København lusker med loven

En kuffert med på rejsen. En mappe med personlige billeder og tegninger. Barnets yndlingsbamse eller favoritbil. Formen er forskellig, men den pædagogiske metode er den samme og tjener samme gode formål: Nemlig at sikre en tryg skolestart for det seksårige barn, der for sidste gang vinker farvel til vennerne og pædagogerne i børnehaven. Metoden har sine rødder i italiensk pædagogik og anvendes i stor stil af pædagoger rundt om Danmark, og senest er Københavns Kommune hoppet med på vognen. Men jurist i BUPL Per Kempff mener, at kæden her er sprunget af.

I den form, som Københavns Kommune fremstiller den pædagogiske metode, betvivler han det lovmæssige grundlag for i en såkaldt "barnets mappe" at udveksle barnets tegninger og billeddokumentation mellem flere institutioner. Per Kempff mener, at kommunen lægger op til, at pædagoger skal foretage en personregistrering af børnene.

»Kun det skrevne ord er omfattet af persondataloven, og derfor vælger man at bruge barnets tegninger. Dermed er det meget usikre oplysninger, man giver videre,« siger Per Kempff.



Forældrene ejer mappen. Han mener desuden, at forvaltningslovens paragraffer om videregivelse af personoplysninger bliver overtrådt. I sagsbeskrivelsen opfordrer Københavns Kommune nemlig direkte skolen og fritidshjemmet til at efterspørge mappen hos de nystartede børns forældre.

»Det er ulovligt. Man må ikke videregive oplysninger om enkeltpersoner til en anden forvaltningsenhed, med mindre de har betydning for udførelsen af den pågældende forvaltnings erhverv eller er af hensyn til barnets tarv, og til det sidste har man jo sociallovens paragraffer om underretningspligt. Man kunne jo mistænke kommunen for at søge oplysninger om alle Kommunens børn, men ifølge forvaltningsloven må skolen slet ikke efterspørge mappen hos forældrene,« siger Per Kempff og påpeger, at den lov omgår man ved at lade forældrene være sendebudet.

»Forslaget lægger op til, at forældrene ejer mappen, og de er selvfølgelig i deres frie ret til selv at overdrage materialet til skolen, men skolen eller fritidshjemmet kan jo ikke regne med, at det materiale, de så får, nu også var det budskab, der skulle gives videre fra børnehaven. Forældrene må nemlig også både fjerne materiale fra og tilføje tegninger til mappen. Man giver mappen og samarbejdet et fernis af frivillighed og seriøsitet, som det slet ikke har. Det er mildt sagt et lummert forslag,« fastslår han.



Kommunen bøjer paragraffer. Københavns Kommune har selv bedt en jurist kigge på forslaget, og hun har udformet en notits, der understreger, hvordan man undgår at gøre noget ulovligt. I notitsen er det derfor fremhævet, at "mappen er forældrenes ejendom, samt at den indeholder plysninger som ikke er fortrolige, såsom for eksempel tegninger og billeder." Tegninger er ikke edb eller manuelt førte registre, der jo er omfattet af persondataloven, men Per Kempff er ikke beroliget.

»I løbet af barnets børnehavetid er der stor udskiftning af pædagoger, og en ny pædagog kan jo ikke stå sidste dag i børnehaven og samle materialet til mappen sammen. Man vil løbende være nødt til at gøre sig notater om barnet, og det er og bliver registrering, man foretager,« fastholder Per Kempff og henviser til sagsmaterialets formuleringer om mappens indhold af "følsomme oplysninger i det omfang, pædagogerne tilkendegiver sig om forhold, hvor barnet har behov for særlig støtte", samt den ifølge Kempff direkte ulovlige opfordring: "Fritidshjem/skole efterspørger denne mappe ved første kontakt med nye forældre".

I Københavns Kommune benægter man enhver tale om ulovlighed eller skjult dagsorden.

»Vi har ladet en jurist tjekke forslaget, og hun har ikke fundet noget ulovligt,« siger konsulent i Københavns Kommunes børn og ungekontor Henriette Bjørn Nielsen.

»Notitsen er udformet, fordi vi hele tiden oplever problemer i forhold til de gummiparagraffer, som forvaltningslovens tavshedspligt indeholder. Målet med det her forslag er at lette børnenes overgang fra børnehave til skole eller fritidshjem. Jeg har dyb respekt for tavshedspligten, men nogle gange kommer den på tværs,« siger Henriette Bjørn Nielsen, der understreger, at det ikke handler om at lave nogen psykologisk profil af barnet.

»Hverken forældre eller pædagoger vil jo vælge en tegning med de her sorte klatter, som en politipsykolog kan få alverdens kriminelt ud af, og vi har kun valgt tegningerne som objekt, fordi det er børnehavebarnets primære produkt. Men hvis BUPL er meget kritiske, kan det være, vi trækker forslaget af bordet,« siger hun.



