Klubuddannelsen lukkes - Jeg mangler kun et halvt år

Da socialminister Henriette Kjær (K) i forrige uge, som et led i regeringens besparelser, dødsdømte klubuddannelserne, ødelagde hun samtidig klubmedarbejder Susanna Munks drøm om at få en uddannelse.

»Jeg kan næsten ikke tro det. Jeg fatter det ikke, hvis de lukker uddannelsen,« siger Susanna Munk, der nægter at tro på, at socialministeren har taget en endelig beslutning.

Men i skrivende stund har Henriette Kjær ikke ændret mening. Landsklub-uddannelsen på Ryslinge Højskole og Klubseminariet i København skal lukke omgående. På Klubseminariet får 70 studerende, der bliver færdige til sommer, dog lov at afslutte deres uddannelse.

For Susanna Munk og hendes medstuderende på Landsklubuddannelsen er det bare ærgerligt.

»Hvis de studerende i København får lov at gøre den færdig, hvorfor gør vi andre det så ikke,« spørger Susanna Munk. Svaret findes ikke - med mindre man regner det for et svar, at socialministeren har sagt, at Landsklubuddannelsen skal spares væk nu.



Ser rødt. Susanna Munk er chokeret over lukningen af klubuddannelsen:

»Jeg kan godt se, at det er mere rimeligt, at de, der ikke er startet på uddannelsen, ikke kan tage den. Men at de kommer og siger, at den fuldstændig stopper, også for dem, der er i gang på uddannelsen... Jeg ser helt rødt,« siger Susanna Munk, 35 år, fra Aalborg.

»Jeg mangler kun tredje del. Jeg ville være blevet færdig til sommer,« siger Susanna Munk, der lige nu er i fuld gang med klubuddannelsens store eksamensopgave. I weekenden skal hun helt til Helsingør for at mødes med den gruppe, hun arbejder sammen med.

»Nogle hold har udskudt at mødes om opgaven, fordi de vil se, hvad der sker. Men vi mødes, selv om man ikke har helt den samme gejst nu,« siger Susanna Munk, der regner med, at en pæn del af tiden kommer til at gå med at diskutere lukningen af klubuddannelsen. Hun håber, at de kan finde ud af noget, som kan redde uddannelsen for dem.

»Jeg har tænkt mig, at vi kontakter de andre i klassen i weekenden. Jeg har gået og spekuleret lidt på, hvad vi kan gøre, måske en underskriftindsamling. Men jeg kan ikke gennemskue, hvordan vi bedst kan gøre noget,« erkender Susanna Munk, der selv sidder i Landsklubuddannelsens byråd, som de studerende kalder deres elevråd.



Sidste chance. Hun har tidligere været i gang med pædagoguddannelsen, men en alvorlig færdselsulykke, hvor hun fik "piskesmæld" i nakken, gjorde, at hun ikke kunne følge undervisningen i lang tid. Derfor opgav hun for fire år siden studiet halvvejs igennem det, men hun opgav ikke det pædagogiske område.

Hun begyndte på klubuddannelsen på revalidering, men nu arbejder hun som fastansat i Klubben i Nibe. Hun fik jobbet, selv om klubben ville have en uddannet pædagog. Men fordi hun gik på klubuddannelsen og kun manglede et år af uddannelsen, fik hun chancen.

»Derfor vil jeg gerne have det eksamenspapir. Jeg kan jo ikke gå ud og søge hvad som helst. De skriver i næsten i alle stillingsopslag, at det er uddannede pædagoger, de vil have. Så jeg er noget på spanden,« siger Susanna Munk.

»Det er min sidste chance for at få en pædagogisk uddannelse. Hvis jeg mister den uddannelse, og så med min alder, så ved jeg snart ikke lige...«

Susanna Munk betragter ikke seminariet som et realistisk alternativ, fordi hun så ville være nødt til at nøjes med SU som indtægt.

»Det vil gå ud over min familie. Vi skulle lave tilværelsen totalt om. Vi kunne ikke blive boende i vores hus, for vores økonomi er lagt an på, at jeg har en løn her,« siger Susanna Munk, der bor sammen med kæreste og barn.

»Så jeg bliver virkelig ked af det og skuffet, hvis jeg ikke kan få lov til at gøre uddannelsen færdig. Især når jeg kun mangler et halvt år.«

Hun frygter også, at det går ud over børnene i landets klubber.

»De unge i den aldersgruppe har brug for mennesker, der har prøvet lidt, er lidt modne, som de fleste er på klubuddannelsen. Så for børnenes skyld synes jeg også, det er synd. Jeg synes, det går lige så meget ud over dem,« siger Susanna Munk.