Hovedgevinst: mere demokrati

Med det blinkende "Klik her" og billedet af en gammeldags tre-tromlet spillemaskine med håndtag er opfordringen til at komme den indre spilledjævel i møde det første, øjet falder på, når man går ind på TIB's hjemmeside. TIB står for Forbundet Træ-Industri-Byg, og tanken melder sig uvilkårligt: Kan det passe? Skal stakkels industri- og bygningsarbejdere nu lokkes ud i ludomani og økonomisk fordærv af deres egen fagforening?

Så slemt er det nu ikke. Casinoet er forbeholdt TIB's egne medlemmer, som med et vist held og en portion faglig viden kan spille sig til gavekort til diverse butikker, et weekendophold på kro eller en ferie i forbundets sommerhus, og indsatsen er betalt med kontingentet. Og der er faktisk en mening med galskaben, fortæller TIB's formand, Arne Johansen.

"Spillet skal bruges til at gøre medlemmerne opmærksomme på den digitale fagforening og gøre dem fortrolige med internettet. Vi ved, at 75 procent af dem har adgang til internet enten hjemme eller på deres arbejdsplads. Det skal vi benytte os af, både til at frigøre ressourcer og til kommunikation i begge retninger. Hvis vi kan få flere til at bruge nettet til for eksempel at indsende dagpengekort eller downloade diverse materialer og skemaer, vil det frigøre tid på fagforeningskontorerne, så de faglige repræsentanter kan komme mere ud på arbejdspladserne," siger Arne Johansen.

I takt med, at flere og flere medlemmer vænner sig til at benytte internettet, ser Arne Johansen for sig en fagforening med nye muligheder for at drage flere ind i det faglige arbejde:

"På den ene side vil TIB meget hurtigere kunne få information ud til medlemmerne. På den anden side giver det også os bedre muligheder for at indhente medlemmernes tilkendegivelser om konkrete emner og temaer, og vi vil løbende kunne opdatere vores viden omkring arbejdspladserne og medlemmernes hverdag," siger Arne Johansen.



Den sidste kongres. TIB har for nyligt afholdt sin sandsynligvis sidste ordinære kongres. Her støttede et flertal af de delegerede nemlig et forslag om at arbejde hen mod årsmøder i stedet for som nu kongresser hvert fjerde år. Sigtet er at skabe en mere demokratisk og fleksibel organisation, hvor der er kortere fra idé til handling, og hvor blandt andet flere tillidsvalgte kommer med i beslutningerne.

"Vi skal skabe større ejerskab i medlemsgruppen, så flere bliver involveret i beslutningerne, og det kan vi blandt andet gøre ved at ændre mødeformer," siger Arne Johansen, der forestiller sig årsmøder med omkring 1.000 deltagere.

"På kongresserne er der omkring 300 delegerede valgt på generalforsamlinger i de lokale afdelinger, hvor kun meget få medlemmer møder op. Det levner ikke plads til mange ud over formænd og bestyrelser. Med mere end det tredobbelte antal er der håb om at få flere tillidsvalgte med, og det er vigtigt, for det er dem, der har den daglige kontakt til medlemmerne ude på arbejdspladserne," siger han.

Derimod vandt Arne Johansen ikke gehør for sine tanker om at indføre direkte valg blandt medlemmerne til forbundets ledende poster.

"Det syntes kongressen var for stort et skridt at tage. I hvert fald i denne omgang," siger han.



Prop i debatten. Med få undtagelser er normen i dansk fagbevægelse da også, at det indirekte demokrati er herskende. Det betyder, at lokale generalforsamlinger vælger delegerede til kongressen, som derefter vælger formand og den øvrige forbundsledelse. Det gælder også BUPL, men på den kommende kongres skal de delegerede tage stilling til et forslag om, at medlemmerne vælger den daglige ledelse - forretningsudvalget - ved urafstemning.

BUPL's hovedbestyrelse har på forhånd indstillet forslaget til forkastelse, og på generalforsamlingerne i de lokale afdelinger har der måske nok været udtryk sympati for hensigten med forslaget, men ringe opbakning, så chancerne for, at det vedtages, synes særdeles mikroskopiske. Det afholder dog ikke de fire forslagsstillere med Dan Zaklikowesky i spidsen fra at fastholde forslaget.

"Vi mener ikke, den nuværende valgform er demokratisk. Der er alt for langt mellem de menige medlemmer og toppen i BUPL. Der skal være en direkte forbindelse mellem medlemmerne og ledelsen, det er der kun, hvis den er direkte valgt af alle BUPL's 58.000 medlemmer. Direkte indflydelse er også det største incitament for medlemmerne til at være mere aktive i det faglige arbejde," siger Dan Zaklikowesky.

