I lære som leder

Tanken om at stå i spidsen for en institution tiltaler Helene Konner. Derfor slog hun straks til, da hun fik chancen for at komme på et helt nyt kursus for førledere i Vordingborg.

"Nu har jeg været pædagog i 12 år, så der skal snart ske noget andet. Hvad det konkret skal være, ved jeg ikke, men jeg interesserer mig for ledelse. Nu kan jeg bedre se, om det er den vej, jeg vil gå," siger Helene Konner.

Hun er ikke træt af børn. Hun har bare svært ved at se sig selv som menig pædagog de næste 25 år. Og så tænder hun på ideen om at sidde i chefstolen og være den, der har ansvaret for personale og pædagogik.

"Jeg er ved at være færdig med kurset og er blevet meget klogere på, at det er leder, jeg gerne vil være. Jan sagde det så smukt: "Du vil se, om du kan gøre en forskel"," fortæller Helene Konner.

Til daglig er hun pædagog i Børnehuset Bifrost i Vordingborg, men to gange har hun været i praktik hos Jan Duvander, leder af Langebæk Børnehave i nabokommunen Langebæk. Det er ham med de smukke ord.

Helene Konner gør sig tanker om personalepleje og pædagogiske retninger, og hun har brugt Jan Duvander til at afprøve, om de bærer.

"Jan har også hjulpet mig til at få sat ord på, hvad mine tanker præcist går ud på. Jeg har kunnet stille ham alle de spørgsmål, jeg har tænkt over, for eksempel: Hvad gør du, hvis dit personale vil i en anden retning end dig? Eller hvordan motiverer du dit personale?"

Helene Konner havde ikke været i praktik i mange dage, før Jan Duvander tillod sig at konstatere, at hun ikke er så tålmodig, som en leder ofte skal være.

"Vi skal hele tiden udvikle det pædagogiske arbejde, men forandringer tager tid. Det er et dilemma, man som leder skal lære at leve med. Det har vi talt en del om, for jeg kunne mærke på Helene, at hun gerne vil gå hurtigt frem," forklarer Jan Duvander.



Tålmodighed er en dyd. Snakken har bekræftet Helene Konner i, at hun ikke kommer ret langt ved at smække et forslag på bordet og sige, at sådan vil hun have det.

"Jeg må føle mig frem og vise vejen med små skridt. Det handler om at have en daglig for-nemmelse for, hvad der rører sig blandt personalet."

Under praktikopholdet var makkerparret blandt andet til møde med de andre institutionsledere i Langebæk Kommune. Den lille sydsjællandske kommune har ingen pædagogiske konsulenter, så lederne har fået til opgave at se på, hvordan de kan forbedre deres samarbejde, så de ikke bare udveksler informationer, men fungerer som et team, der kommer med bud på, hvordan børneområdet bør udvikles.

For Helene Konner blev mødet et skoleeksempel på, at tålmodighed er en dyd.

"Hvis man overhovedet skal kunne samarbejde, er det vigtigt at have kommunikationen på plads: Tal for dig selv og lad vær med at tro, at de andre mener det samme som dig. Lyt til dem og respekter deres holdning," opsummerer Helene Konner.

Jan Duvander blev straks nysgerrig, da han blev spurgt, om han ville tage en praktikant fra kurset for førledere.

"Det er en rigtig god ide, og det vil være fint, hvis det betyder, at institutionerne får flere ansøgere, når de søger nye ledere. Men jeg så det også som en oplagt mulighed for at få endnu én at sparre med. Helene er en erfaren pædagog, som er vant til at lede en børnegruppe, og når hun skal få børnene til at fungere sammen, bruger hun nogle af de mekanismer, der også er i ledelse."



Lederens udbytte. Jan Duvander har også fået noget ud af at have en praktikant.

"Alle Helenes spørgsmål har gjort, at jeg måtte tænke mig om en gang til, når jeg skulle begrunde, hvad jeg mener. Hun har fået mig til at ændre vores personalemøder. Vi har en dagsorden, vi skal nå igennem, men vi spiser også altid sammen. Måltidet havde det med at trække ud, så vi manglede en halv time til sidst," fortæller Jan Duvander.

Det er hans ansvar at nå igennem dagsordenen. Men han var træt af, at det altid var ham, der skulle rasle med tallerkenen, når mødet skulle genoptages.

