Katja oplever vold hver dag.

På Bakkeskolen i Bagsværd, et specialtilbud for børn med autisme, oplever pædagog Katja Birch og kollegerne hver dag uadreagerende adfærd fra børn - for eksempel spark og slag.

Som arbejdsmiljørepræsentant opfordrer hun kollegerne til at registrere episoderne i riv-krads-skemaer, der opbevares i mapper i klasselokalerne.

Løbende gennemgår hun sammen med lærernes arbejdsmiljørepræsentant og lederen bunken af registreringer.

»Vi har stadig udadreagerende børn, lige meget hvor mange skemaer vi udfylder. Men ved at registrere kan vi se, om volden eskalerer, og om vi skal have fokus på en elev eller en klasse. Og vi registrerer også som bevis for, at hvis en ansat går ned med flaget, så er det tit på grund af arbejdsmiljøet og noget, som er sket over længere tid,« siger Katja Birch.

Hun kalder arbejdsmiljøet hårdt, og finder det vigtigt at registrere selv små hændelser.

»’Nå ja, det var bare et slag’, siger man. Eller ’Ja, ja, han pillede mig en time i ansigtet’. Men han gjorde det også dagen efter, og dagen efter igen, og pludselig kan man ikke mere og bliver sygemeldt. Volden er der også, når man kommer tilbage, men det er en tryghed, at registreringerne kan vise, at der er problemer i arbejdsmiljøet, som vi alle har et fælles ansvar for at tage hånd om,« siger hun.

Katja Birch savner mere tid til arbejdsmiljøarbejdet, og efterlyser også et system, der skaber synlighed i hele kommunen på de problemer, som arbejdspladsen oplever.

»Magtanvendelser og arbejdsskader kommer videre, hvorimod riv-krads-skemaerne kun bliver brugt internt. Med et fælles kommunalt system, kunne også andre se, hvor meget vold, vi må cope med,« siger hun.

Mens 7,5 procent af daginstitutionspædagogerne oplever vold, gælder det samme 11-16 procent af skole- og fritidspædagogerne og op mod 50 procent af specialpædagogerne, viser tal fra FTF.