KID's Guldguide; Viden kan grave grøfter

Tag hele personalet i ed. Sørg for, at alle medarbejdere får medbestemmelse og ejerskab til arbejdet med læring og læreplaner i dagtilbud. Ellers risikerer personalegruppen at blive splittet i A og B-hold: De skrivende, analyserende 'udviklingsagenter' mod de nærværende, indlevende 'omsorgsagenter'. Med en splittet medarbejdergruppe er det svært at skabe udvikling.

Sådan lyder én af erfaringerne fra 22 udviklingsprojekter i KiD, Kvalitet i Dagtilbud, der har dannet grundlag for den nye Guldguide, som Learning Lab Denmark offentliggjorde på den afsluttende KiD-konference fredag den 4. marts.

Erfaringerne er koblet med forskning i Guldguiden til inspiration for dagtilbud landet over, der skal til at arbejde med læreplaner. KID-projektet blev sat i værk, før læreplaner blev obligatorisk for dagtilbud på landsplan.

"Ledelsen skal passe på, at det ikke hele tiden bliver de samme medarbejdere, der bliver sendt på kursus og kommer tilbage og skal være ambassadører for arbejdet med læreplaner. Det er vigtigt, at alle får ejerskab til arbejdet," siger Jesper Olesen, projektleder på Guldguiden.

Typisk udvælger dagtilbuddet at fokusere på nogle udvalgte emner, når de går i gang med at arbejde med læreplaner. Og alle kan - som forsker Søren Smidt foreslår - beskrive, hvad der f.eks. sker i et bestemt rum.

"Og så kan man ud fra et eller flere af bekendtgørelsens seks temaer beskrive, hvad der specifikt foregår i rummet i forhold til eksempelvis personlige og sociale kompetencer eller sproglig læring, som læreplanerne blandt andet skal forholde sig til," foreslår Jesper Olesen.



Skriftlighed skiller vandene. I den mundtlige beskrivelse kan alle pædagoger være med. Men når det kommer til at skrive, kan det skille vandene og få nogle medarbejdere til at føle sig på B-holdet. Netop fordi de ikke føler sig gode til at skrive.

"Skriftligheden skal indgå som dokumentation og som benzin i den forandringsproces, som læreplanerne gerne skulle sætte i gang. Men man skal ikke gøre det skriftlige - og arbejdet med læreplaner - værre og større, end det behøver være. Man kan arbejde med det på forskellige måder," påpeger Jesper Olesen.



Fokuser på et tema. De største erkendelser kan udspringe af arbejdet med ganske små fortællinger på nogle få linjer, fremgår det af forsker Bjørg Kjærs artikel.

Men de ansatte skal have et tema, de vil fokusere på, anbefaler hun. Skriver pædagogerne bare fortællinger i flæng, bliver det hurtigt kaotisk.

I arbejdet med fortællinger beskriver hun, hvordan pædagoger kan indtage forskellige roller i analysen af teksten: Én spiller djævlens advokat og prøver at se, hvad der er svært og mislykket. En anden spiller barnets advokat og ser det fra barnets perspektiv. En tredje tager læringens briller på og fokuserer på, hvilken læring der er foregået.

Men der findes mange former for dokumentation. Når det gælder om at synliggøre konkrete aktiviteter og udflugter overfor forældre, konsulenter og overfor børnene selv, så har projekterne anvendt børnenes tegninger, digitale fotos, små fortællinger eller de værker, der er resultatet af aktiviteten.

Når det gælder om at dokumentere den pædagogiske praksis, har projekterne især brugt logbøger, observations- og registreringsskemaer, feltdagbøger og praksisfortællinger, men også videooptagelser og digitale fotos.

"Men hver institution må finde sin måde at dokumentere sin praksis på, så det ikke opleves som en sur pligt, men bruges som et redskab til at omsætte og udfordre pædagogens egen faglighed i praksis," som et af projekterne har formuleret det.

Det har været projekternes erfaring, at udviklings- og forandringsprocesser hele tiden medfører uforudsete situationer, som kan virke både håbløse, angstprovokerende og kan skabe splid i personalegruppen.

"Det er derfor nødvendigt, at frustrationer og vanskeligheder ikke automatisk tolkes som individuelle mangler og utilstrækkelighed, men som egenskaber ved udviklingsarbejde generelt," skriver Mia Herskind og Bjørg Kjær.



Tid til time out. Projektleder på Guldguiden Jesper Olesen håber, at bogen kan bruges til at få arbejdet med læreplaner ned på jorden, som han udtrykker det.

Selv sammenligner han arbejdet med læreplaner med en håndboldkamp, hvor træneren kalder spillerne ud på sidelinjen til 'time out'. Hverdagens pædagogiske praksis er at sammenligne med spillet på banen.

"Nu bliver alle spillere trukket ud til siden, hvor de kigger ind på banen og diskuterer, hvordan spillet egentlig kører. Spiller de optimalt, eller skal der andre strategier i spil? Er der nye måder at føre bolden frem på banen, så spillerne sikrer, at de når de mål, de har sat sig. Time out'en er kun meningsfuld, hvis den sætter sig spor i et forandret spil - i pædagogernes hverdag," påpeger Jesper Olesen.

En god træner vil sikre, at samtlige spillere får tilpas udfordringer og bliver placeret på den post, hvor de blomstrer og gøder spillets fælles mål.

Men i den pædagogiske virkelighed vil der ofte være nogle modløse, der føler sig på personalegruppens B-hold. Dem, der eksempelvis ikke er vilde med at skrive. Eller dem, der ikke gider diskutere hele tiden. For ikke at tale om omsorgsagenterne, der måske vil hævde, at arbejdet med læreplaner går fra børnene.

"En time out foregår uden for banen, men den er en del af spillet. Bruges den rigtigt, bliver spillet inde på banen bedre. Ideen er, at spillet - nøjagtig som pædagogikken - hele tiden skal udvikle sig. Ellers kan institutionen ikke leve op til de lovkrav om læreplaner, der gælder for dagtilbud," påpeger Jesper Olsen.



Guldguiden kan hentes på nettet

Guldguiden bliver sendt ud til alle daginstitutioner og til dagplejeformidlingen i alle kommuner.

Den kan også downloades fra www.kidlld.dk (linket fungerer ikke længere)

www.minff.dk eller købes gennem netboghandel

for 150 kr. www.danmark.dk/netboghandel



Informationshåndbogen udarbejdet af Servicestyrelsen er struktureret efter de faser, en institution gennemgår i arbejdet med læreplaner. Den kan downloades i en foreløbig udgave på

www.laereplan.info (linket fungerer ikke længere)