Misforstået opgaven. Forslaget er stillet af Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning i samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen som et led i Borgerrepræsentationens hensigtserklæring i 2002 om at skabe bedre samarbejde mellem de to forvaltninger. Inspireret af den italienske metode er "barnets mappe" et konkret bud på, hvordan de to forvaltninger kan samarbejde om at skabe bedre sammenhæng i barnets daginstitutions- og skoleliv. Selv om BUPL er meget kritiske, er planen stadig, at "barnets mappe" kommer i brug i de københavnske børnehaver i foråret 2004, så børnene kan få mapperne med sig, når de starter i skole til august. Formand i BUPL København Henriette Brockdorff kalder forslaget direkte uetisk.

»Det er jo ikke barnet, der er i centrum i Københavns Kommunes forslag. Normalt er tanken med børnemapper og kufferter, at de følger barnet på en måde, hvor barnet selv kan sidde og glæde sig over sine tegninger og billeder. Men forslaget lægger op til, at skolen med forældrene som gidsel får oplysninger om barnet, så lærerne kan vurdere barnets behov for støtte. Mapperne er dermed første skridt på vejen til en karakterbog, og det har aldrig været meningen med børnehaven,« siger Henriette Brockdorff, der mener, at man risikerer at stemple børnene på et usikkert grundlag.



Symbol på en kultur. »Sådan en mappe kan misfortolkes, hvis den bruges til at vurdere barnet, og ikke anvendes som den gave den oprindeligt er tænkt som. Og der ligger jo ikke nogen plan om noget reelt samarbejde mellem hverken forvaltningerne eller mellem skole og daginstitutioner i forslaget,« påpeger Henriette Brockdorff, der mener at forvaltningen med forslaget har misforstået hensigtserklæringen fra 2002.

»Samarbejde foregår gennem dialog mellem pædagoger i børnehaver og på fritidshjem og skolelærere og ikke ved hjælp af en eller anden tegning som medie,« siger Henriette Brockdorff, der er bekymret over, at redskabet endvidere bliver brugt ulovligt.

Pædagogisk udviklingskonsulent i BUPL Daniela Cecchin er også bekymret. Hun ser mappen, kufferten eller legetøjet som et symbol på den kultur, barnet bærer med sig efter op til tre år i børnehaven. Som forfatter til flere bøger om den italienske metode og gennem sit arbejde i BUPL har hun længe arbejdet med at udvikle den italienske metode i forhold til danske daginstitutioner. Det centrale for hende er, at de nye voksne i børnenes institutionsliv møder børnene med en "bagage" af betydningsfulde oplevelser og erfaringer og ikke som historieløse væsener. Det overrasker hende, at et så yndet pædagogisk redskab kommer i karambolage med loven.

»Mapper, billeddokumentation og kufferter som redskaber til at skabe pædagogisk kontinuitet mellem børnehave, skole og fritidsordning er et område i rivende udvikling. Men som ethvert andet redskab kan det selvfølgelig misbruges,« konstaterer hun.



Velkendt redskab

En mappe, en kuffert, et videobånd, sange eller legetøj kan være symbol på den kultur, barnet bærer med sig efter op til tre år i børnehaven, og cand.psych. Daniela Cecchin har som pædagogisk udviklingskonsulent i BUPL længe arbejdet med at videreudvikle metoder og redskaber til at skabe pædagogisk kontinuitet. Metoden stammer fra Cesenatico i Norditalien, og grundlæggende er tanken den, at pædagogerne skal møde børnene med en kulturbærende bagage, der afspejler, hvem de er.

»Børn er mere trygge ved ting, de kender, og ligesom mange børn har en sutteklud eller en bamse med hjemmefra, når de er i vuggestue eller i børnehave, kan en mappe med tegninger fra tiden i børnehaven gøre overgangen til skole eller fritidshjem både lettere og mere meningsfuld for barnet. Tegningerne afspejler barnets interesser og ressourcer, og læreren kan inddrage disse i undervisningen og bygge videre på det, barnet allerede kan og ved, i stedet for at starte fra scratch,« siger Daniela Cecchin.

Daniela Cecchin er forfatter til bøgerne "Den integrerende baggrund - ompleksitet og integration i det pædagogiske arbejde med børn", Forlaget Børn & Unge, 1996. "Pædagogiske forbindelser - kontinuitet mellem børnehave, skole og fritidsordning", BUPL, 2002. Og medforfatter til flere rapporter om emnet i forbindelse med BUPL's satsningsområde "Børn og unges kompetenceudvikling".



Børnemapper

Københavns Kommune har stillet forslag om, at alle børnehaver fra foråret 2004 laver en såkaldt "barnets mappe". Den dag barnet stopper i børnehaven, får det mappen og en pædagogisk beskrivelse med sig hjem, og skolen og fritidshjemmet opfordres til at efterspørge mappen hos forældrene. Forslaget lægger op til, at mappens indhold er tegninger, der skal afspejle ikke bare børnenes interesser, men også deres sproglige udvikling, deres potentialer og på hvilke områder, børnene har særlige behov for støtte.



Forvaltningsloven:

§28: Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve... (som ifølge jurist i BUPL Per Kempff kan læses i en tegning) ... må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed.

§30: Fortrolige oplysninger, der udelukkende er indhentet med henblik på statistiske uddrag... må ikke videregives...

§32: Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

Se også Persondataloven §5, stk. 1, stk. 3 og 4 samt §6, 7 og 8.



Kilde: BUPL's Faglig Håndbog 7, Forvaltning, 2001.