Højtlæsning; Historien om Guldlok, tre bjørne og en skurvogn

Børnene kigger spændt på en fin, blå velourpose med perler og glimmer på.

"Hvad mon der er i," spørger pædagogen.

Hun tager en bog frem. "Guldlok og de tre bjørne".

"Hvordan er det nu, den begynder," spørger hun børnene.

"Den begynder med, at Guldlok er helt, helt alene," svarer et af børnene. Og så begynder pædagogen at læse, mens børnene hjælper med at opføre historien ved hjælp af rekvisitter fra posen.

Vi befinder os i Læseskuret. I det ene hjørne står en stor kongestol svøbt i højrød velour og i det andet en Harry Potter-stol. Der er to store kurve med bøger, og en flok lysende guldsmede svæver rundt i en uro i loftet. Bagerst er en madras og puder i alle farver, og der hænger lilla gardiner i fint tyl, som man kan trække for.

Den blåmalede skurvogn er netop ankommet til parkeringspladsen ved Børnehuset Skovstjernen i Værløse. I alt 19 daginstitutioner får besøg af den rullende skurvogn i år, og i to uger står Læseskuret til rådighed som et ekstra rum, hvor pædagoger og børn kan træde ud af institutionens travle liv og fordybe sig i leg, sang eller en god fortælling.

"Når man er der, bliver man ikke forstyrret af, at telefonen ringer eller forældre, som lige skal give en besked. Når man er der, er man koncentreret, og børnene får al opmærksomheden," siger leder af Børnehuset Skovstjernen Birgitte Als Velling.

Hun glæder sig til, at de i institutionen får mulighed for at målrette nogle gode oplevelser efter, hvad de forskellige børnegrupper har glæde af.

"For de små vil vi fortælle historier og bruge sanseposerne til at fortælle eventyr, for eksempel om "Guldlok og de tre bjørne"," siger hun.

Birgitte Als Velling mener, at Læseskuret får sat fokus på at give ro til den gode oplevelse, og at pædagogerne får tænkt over, hvilke mål de vil forfølge.

"De største børn vil vi prøve at få til at fundere over, hvordan verden ser ud. For eksempel hvis vi læser "Folk og røvere i Kardemommeby", kan vi spørge, om der er nogen, der kender en, der er så skrap som Tante Sofie? Og hvordan det kan være, at nogen er så skrappe," forklarer hun.



Ren fordybelse. 14 institutioner havde besøg af Læseskuret i 2004. En af dem var daginstitutionen Lynghuset, og der glæder man sig til endnu et besøg til april.

"Børnene var jo lykkelige. De var så glade for at komme derud," fortæller pædagog Kirsten Sørensen.

"Pædagogisk set er fordybelse og nærvær altid nogle elementære forudsætninger at give børnene. I Læseskuret var et rum, som kunne tilgodese dette og give inspiration til fantasien og fortællekunsten," supplerer kollega Camilla Kampf.

De oplevede, at Læseskuret også gav mulighed for ekstra opmærksomhed til de lidt svagere børn. For eksempel var der tid og ro til at arbejde med sprogforståelsen med tosprogede og sprogsvage børn.

"Vi har også nogle børn, som hviler mindre i sig selv af den ene eller den anden grund, og det var en god mulighed for at gå derud i en time og lave noget med dem," siger Camilla Kampf.

Det er især de uforstyrrede og inspirerende omgivelser, som er fordelen ved læseskuret. Det kan være svært, hvis ikke umuligt, at finde en afsides krog i en almindelig daginstitution, hvor man i ro og mag kan fordybe sig i en bog eller en hyggestund med et par børn. For megen uro omkring højtlæsning stiller krav til både pædagoger og børn, siger Kirsten Sørensen:

"Man bliver selv meget nemt forstyrret. Og man skal være gearet til at læse. Hvis du ikke er det, får børnene ikke noget ud af historien. De kan mærke, hvis du ikke lever dig ind i det. Og der kan jeg ikke altid matche deres behov."



En børnebibliotekar tog affære. Da Kulturministeriet søsatte Læselystkampagnen i 2003, fik fire børnebibliotekarer og en børnekonsulent ideen til det opsøgende læseskur. Pointen med Læseskuret var blandt andet, at det kunne tilgodese alle institutionerne. Men tiden var knap, fortæller børnebibliotekar og projektleder Lena Murmann Jensen.

"Man havde under en måned til at lave en ansøgning, så vi var simpelthen så grove, at vi lavede ansøgningen til et oplevelsesrum og gik ud fra, at institutionerne syntes, det var en god ide," fortæller hun.

Og det gjorde de heldigvis. Lena Murmann Jensen oplever, at der ofte mangler et fredet rum, som kan lukke larm og uro ude.

"Flere steder læser man for eksempel i en sofa i alrummet. Det er ikke forkert, men mere rolige omgivelser skærper koncentrationsevnen," siger hun.

"Vi kan jo også konstatere, at der har været et stort behov."

Højtlæsning er vigtigt, mener Lena Murmann Jensen, men hun oplever, at det er meget forskelligt, hvordan det prioriteres i daginstitutionerne.

"Det er vigtigt at holde fast i at læse, fordi det styrker børnene sprogligt, og fordi der er en fælles nærhed og en fælles oplevelse, når man læser med børn. Og man ved, at højtlæsning forbereder børnenes egen læsning," siger hun.



Birgitte Als Velling fra Skovstjernen håber, at ideen med Læseskuret kan overføres til institutionen.

"Jeg tror, at oplevelsen gør, at man vil tænke over, hvordan man kan få den ide ind i huset," siger hun.

I Læseskuret fortsætter historien.

"Nu var det, at bjørnene kom hjem," læser pædagogen.

"Arrrgh," brøler en lille dreng med stor indlevelse.