- og ungdomsklubberne gennem en model, der fordeler ressourcerne, både personalemæssigt og driftsmæssigt, ud fra sammenhæng mellem opgaver, målgrupper og medlemsgrundlag", som det hed i projektgruppens kommissorium.

Kontorchef på Børn- og Ungeområdet i Københavns Kommune Jørgen Eriksen betegner samarbejdet som konstruktivt, selvom det også har været besværligt.

"Vi har bevidst forsøgt at indgå i en meget bred, demokratisk proces. Vi har tidligere været beskyldt for at trække tingene nedover hovederne på folk, men det er ikke tilfældet denne gang. For selvom der ikke nødvendigvis er bred enighed om, at den nye normeringsmodel kun er af det gode, så tror jeg, klubberne har et medejerskab af det her, som gør, at vi kommer godt fra start," siger Jørgen Eriksen, der fremhæver klubbernes faglighed og nuance i debatten.

Også Nina Hemmingsen, næstformand i BUPL København, har været tilfreds med det lange, utraditionelle samarbejde:

"For os har det været vigtigt, at klubberne ikke skulle føle sig skuffede over endnu en ny udmelding, der ikke blev til noget. Det har de oplevet flere gange før. Derfor har vi fra starten - både forvaltning og fagforening - været enige om, at arbejdet skulle fuldføres og afsluttes, så det kunne bruges ude i klubberne," siger Nina Hemmingsen.

"Undervejs i forløbet har hun hele tiden nøje vurderet, om BUPL fandt det forsvarligt at fortsætte."

Nina Hemmingsen understreger dog, at BUPL fremover vil være i tæt dialog med klubberne om, hvad de synes, fagforeningens opgave skal være i den kommende tid.





Klubnormeringsmodellen



HIDTIL

Ressourcetildeling baseret på medlemstal

x ugentlig åbningstid (en for fritidsklubber og

en for ungdomsklubber).

For klubber med særlige forhold kunne der aftales op til 100 dispensationstimer om ugen.

Fradrag på fem timer ugentligt for institutioner med både fritids-og ungdomsklub.

Manglende synlighed i begrundelse for tildeling af ressourcer.

Administrativt kompliceret.



NY

En bevilling til ens åbningstider alt efter fritidsklub, juniorklub eller ungdomsklub.

En bevilling til alle klubber, der skal sikre tilstrækkeligt med personale i åbningstiden.

Fordeling af en lokalpulje til opsøgende arbejde. Budget på årligt 4,6 mio. kr. samt de to procent af ressourcerne, som klubberne i dag bruger på det sociale, opsøgende arbejde. Dertil skal lægges ca. 1 procent af de ressourcer, der i dag bruges på administrativt arbejde.

Sociale kriterier for lokalpuljen: Børn og unge af kontanthjælpsmodtagere samt børn og unge fra ikke vestlige lande.



Formål

At skabe større sammenhæng mellem opgave og ressource.

At skabe enkelthed for alle klubtyper.

At sikre arbejdsro i de kommende år ved større budgetsikkerhed.