"Jeg er måske den, der føler det først, ligesom det altid er min kone, der først får øje på nullermændene derhjemme. Men det bør være et fælles ansvar, at vi bliver færdige til tiden. Fordi Helene har spurgt ind til det, har jeg fået gjort noget ved det," siger Jan Duvander, der nu har aftalt med sine medarbejdere, at de sætter klokkeslet på, hvornår de skal være færdige med at spise.



Godt at være på udebane. Det betød meget for Helene Konner, at hun ikke var i praktik i en institution i Vordingborg, men i nabokommunen Langebæk.

"Jeg kom ude fra og kendte ikke noget til forholdene i Langebæk. Nogle gange refererede jeg til min egen leder, og selv om jeg ikke bagtalte hende, var det rart at vide, at Jan ikke sad i ledelsesteam med hende. På samme måde kunne Jan være åben over for mig," siger Helene Konner, der roser sin leder hjemme i Vordingborg for at have opfordret hende til at søge kurset.

"Hun er modig, når hun tør sende mig afsted, for hun risikerer jo, at jeg siger op."

Praktikken indgår i det et-årige kursus for førledere, som også har budt på 20 kursusdage med teoretisk undervisning på handelsskolen i Vordingborg. Til sammen har det givet Helle Konner mod på at prøve kræfter med et job som leder.

"Jeg har stadig mine betænkeligheder. Kan jeg motivere et personale? Og kan jeg tackle de konflikter, der opstår hen ad vejen? Men hvis jeg skal prøve det, skal det snart være, og så må det briste eller bære," siger Helene Konner.



Et oplagt lederemne

Leder Marianne Larsen fik hurtigt Helene Konner i tankerne, da hun blev bedt om at kigge efter emner til førlederuddannelsen blandt sit personale i Børnehuset Bifrost.

"Som de fleste andre pædagoger er Helene ansvarlig, hun har overblik, og hun har en god indlevelsesevne. Men der er alligevel en forskel, for Helene er god til at kigge ud over sin egen børnegruppe og se hele børnehavens behov. Når vi har et problem, kommer hun tit med forslag til løsninger," siger Marianne Larsen.

Flere gange har hun ladet Helene Konner deltage i møder, for eksempel med familiecentret, hvor Marianne Larsen eller souschefen også burde have været til stede, men har været forhindret.

"Netop fordi Helene tænker i helheder, har jeg fuld tillid til hende."

Det betyder dog ikke, at Marianne Larsen og Helene Konner altid er enige.

"Det er vi aldrig i en personalegruppe, og Helene er ikke bange for at sige til, hvis hun er uenig med mig. Men når først en beslutning er taget, er hun parat til at arbejde med den."

Marianne Larsen ved godt, at førlederuddannelsen kan føre til, at hun mister en god medarbejder.

"Helene er en stor kapacitet, som gerne vil have flere udfordringer, så før eller siden ville hun formentlig have søgt videre alligevel. Det er ikke min opgave at forhindre hende i at udfolde sine evner, og det er fint, at hun har kunnet snuse til, hvad ledelse handler om," siger Marianne Larsen.



Generationsskifte uden gnidninger

Mange af de nuværende instituionsledere går på efterløn eller pension i løbet af de kommende år. Det er også tilfældet i Vordingborg.

For at sikre et gnidningsfrit generationsskifte har kommunen skabt en førlederuddannelse sammen med Handelsskolen Sjælland Syd. Her kan medarbejdere, der overvejer at blive ledere, få et indblik i, hvad jobbet indebærer.

Ud over at sikre ansøgere til ledige lederjob satser kommunen på, at kurset skaber motiverede og kompetente medarbejdere og attraktive arbejdspladser i kommunen.

Der er 17 deltagere fra børnehaver, SFO'er, skoler, sundhedsplejen og plejehjem på det første hold, der slutter midt i september. I løbet af 12 måneder har de haft 20 kursusdage til at finde ud af, om de kunne tænke sig at sætte sig i en chefstol.

De er blevet introduceret til ledelsesteorier, ledelsesfilosofi, coaching, forhandlingsteknik, personalepolitik, persona-lejura og projektledelse. Kursisterne har også arbejdet med emner som personlig udvikling, kreativitet, følelsesmæssig intelligens, kommunikation, teambuilding og konfliktløsning.

De runder af med at lave en projektopgave med fokus på ledelse, kompetencer og udfordringer. Opgaven skal være relevant for både deltageren og kommunen.