Integrationsudfordringen vokser. Syriske børn strømmer til institutionerne

Der er nu så mange syriske børn i Danmark, at de udgør det næststørste mindre­tal kun overgået af tyrkere.

1. oktober boede mindst 5.261 syriske børn under 10 år i Danmark. Tre år tidligere var tallet 1.210. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik over personer, der har fået opholdstilladelse.

I daginstitutionerne mærker pædagoger, at flere flygtningebørn skal integreres. De fleste børn kommer hurtigt i institution, fordi forældrene skal på sprogskole.

BUPL’s næstformand, Birgitte Conradsen, anbefaler, at kommunerne tager pædagogiske ledere og psykologer med på råd og lægger en plan for, hvordan de bedst modtager flygtningebørn.

»Det kniber med at få tilført ekstra ressourcer. Men den her opgave må ikke betyde, at man slækker på omsorg og trøst af de øvrige børn i institutionerne. Det ville være ærgerligt, hvis forældrene er imod at hjælpe flygtninge, fordi det går ud over deres egne børn,« siger hun.

Birgitte Conradsen anbefaler, at pædagogerne får den fornødne efteruddannelse i at tackle børn og forældre med traumer. Samtidig bør kommuner og daginstitutioner dele viden. Blandt andet fremhæver hun Odder Kommune, som har gode erfaringer med et indslusningshus, hvor flygtningebørn går i institution samme sted, som forældrene får undervisning. Langsomt sluses børnene videre til daginstitutioner, når de er trygge.



Håndterer traumer. Det kræver ekstra viden at arbejde med flygtningebørn, fortæller Rikke Charlotte Svenningsen, leder i Blæksprutten i Silkeborg. Siden 1970’erne har institutionen haft erfaring med tosprogede og flygtninge.

En af udfordringerne er, at pædagoger ikke kan kommunikere med forældrene på dansk. På grund af traumer kan forældre også blive rasende og føle både vrede og sorg, hvis deres barn for eksempel bliver skubbet på legepladsen.

»Pædagogerne skal rustes til sammenstød med forældrene,« siger Rikke Charlotte Svenningsen.

Hun peger på, at børn kan have traumer og psykosomatiske symptomer: ondt i hoved og mave, søvnbesvær og mistet appetit.

Det kræver samarbejde at få integrationen til at lykkes. Blæksprutten har gode erfaringer med en koordineret indsats, hvor pædagogerne mødes jævnligt med sagsbehandlere, tolke, psykologer, integrations- og tosprogsvejledere, hvis der opstår problemer.

Efterhånden har Blæksprutten indført flere praktiske værktøjer, der letter kommunikationen med børn og forældre, der ikke taler dansk. Pædagogerne bruger oversættelses-APP’s til smartphones, en billedbog til forældrene, hvor de kan pege på ting som gummistøvler, jakker og andre nyttige ting.

Forældrene kan også indtale små beskeder som, ’nu skal du vaske hænder’, ’på legepladsen’ eller ’spise’, som pædagoger kan afspille for børnene.



Skævt fordelt. Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvor stor en opgave pædagogerne skal løfte med flygtningebørn. I nogle kommuner er syriske børn en sjældenhed. Omvendt har 10 kommuner så mange flygtninge, at 1 ud af 50 børn i kommunen stammer fra Syrien. I Hjørring har familiesammenføringer for eksempel betydet, at der i sensommeren 2015 var 118 syriske børn under 10 år.

»Integration af flygtninge er en solidarisk opgave, og vi tager vores del, men der følger ikke penge nok med. Andre velfærdsområder bliver presset,« siger borgmesteren i Hjørring, Arne Boelt (S).

Om kommunerne får flere midler til flygtningeopgaven er uvist. Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har aftalt, at kommunernes økonomi til integration skal gennemgås senest i slutningen af januar 2016.

Ifølge et notat fra KL, som Politiken denne måned skrev om, bliver der brug for mindst 80 nye daginstitutioner, 300 modtagerklasser og 1.200 pædagoger, hvis den nuværende normering skal holde .