Her er de nye dagpengeregler

Længere dagpengeperiode: Man kan forlænge dagpengeperioden fra to til maksimalt tre år, hvis man har job i ledighedsperioden. En dags arbejde giver to ekstra dage på dagpenge.



Nemmere genoptjening: Op til seks måneder af det arbejde, man har haft under sin ledighed, kan tælle med i genoptjeningen af dagpengeretten, hvis man er i job og ikke bruger dagpengesystemet.



En beskæftigelseskonto: Når en ledig tager kortvarigt arbejde, eventuelt som vikar i en institution, vil arbejdstimerne blive skrevet på den lediges beskæftigelseskonto. Hvis den ledige finder arbejde, inden dagpengeperioden udløber, indgår timerne fra kontoen i genoptjeningsregnskabet. Hvis den ledige ikke finder arbejde, kan timerne bruges til at forlænge dagpengeperioden op til et år.



Tre karensdage: Der indføres tre karensdage om året. Alle ledige får en karensdag uden dagpenge hver fjerde måned. Har der været mere end 20 dages fuldtidsbeskæftigelse inden for de fire måneder, bortfalder den følgende karensdag.



Lavere dimittendsats: Nyuddannedes dagpengesats sættes ned fra 82 til 71,5 procent af den maksimale dagpengesats. Det betyder, at de får 12.811 kroner om måneden. For forsørgere fastholdes den nuværende dimittendsats på 82 procent, svarende til 14.693 kr. om måneden.



Ingen genberegning: Tager man i dag et job til en lavere løn, risikerer man at få sin dagpengesats genberegnet efter sin seneste beskæftigelse. Fremover bliver dagpengesatsen kun genberegnet, hvis der er optjent beskæftigelse svarende til kravet for ny indplacering i dagpengesystemet.



Ny adgang: I dag kræver det 1.924 timers arbejde inden for tre år at optjene retten til dagpenge. I stedet giver arbejde i ét år med en årlig indkomst på 212.400 kr. (højst 17.700 kr. pr. md.) ret til dagpenge efter ét år. Hvis man får en lavere løn, tager det mere end et år – men inden for en periode på tre år – at opnå dagpengeret.