På BUPL's ekstraordinære kongres i foråret forsøgte Dan Zaklikowesky forgæves at samle stemmer nok til at komme i forretningsudvalget, og på den kommende kongres vil han gøre forsøget igen.

"Jeg tror da, at de, der sidder i ledelsen, vil det bedste for medlemmerne, men de er blevet en elite, der siger: "BUPL, det er os". Se bare, hvordan de satte en prop i debatten efter de gyldne håndtryk og valgte at fortsætte nogenlunde uændret. Jeg vil ind i forretningsudvalget for at bringe BUPL tilbage til medlemmerne. Være en slags BUPL-indenrigsminister," siger Dan Zaklikowesky.



Demokrati er samtale. Henning Pedersen fra BUPL's forretningsudvalg hilser det velkomment, at de fire forslagsstillere har rejst debatten om demokratiets tilstand i BUPL. Men han mener ikke, de har ret i, at direkte valg i selv skulle være mere demokratisk end den nuværende ordning.

"Jeg synes ikke, man kan sætte lighedstegn mellem demokrati og antallet af stemmesedler, man sender ud. For mig handler demokrati først og fremmest om samtale mellem mennesker, derfor mener jeg, demokratiet har bedre vilkår i den dialog, der foregår på for eksempel en generalforsamling, end alene med et stemmekort. Det formelle demokrati er da en diskussion værd, og ideen om urafstemning er ikke uinteressant. Men hvis folk ikke engagerer sig, er hverken det ene eller det andet system synderligt demokratisk, derfor må vi prøve at finde veje til, hvordan vi åbner for mere aktiv deltagelse," siger Henning Pedersen.

Han medgiver de fire forslagsstillere, at der i dag er for stive strukturer i "det uformelle demokrati", når det handler om at blive hørt og have indflydelse på konkrete områder.

"Vi skal gøre fagforeningen mere attraktiv for de medlemmer, som ikke ønsker at være så aktive i det faglige arbejde. Det skal være muligt at engagere sig i en konkret sag eller omkring et emne i en kortere periode - at kunne gå ind og ud af arbejdet. Derfor må vi skabe nogle dialogformer, der når bredere ud og arbejde mere med fokusgrupper, ad hoc-udvalg og netværk," siger Henning Pedersen, der ser internettet som et af redskaberne i den sammenhæng.

"Vi skal arbejde meget mere med internettet som diskussionsforum og holdningsopsamler blandt medlemmerne, og vi bør også overveje, om netafstemninger om konkrete emner, er en vej at gå. Dialog og diskussion på nettet, er også en del af demokratiet."



Demokrati-projekt. Nærhed, sammenhængskraft og slagkraft. Sådan lyder nøgleordene for en arbejdsgruppe i Dansk Sygeplejeråd, som inden for de næste to-tre år skal komme med et bud på en ny struktur for hele organisationen. Opgaven lyder dels på at skabe en mere effektiv struktur, som også i fremtiden kan matche sygeplejerskernes arbejdsgivere i de kommende kommuner og regioner. Men omdrejningspunktet er især et ønske om større medlemsengagement og bedre mulighed for at inddrage medlemmerne i organisationsarbejdet.

Arbejdet frem mod en ny struktur er den foreløbige kulmination på et såkaldt demokrati-projekt, Dansk Sygeplejeråd gik i gang med helt tilbage i 1998.

"Siden demokrati-projektet startede, har hele organisationen været involveret i en diskussion af visioner, og hvordan man skaber et aktivt demokrati, hvor der også er plads til det, vi kalder hverdagsmagere - medlemmer, som ønsker at være aktive i begrænset tid og omkring en konkret sag eller et emne. Og om, hvordan man fremmer debatter om faglige emner og om løn- og arbejdsforhold," fortæller organisationskonsulent i Dansk Sygeplejeråd, Anni Christensen.

Et konkret resultat af demokrati-projektet har været, at forbundet er gået over til direkte til valg af formand.

"Ikke fordi man kan sige, at direkte valg er mere demokratisk end den tidligere ordning, men det blev fremsat som et ønske, efter at medlemmerne havde diskuteret det i amtskredsene," siger Anni Christensen.

På sygeplejerskernes kongres for to år siden blev der nedsat en politisk styregruppe med den opgave at gennemgå hele organisationen for at se, om der var behov for at ændre strukturen. Konklusionen var "ja", og især med henblik på at fremme medlemmernes engagement og indflydelse. Det er den opgave, arbejdsgruppen nu er gået i gang med.



