Klubberne er gode til udsatte unge

Udviklingen på klubområdet går stærkt, og fra at være en aktivitetsklub skal klubberne nu kunne leve op til at være et forebyggende socialpædagogisk tilbud for landets udsatte børn og unge.

I 2000 blev der afsat 50 millioner kroner via en pulje under Socialministeriet til et omfattende udviklingsarbejde af klubområdet. Målet med puljen var at styrke og forbedre kommunernes klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til utilpassede og udsatte børn og unge. I alt 18 projekter har fået tildelt penge fra puljen. En evaluering af udviklingsarbejdet foretaget af Rambøll Management for Socialforskningsinstituttet viser nu, at der er et stort potentiale i at tænke klubberne ind i kommunernes socialpædagogiske indsats overfor udsatte børn og unge. Men det kræver, at ikke mindst klubbernes ledere får opdateret deres viden via efteruddannelse.

Klubområdet står over for nye udfordringer og må tilpasse sig de unge, der er deres målgruppe, og det samfund, som klubben skal fungere i. Nogle af de interviewede klubmedarbejdere i evalueringen beskriver udviklingen som "en bevægelse væk fra en traditionelt aktivitetsstyret klub med fokus på "bob, billard og bordtennis" hen imod et klubtilbud, der i højere grad også er et socialpædagogisk tilbud, som arbejder på at løse de problemer, der gør sig gældende for gruppen af udsatte børn og unge".

Formanden for Ungdomsringen, den landsdækkende sammenslutning af fritids- og ungdomsklubber, Jette Bergenholz Bautrup siger, at man er meget glad for undersøgelsen.

"Det er tydelig dokumentation for værdien af klubområdet, og med evalueringen i hånden har vi konkrete argumenter for vigtigheden af klubbernes fortsatte arbejde og centrale position i kommunernes ungdomspolitik," siger hun.

Jette Bergenholz Bautrup er udover formand i Ungdomsringen uddannet socialrådgiver og sidder i folketinget for Socialdemokraterne. Hun lader trods glæden ikke træerne vokse ind i himlen, for hun har sine bekymringer nu, da de 50 millioner kroner i puljen er brugt.

"Jeg kan være lidt bange for, at man udsulter området i kommunerne. Og at især klubberne bliver udsultet nu, hvor vi ikke har de ekstra midler. Med skattestoppet er der jo ikke så meget at gøre godt med for kommunerne. Det bliver utroligt svært at leve op til det potentiale, vi nu ved, vi har, hvis man sparer for meget på børneområdet," siger hun.



Med på hvad de unge vil. Et af de eneste alvorlige kritikpunkter i evalueringen er behovet for efteruddannelse. Ifølge Jette Bergenholz Bautrup er det især lederne, som har behov for efteruddannelse for at kunne forvandle klubben til et mere socialpædagogisk tilbud:

"Mange af medarbejderne kommer jo direkte fra seminariet, men der er altså mange ledere, som har været der i mange år og ikke har fået tilbudt efteruddannelse. De kører det måske derfor stadig lidt gammeldags og er ikke rigtigt med på, hvad det er, de unge vil i dag."

I Ungdomsringen har de taget fat på kritikpunktet med et tilbud om efteruddannelse til sammenslutningens ledere og er i gang med at målrette en lederuddannelse. Der satses på, at alle i slutningen af 2006 har været igennem et forløb og derved er bedre rustet til opgaven.

Evalueringen viser, at de unge lægger vægt på, at klubben er et interessant sted at komme med relevante aktiviteter. Samtidig betyder det også rigtigt meget for de unge, at det er et sted, hvor de kan komme og bare være sammen med deres kammerater, og at det er et trygt sted at være. Evalueringen roser klubberne for deres rummelighed og påpeger, at klubberne har nogle særlige forudsætninger i det forebyggende arbejde, fordi de ser den unge på en anden måde end skole og forvaltning.

"I klubberne er der en særlig rummelighed. Det er ikke noget med, at nogle børn skal over i specielle klubber. Vi tager børnene, og det er lige meget, om det er adfærdsvanskelige eller ressourcestærke børn. Der er en rummelighed til, at man kan give en udvikling til børnene på hver deres niveau," siger Jette Bergenholz Bautrup og fortsætter:

"Jeg anbefaler, at man i meget stor udstrækning samarbejder på tværs med skolen. Klubberne oplever den unge i en anden kontekst end skolen og socialforvaltningen. Et barn, som måske har problemer i skolen, kan sagtens have gode netværk og være utroligt dygtig til for eksempel kreative ting i klubben og få sine succeser på den måde. Hvis skole, klub og forældre taler sammen på tværs, får vi set barnet som helhed, og det vil styrke den socialpædagogiske indsats enormt."



"Evaluering af indsatsen for at udvikle klubarbejdet" anbefaler følgende:



Fokuspunkt 1 Klubben skal spille en central rolle i det forebyggende arbejde.

Klubmedarbejdere skal i højere grad tænkes ind som kontaktpersoner for de unge.

Klubben skal tænkes som en af lokalområdets centrale netværkspartnere i samarbejdet forvaltningen, skolen, politi, foreningsliv, det opsøgende arbejde etc. Klubmedarbejderne kender ofte til de unge, og derfor er det vigtigt, at klubbens ressourcer og kendskab til de unge udnyttes.



Fokuspunkt 2 Det tværsektorielle samarbejde skal styrkes.

Klubben skal tænkes stærkere ind i skolernes arbejde med de udsatte unge (de kan arbejde på et andet plan med de unge) og kommunernes forebyggende arbejde.

Hvis ikke klubben er repræsenteret i forskellige fora (distriktssamarbejder, SSP-samarbejder eller lignende) i kommunerne, anbefaler vi, at klubben i fremtiden bliver repræsenteret her.



Fokuspunkt 3 Netværkssamarbejdet og erfaringsudvekslingen skal styrkes nationalt og lokalt.

Projekterne under klubudviklingspuljen har haft stor glæde af netværkssamarbejdet og erfaringsudvekslingen på tværs af klubberne, og der har været stor læring at hente.



Fokuspunkt 4 Der skal ske kompetenceudvikling på det ungdomspædagogiske område.

Klubledere og klubmedarbejdere har savnet kompetencer indenfor nogle områder i arbejdet med de unge.