GUIDE: Sådan spørger du ind til forældres alkoholvaner

Det kan give ondt i maven at tænke på en samtale med forældre om deres alkoholforbrug. Munden har svært ved at formulere relevante spørgsmål om deres drikkevaner, og tankerne løber af sted, når man forestiller sig, hvordan forældre reagerer, hvis man vil tale med dem om deres omgang med øl, vin og spiritus.

Hvis du fjerner fokus fra dig selv og forældrene og i stedet tager udgangspunkt i barnets trivsel, har du et godt fundament til at få ro på maven og styr på tungen. Rådet kommer fra misbrugs- og børnekonsulent Steffen Christensen fra Børn & Unge-forvaltningen i Kerteminde Kommune.

Han underviser pædagoger i, hvordan de skal forholde sig til børn og forældre, der har problemer med alkohol i familien. Han opfordrer altid pædagoger til at droppe berøringsangsten og den misforståede hensynstagen og til at stille de svære spørgsmål.

»Pædagoger kan lide af en sygdom, der hedder, at vi skal bevare den gode relation til forældrene. Det er noget vrøvl, for du kan ikke bevare den gode relation til en misbruger. Den gode kontakt får du, når du er ærlig, ikke dømmende, men inviterende til dialog,« siger Steffen Christensen.

Det handler ikke om konfrontation, men om at beskrive en iagttagelse og fortælle forældrene, hvad deres forbrug af alkohol betyder for barnets trivsel.

»Husk, at det er en bekymring, der skal formidles, ikke en anklage. Målet er ikke at kontrollere, hvor meget forældrene drikker, men at få et barn, der mistirives, til at trives bedre,« siger konsulenten.



Gør en forskel. Det er vigtigt at skabe en kultur, hvor det er legitimt at tale åbent om alkohol. Rutinemæssig fokus på alkoholvaner i familien bryder alkoholtabuet, forebygger og intervenerer, også selvom familien fortsat skjuler problemet for dig. Der går i gennemsnit 8-12 år, inden forældre selv søger alkoholbehandling. Når man spørger rutinemæssigt, spørger man også dem, man ikke kan se det på.

»Vi kommer altid for sent i sager med børn i misbrugsfamilier, men vi kan øve os i at komme for sent så tidligt som muligt,« siger Steffen Christensen, der mener, at succesen ligger i italesættelsen, fordi man derved planter et lille frø.

»Undersøgelser viser, at jo oftere en betydningsfuld person, for eksempel en pædagog, spørger ind til alkohol, jo hurtigere kommer forældrene i behandling,« siger Steffen Christensen og tilføjer:

»Pædagogerne får samtidig signaleret, at her er en person, som kan tåle at høre om det. Det kan også hjælpe den af forældrene, der ikke drikker, til at tage hul på problemet.«



Fakta

122.000 børn vokser op i hjem, hvor der er mindst en voksen, som har problematiske alkoholvaner. Det svarer til næsten hvert 10. barn i Danmark. 

Børn, der vokser op i en familie med et alkoholproblem, har øget risiko for at udvikle fysiske, psykiske og sociale problemer som følge af omsorgssvigt.



Her går grænsen

Et alkoholforbrug er problematisk, når det forstyrrer de opgaver og funktioner, der skal varetages i familien, og/eller forstyrrer de følelsesmæssige bånd mellem familiemedlemmerne.



Bryd tabuet på 3 niveauer

Hvis tabuet omkring alkoholproblemer for alvor skal brydes, skal det ske gennem en systematisk indsats hos den enkelte pædagog, i personalegruppen og i forældresamarbejdet.



1. Det indre tabubrud

De første skridt til at bryde tabuet skal du selv tage.

● Skriv ned på et stykke papir, hvem der har fordel af, at du respekterer tabuet: mor, far, den unge/barnet, søskende, dig, din leder, dine kolleger, andre? Skriv derefter, hvem der har fordel af, at du bryder det. Tænk gerne både på kort og lang sigt.

● Overvej forskelle og ligheder mellem at tale med forældrene om deres barns trivsel på grund af en skilsmisse og på grund af deres alkoholforbrug.

● Italesæt din bekymring med udgangspunkt i barnet og din viden om trivsel og sundhed. At du har svært ved at overvinde

tabuet som privatperson må ikke stoppe dig fra at handle som professionel.

2. Tabubrud i psersonalegruppen

Foreslå din leder, at I tager alkoholproblemer i familien op på et møde, hvor I laver en holdningsafklaring i personalegruppen og skriver en minialkoholpolitik.

● Tag stilling til følgende spørgsmål: Hvornår, hvordan og hvor er alkohol okay? Hvornår er det et problem? Hvad betyder forældres alkoholproblemer for børns udvikling og trivsel?

● Hvad kan og vil vi som institution gøre for at støtte børn og deres forældre?

● Skriv jeres første skridt ned i en minihandleplan: Hvad gør I, når I tror, at I har børn fra familier med alkoholproblemer? Hvem taler I med, hvornår og med hvilket formål?

