Idrætten kommer til børnene

Børn vil bevæge sig mere, hvis de kan komme til at dyrke idræt i timerne umiddelbart efter skoletid. Det er tanken bag 11 fyrtårnsprojekter, som kulturministeren støtter med 16 millioner kroner. Projekterne involverer også pædagoger, der skal blive bedre til at tilbyde idrætsaktiviteter

Når børnene ikke går til idræt, må idrætten komme til børnene.

Det mener kulturminister Brian Mikkelsen. Sidste år afsatte han en pulje til forsøg med idræt efter skoletid. Ud af 120 forslag har han valgt 11 projekter, der skal rage op i landskabet som fyrtårne. Baggrunden er velkendt: Mange børn rører sig for lidt, og det fører til dårlig motorik og overvægt.

Fyrtårnene skal give børn glæde ved at bevæge sig. Et af dem står i Roskilde, hvor børnehaver, skolefritidsordninger og fritidshjem i to skoledistrikter netop har taget hul på det tre-årige projekt "Det gode idrætsliv" sammen med lokale idrætsforeninger.

"Mange forældre får ikke sendt deres børn til idræt midt i ulvetimen, så det er bedre, at tilbuddene ligger først på eftermiddagen. Derfor vil vi gerne se, hvad pædagoger og trænere kan gøre sammen," siger kulturchef Anders Bülow.

Idrætsinstruktørerne kommer ud i institutionerne og sætter gang i aktiviteter sammen med pædagogerne.

"Vi fanger ikke inaktive børn med traditionelle idrætsgrene som fodbold og håndbold. Vi skal tilbyde dem et mix af boldlege, og det skal pædagogerne være med til at pege på," siger Anders Bülow.

Han vil også bruge idrætten til at gøre overgangen fra børnehave til fritidsinstitution mere smidig.

"Vi skaber en rød tråd for børnene, hvis de oplever, at både børnehave og fritidsinstitution arrangerer leg og bevægelse. Derfor kommer pædagogerne på kursus, så vi får sat idræt højere op på dagsordenen i de professionelles verden. Ansvaret må ikke kun ligge hos de frivillige," siger Anders Bülow.



Studerende er nøglen. I fem kommuner i Horsens-området bliver pædagogstuderende fra Gedved Seminarium nøglepersoner i projekt "Idræt efter skoletid".

De går på seminariets linje i natur, idræt og friluftsliv og skal to gange om ugen stå for idrætsaktiviteter under deres praktik i 20 SFO'er. En ide, der udspringer fra seminariet.

"Vi kan lige så godt udnytte de ledige idrætsfaciliteter på skolerne til at give børnene nogle tilbud, hvor de får gode oplevelser med at bruge kroppen," siger souschef Jens Simonsen fra Gedved Seminarium.

Aktiviteterne skal stille motorisk svage børn lige med de idrætsstærke, betoner han og bruger en airtrack som eksempel. En airtrack er en lang springmåtte fyldt med luft efter samme princip som en hoppeborg.

"Børn skal have god motorik for at kunne dyrke gymnastik på traditionelle redskaber. Men alle har glæde af at springe på en airtrack," siger Jens Simonsen, der mener, at de studerende kan noget særligt på grund af den linje, de går på.

"Naturligvis kan nogle pædagoger også løfte opgaven, men ikke alle."



Pædagoger kender børnene. Målet er dog, at pædagogerne på Horsens-egnen selv tager over, når projektet slutter. Men adjunkt, ph.d. Mette Krogh Christensen fra Center for Idræt ved Aarhus Universitet er enig i, at de har brug for inspiration.

Det bedømmer hun ud fra sin evaluering af projektet "Børn lærer gennem kroppen", hvor idrætslærere og pædagoger fra fire skoler, SFO'er og fritidshjem i Århus igennem to år arbejdede sammen med idrætstrænere om at skabe mere bevægelse blandt børn.

"Idrætstilbuddene falder ofte til jorden, når pædagoger skal overtage ansvaret for dem. De mangler den know-how, som idrætslærere og trænere har, og de er heller ikke vant til at arbejde så struktureret med idræt. Derfor skal de bruge forholdsvis mange ressourcer på at arrangere idræt," siger Mette Krogh Christensen.

Til gengæld har pædagoger en bredere indgang til leg og bevægelse, som er værd at bygge videre på.

"Pædagogerne kender børnene og deres motoriske udvikling, og de ved, hvem der ikke er så aktive. Den viden kan de bruge til at træde i karakter i samarbejdet med idrætstrænerne, når de skal tilrettelægge tværgående aktiviteter sammen. Tilbud om at spille fodbold er der nok af," siger Mette Krogh Christensen.



De 11 fyrtårne

"Det gode idrætsliv" i Roskilde.

"Idræt efter skoletid" i Horsens, Gedved, Brædstrup, Juelsminde og Skanderborg.

"Sammen bevæger vi os" i Århus.

"Slagelses Opsøgende Fritids Idræts Aktiviteter - SOFIA".

"Idræt og helhed" i Høje-Taastrup.

"Børn og unge i bevægelse" i Aalborg.

"Børn bevæger sig hen i foreningerne" i Støvring.

"Idræt efter skoletid" på Vesterbro, Kongens Enghave og Valby i København.

"Udvikling af børns motionsvaner" i Ribe Amt.

"Projekt skolesport" i 20 udvalgte kommuner fordelt over hele landet.

"Modelprojekt for børn og unge i bevægelse" i 10 fynske kommuner.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.