Demokrati handler ikke om valgformer



Det er diskussioner om det pædagogiske, faglige og politiske indhold, der skaber engagerede medlemmer i BUPL, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen



Færre melder sig ind. Flere melder sig ud. Og kun et fåtal af dem, der er tilbage, møder op på generalforsamlingen. Det er den virkelighed, mange fagforeninger står over for. Derfor diskuterer fagbevægelsen som aldrig før, hvordan man skaber en mere demokratisk organisation, der også kan engagere og involvere de medlemmer, som ikke har noget ønske om at tilhøre de faglige kernetropper, men måske gerne vil have et ord at skulle have sagt i en konkret sag eller om et afgrænset emne.

Som led i debatten har de to forbundsformænd, Dennis Kristensen (FOA) og Arne Johansen (TIB) blandt andet været ude med ideen om at indføre direkte valg til ledelsen, og i kølvandet på sagen om de gyldne håndtryk til nogle fratrådte chefer i BUPL's forbundshus har en gruppe menige BUPL-medlemmer fremsat et lignende forslag, som skal behandles på BUPL's kongres. Et "forslag til demokratisering af BUPL", kalder de det.

"Det er jo ikke tilfældigt, at diskussionen kommer i BUPL netop nu. Oven på afskedigelsessagerne handler det for BUPL's ledelse om at genskabe troværdigheden i forhold til medlemmerne, og det problem løser direkte valg ikke. Det er hele organisationen, der skal gennemsyres af demokrati, og i den sammenhæng er

valgformen kun en lille flig," siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.



Blokvognstaler. Man skal gribe fat et helt andet sted, hvis man vil engagere medlemmerne.

"I stedet for en diskussion om form skal man diskutere det faglige, pædagogiske og politiske indhold. Sætte fokus på den pædagogiske politik, de faglige visioner og på, hvordan man slår igennem i kommunerne. Og så skal man tilbage til en grundlæggende diskussion af, hvad vi egentlig har fagforeningen til. Skal det være en kamporganisation eller en serviceorganisation," spørger Flemming Ibsen.

Han mener ikke, man på forhånd kan sige, om direkte valg er mere demokratisk end indirekte eller omvendt. Det afhænger af, hvordan organisationen i øvrigt er skruet sammen.

"Man kan sige, at urafstemninger stiller større krav til det interne demokrati. At medlemmerne får de informationer, de har brug for, og at fagforeningen formår at engagere dem. Hvorimod man har en vis garanti for, at de delegerede, der stiller op på en generalforsamling, er velinformerede og kender organisationen," siger Flemming Ibsen.

Han mener også, der er også en risiko for populisme, når kandidaterne skal rundt med deres politik. At det bliver en slags blokvognstaler, som han kalder det.

"Det behøver ikke at være usagligt, men det kan nemt blive et spørgsmål om, at man løber efter en stemning eller et populært synspunkt, og at den, der er bedst til at holde taler, bliver valgt. For at lede en organisation skal man også være god til at arbejde på de indre linjer, og den gode forhandler og organisator forsvinder nemt i blokvognstalerne."



Nettet skaber ikke ideer. Hvis ikke medlemmerne skal sive ud af fagforeningerne, er det helt afgørende, at de faglige ledere sender et signal om, at de ønsker mere demokrati, og at de vil pamperiet til livs, mener Flemming Ibsen. Han synes derfor, det er flot, når lederne i FOA har besluttet at lægge deres honorarer i den fælles kasse.

"Det er et stærkt signal at sende til medlemmerne, at man ikke kun sidder der for at rage ben til sig. De ekstrajob, de har, har de kun, fordi de sidder i den position, de gør. Det er ikke en privatsag, som nogen siger. Man bør kunne stille de samme krav om åbenhed og gennemsigtighed til fagbevægelsen som til offentlige myndigheder, for de fungerer i princippet under de samme vilkår," siger Flemming Ibsen.

Han ser internettet som et godt redskab til at mindske afstanden mellem fagforeningen og medlemmerne og til at inddrage flere i beslutningerne.

"Internettet kan være med til øge basisdemokratiet. Det giver mulighed for mere direkte kontakt til medlemmerne og medlemmerne imellem. Det gør det også nemmere at få information ud, og den anden vej mulighed for at give mere direkte indflydelse til medlemmerne og få pejlinger i konkrete sager. Men der vil stadig være behov for den personlige kontakt og fælles diskussioner og meningsudvekslinger. Nettet skaber ikke selv ideer - det skaber ikke politik."