● Formuler tre forskellige varianter af dette udsagn, og sig det til hinanden: ’Jeg er bekymret for, om I drikker/­bruger for meget alkohol hjemme hos jer for tiden’. Det er vigtigt, at I siger det, som om det var en rigtig samtale, ellers bevarer I distancen til tabuet om alkohol i stedet for at bryde det.

3. Det ydre tabubrud

Sidste trin er at vise nuværende og kommende familier og deres børn, at I kan og vil tale om alkohol. Det giver den enkelte medarbejder en fast ramme at støtte sig til, når det bliver nødvendigt at bryde tabuet i praksis.

● Synliggør, at børn og forældre kan tale med jer om alkoholproblemer, gennem:

● En alkoholpolitik vedtaget og offentliggjort på institutionen hjemmeside.

● Rutinemæssig information om husets fokus på alkohol i familien ved indmeldelse.

● Konsekvent og rutinemæssig spørgen ind til alkoholvaner i hjemmet under samtaler om barnets trivsel: ’Jeg skal også lige høre jer, hvordan I har det med alkohol for tiden?’, eller ’Hvad med alkohol? Hvordan ser det ud hjemme hos jer?’



Men er problemet alkohol?

Når du ikke er sikker på, hvad der er årsag til barnets mistrivsel, indkalder du forældrene til et møde, hvor du spørger ind til flere faktorer, der kan have betydning for barnets trivsel, herunder alkohol. Nævn en palet af bagvedliggende årsager, der kan spille ind på børns trivsel.

Sig for eksempel: »Når børn reagerer som Beate, ved jeg som pædagog, at hun tænker på noget. Kan det være, at der er sket noget derhjemme? Er der måske en i familien, der er blevet syg? Er I blevet for stressede på job? Kan det være måden, I bruger alkohol på? Eller skændes I og skal måske skilles?«



Gode råd til samtalen

Det er oftest en god idé at være to om samtalen med forældrene. Lederen bør deltage som den ene sammen med barnets faste pædagog.

Forbered, hvad du vil sige.

● Fortæl, at samtalen er et udtryk for omsorg.

● Hold fokus på, hvad forældrenes forhold til alkohol betyder for barnets liv.

● Hold samtalen på et faktuelt plan, hvor du eventuelt tager udgangspunkt i pjecer om, hvilke tegn og signaler der er i en familie, hvor alkohol fylder for meget.

● Træk bagefter fokusset tilbage til forældrene ved at spørge dem, om der er noget genkendeligt i det.

● Synliggør forbindelsen mellem alkoholforbrug og børns trivsel.

● Vær ikke fordømmende, og brug ord som vaner og forbrug, ikke misbrug og alkoholiker.

● Spørg ikke hvorfor, men fokuser på løsninger og handlemuligheder, herunder behandling.

● Henvis forældrene til rette sted med konkret adresse og telefonnummer, hvis de har brug for hjælp.

● Følg op på samtalen ved at aftale tidspunkt for næste møde.



Er mor fuld, når hun henter?

Hvis du oplever en beruset forælder ved afhentning, skal du handle i situationen.

Vurder om hjemtransport kan foregå på forsvarlig vis. Hvis det ikke kan, så foreslå, at der ringes efter en taxa på institutionens regning.

»Jeg synes, du virker, som om at du er beruset og ikke bør køre. Mit forslag er, at vi går ind og ringer efter en taxa eller ringer efter en, der kan hente dig og dit barn.« Vil den berusede forælder fortsat selv køre, underretter du politiet.

Sig for eksempel:

»Det er muligt, at du har ret, men du virker beruset. Det er min pligt at gøre, hvad jeg kan for at forhindre, at du selv kører med barnet. Hvis du kører, skal jeg underrette politiet, så kan vi ikke finde en løsning?«



Det kan du sige

Har du en konkret iagttagelse, indkalder du forældrene til en samtale, hvor det på forhånd bliver gjort klart, at dagsordenen er eventuelle alkoholproblemer i familien, og hvordan det påvirker barnet. Sig for eksempel:

»Vi har bemærket, at du har lugtet af alkohol, og vi har en fast procedure her i institutionen om, at vi tager den samtale, som vi skal have nu.«

Ved at fremhæve samtalen som en fast procedure opleves det mindre personligt

og sænker modstanden hos forældrene.



Gode ord og vendinger



Undgå udtryk som

Drikker

Du drikker for meget

Du skal holde op

Hvor meget drikker du?

Hvorfor?

Har du/I et problem med alkohol?



Sig i stedet

Bruger alkohol

Er kommet til at drikke for meget

Dit barn kan ikke tåle mere

Hvordan bruger du egentlig alkohol?

I hvilke situationer bruger du alkohol?

Hvad giver alkoholen dig?



Kilder til denne guide: Instruktionshæftet ’Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel’, leder Katja Rasmussen fra Udelivsinstitutionen Terslev Børnehus, ’Hvad gør jeg, når der er alkohol i familien?’, en pixibog om signaler, konsekvenser og handlemuligheder til pædagoger og lærere i Aarhus Kommune, naarmorogfardrikker.dk, børne- og familiekonsulent Steffen Christensen fra Kerteminde Kommune.