Hjælpehund på arbejde. Simba og Jens samler på glade børn

Jens Peter Hassing, 63 år, var egentlig gået på efterløn fra sit pædagogjob på Filstedvejens Skole i Aalborg sidste år, fordi han ikke havde lyst til at indgå i den nye skolereform. Men da der blev ringet og lokket med kun seks timer om ugen i faget håndværk og design, slog han til. Og når man ringer efter Jens Peter Hassing, får man den fireårige münsterländer Simba med i købet, ­hvilket ikke er et problem fra skolens side. Her kender man hunden fra tidligere og ved, at Jens Peter har helt styr på ham.

Jens Peter Hassing er helt tydeligt meget glad for sin hund. Simba er den tredje i rækken af münsterländere, han har haft. Og selvom racen egentlig er en jagthund, gider Simba, at ’børnene rykker rundt med ham i timevis’.

»Jeg kalder det, vi har gang i, for Simba-game. For det handler om det samspil og den adfærd, som børnene kan lære sammen med Simba, fordi han er tålmodig, rolig og god til at lystre. For ­børnene er det godt at lære hundens signaler, for det viser dem, at man skal være opmærksom på signaler fra andre og vide, hvad de vil. De skal lære, at det man giver ud, får man igen. Og det lærer de sammen med Simba, fordi han kan give dem en nærhed, som er helt unik, og som de måske ikke får så mange andre steder,« siger han.

Jens Peter Hassing skælder helst ikke ud, for han har opdaget, at det går bedre, hvis man snakker med børn om, hvad deres ’lidt skæve adfærd’ betyder for ham og for de andre børn.

»Når man snakker med børn om, hvordan det, de gør, påvirker andre, kan de godt se det og ­ændrer sig. Det virker at vende den om. For eksempel var der den anden dag en dreng, der ville kravle ud ad vinduet. Jeg sagde til ham, at jeg blev så ked af det, når han gjorde den slags, fordi de andre lærere ville sige noget til mig. ’Så gør jeg det ikke, du skal ikke have ballade på grund af mig’, sagde drengen. I stedet fik vi talt om, hvad der gik ham på, og jeg nåede for første gang ind til den dreng,« siger han. Det virker at vende den om,« siger han.



Hunden er et redskab. Jens Peter Hassing blev uddannet klubpædagog i 1997 efter mange år som tømrer. Han har siden arbejdet på Filstedvejens skole i både fritidsdelen og indskolingen. Han har i sin fritid arrangeret Børnenes Rebildfest i mange år og trænet de hunde, han har haft. Og det er helt nødvendigt, at en hund, der skal være sammen med børn på en skole, er trænet godt.

»Jeg har brugt hunden på den måde, at børnene skulle samarbejde om at få den til at gøre det, de sagde til den. Børnene troede, at det handlede om, at de fik hunden til at lystre. Men det kunne den i forvejen, så øvelsen gik ud på, hvordan deres adfærd var, og hvordan de kunne samarbejde. Hunden var bare redskabet. De børn, der måske ikke tror, at de kan så meget, bliver løftet, fordi hunden gør det, de beder den om,« fortæller han.



Du får, hvad du giver ud. For tiden er Jens Peter Hassing alene med alle børnene i den del af faget, der tidligere var kendt som sløjd, fordi en kollega er sygemeldt. Så der er ekstra brug for Simbas spidskompetencer.

»Simba kan kurere de børn, som er bange for hunde, fordi den er så rolig, og fordi børnene hurtigt oplever, at den ikke gør dem noget. Han når de bange, de ’skæve’ og de urolige og giver dem tryghed,« fortæller han.

Simba lærer børnene, at de får tilbage, hvad de giver ud. De oplever, at hvis de er kærlige ved den, vil den gerne kæles for og være sammen med dem. Hvis de er for urolige, kan den finde på at gå væk.

»Jeg samler på glade børn, og det er det, jeg får, når Simba er med. For skolen betyder det et godt og gratis pædagogisk tiltag. Vi har glade børn, der ikke løber rundt på gangene, fordi de hellere vil være sammen med Simba, end at lave ulykker,« siger Jens Peter Hassing.