Køb mad i børnehaven

Når en ny sæson begynder i landets børnehaver efter sommerferien, skal mange forældre tage stillling til endnu et spørgsmål om deres børns hverdag: Vil de være med i en madordning, så deres børn får måltider i børnehaven, eller vil de fortsætte med selv at smøre madpakker.

Ingen ved endnu, hvor mange institutioner der vil tilbyde en madordning, og hvad maden i givet fald skal koste. Det bliver nemlig op til kommunerne og forældrebestyrelserne i de enkelte institutioner at beslutte. Ordningen gælder også for selvejende institutioner og puljeordninger.

Kommunerne kan vælge at tilbyde madordninger til alle institutioner eller til nogle udvalgte. Herefter kan forældrebestyrelserne afgøre, om man ønsker at tage mod tilbuddet. Forældrene kan beslutte, om børnene skal have flere måltider, mens de er i institutionen, om maden skal være varm eller kold, og hvad den skal koste.



Frygt for klasseskel. Et stort flertal i Folketinget støtter ordningen, der træder i kraft 1. juli. Kun De Radikale, Enhedslisten og SF er imod. De frygter, at børnene vil blive delt op i to grupper afhængig af, om deres forældre har råd til at være med i ordningen eller ej.

De Radikales Kim Sejr betegner de to grupper som "madpakkebørn" og "buffetbørn."

"Det værste ville være, hvis man oplevede, at en del af børnene blev beskæftiget med madlavning og havde et fællesskab her, mens resten måtte tage madpakkerne frem og nøjes med det. Derfor kan vi ikke støtte forslaget, medmindre det skal gælde for alle børn," lød hans argument i Folketinget.

SF’s Villy Søvndal bruger ordet "social slagside" om ordningen og foreslår derfor, at ordningen tilbydes gratis til alle.



Ingen veto-ret. Tanken om at lade ordningen gælde alle forældre er ikke fremmed for socialminister Henriette Kjær (K). Hun oplyser, at hun selv i første omgang havde tænkt sig den løsning. Når ordningen alligevel er gjort frivillig, skyldes det, at ministeren vil undgå, at modvillige forældre kan nedlægge veto.

"Det kan være forældre, der synes, at mad er noget, man vil lave derhjemme, og at de derfor i hvert fald ikke vil være med og heller ikke vil bidrage økonomisk til det. Så kan man stoppe en i øvrigt god ordning, fordi alle forældre ikke vil være med," forklarede ministeren i Folketinget.

Hun afviste samtidig, at princippet om frivillighed vil føre til sociale skel mellem børnene:

"Jeg tror ikke, at det er kontanthjælpsmodtageren eller den enlige mor, der vil sige: Jeg tror ikke, at jeg kan være med i det her, for det er der ikke råd til. Jeg tror nemlig, at de personer, vi taler om, den enlige mor, netop også er en person, der mangler nogle ressourcer og kan synes, det er hårdt at skulle stå om aftenen og lave den her sunde, næringsfyldte aftensmad og derfor faktisk vil være glad for, at man er sikker på, at der bliver serveret et godt måltid mad i den daginstitution, ens børn går i."

Den køber Enhedslistens Pernille Rosenkantz-Theil dog ikke.

"Det lyder jo faktisk meget fint, jeg er bare ikke helt enig i den opfattelse. Jeg synes faktisk, det er ganske udmærket, at det er muligt for forældre at blokere for en madordning. Jeg synes, det er helt i orden, at man lokalt i en børnehave kan se, at der er enkelte forældre, der ikke har råd til det her, og derfor ønsker vi i fællesskab at tage en beslutning om, at så lader vi være med at gøre det," sagde hun, da forslaget blev behandlet i Folketinget.