GUIDE: Sådan lukker institutionen med manér

En dag i 2014 kom meldingen fra kommunen: Børnehaven Engly i Hammel skulle lukke 1. august 2015 på grund af faldende børnetal. Kort efter holdt institutionens leder Kirsten Ostenfeld Rasmussen personalemøde for at tale om processen.

»På en personaledag brugte vi formiddagen på at snakke om, hvordan vi hver især havde det, og resten af dagen på at diskutere pædagogik og praksis. Vi var frustrerede, men enige om at holde fast i det faglige arbejde og at gennemføre alt som planlagt,« siger hun.

Da forældrene i foråret 2015 havde valgt, hvor deres børn skulle gå, når Engly lukkede, kom børnene på en ­række besøg i de to institutioner, som de blev fordelt på. Det skulle skabe tryghed:

»Ingen skulle tænke, hvad nu med mig? De vidste, hvor de skulle hen, og de vidste, at der flyttede to voksne fra deres institution med. Børn er heldigvis gode til at se fremad. Forældrene gjorde deres til, at børnene ikke oplevede det som noget forfærdeligt trist, men også glædede sig til at starte det nye sted,« siger Kirsten Ostenfeld Rasmussen.

Personalegruppen blev delt: to medarbejdere skulle til Krudtuglen, to til Skovvang og to blev afskediget. De følelser, som personalegruppen havde i forhold til den kommende lukning, blev holdt inde på personalestuen, hvor der kunne snakkes ud, og hvor man kunne støtte hinanden.

»Det er vigtigt, at man kommer godt videre fra arbejdspladsen. Det skal være, så man kan sige: Det var ikke det jeg ønskede, men jeg klarede det godt rent fagligt«, siger Kirsten Ostenfeld Rasmussen.

Den sidste dag var der is og farvelsang med børnene, og også forældrene kom om eftermiddagen til kaffe og kage med Englys logo.

Nu mangler kun den allersidste afrunding:

»Vi aftalte, at når det hele var overstået, skulle den nu opløste personalegruppe mødes. Det sker snart. Jeg tror, vi skal ud at spise sammen,« siger Kirsten Ostenfeld Rasmussen.



Englys anbefalinger

● Hold hurtigt et personalemøde, og klarlæg processen for, hvordan I taler med børnene om det, og hvordan I vil bearbejde det sammen.

● Arranger besøg, så børnene kan opleve deres kommende institution. Gerne flere besøg og gerne med genbesøg, så man kan lære hinanden at kende.

● Hold fast i hverdagen, og gennemfør alt som planlagt. Pædagogerne skal derfra med en følelse af at have klaret det godt.

● Gør den sidste dag til noget særligt. Hyg med børnene om formiddagen, og arranger eventuelt festlig forældrekaffe om eftermiddagen.

● Få et stykke tid efter lukningen en endelig afrunding i form af et hyggeligt kollegialt gensyn med personalegruppen.

Kilde: Kirsten Ostenfeld Rasmussen, tidligere leder af Engly og Skovvang – nu leder af Skovvang.



Opskriften på den gode proces

På Fyn har der som andre steder i landet de seneste år været en del institutionslukninger, og flere er på vej, både i de mindre kommuner og i Odense, fortæller formand for BUPL Fyn Rikke Hunsdahl.

Få hendes opskrift på en ’god’ lukning og den faglige tackling af processen.

● Lukning af en daginstitution kan være en god eller en dårlig proces. Den gode proces kræver inddragelse fra starten, og alle skal høres, så det ikke opleves som et skindemokrati, hvor beslutningerne er taget. Jo større medindflydelse, jo bedre proces.

● Kommunikation fra forvaltning og hele vejen gennem systemet er afgørende. Ledere, fællestillidsrepræsentant, tillidsrepræsentant (TR) og arbejdsmiljørepræsentant (AMR) skal kræve, at der meldes ud hurtigt og præcist, så der ikke opstår en masse rygter.

● Det er lovpligtigt at inddrage arbejdsmiljøorganisationen, det vil sige leder, TR og AMR ved væsentlige ændringer i arbejdet. Arbejdsmiljøorganisationen kan være med til at skabe dialog, sikre klar og tydelig information, modvirke utryghed og forvirring, og sætte fokus på de nye muligheder, der opstår med omstillingen.

● Den enkelte pædagog vil typisk være frustreret og samtidig usikker på egen fremtid: Hvad sker der med mig? Hvad er mine rettigheder? Derfor er hurtig afklaring vigtig, og BUPL er parat til et hurtigt medlemsmøde, hvor alle spørgsmål kan komme op.

● Snak på ledermøder og i MED-udvalg om, hvordan processen kan gøres så smertefri som muligt, også når genplacerede pædagoger skal starte på deres nye arbejdsplads.

● Pædagogen er oftest ansat i kommunen og ikke i den enkelte institution. Man har krav på genplacering, men kun hvis der er ledige stillinger i kommunen. Kræv eventuelt flere valgmuligheder for den enkelte, hvis stillingerne er til det.

● Er der ingen ledige stillinger, kan man blive afskediget med ordinære opsigelsesvarsler. Forsøg at få oprettet en jobbank, så afskedigede i forbindelse med en lukning tilbydes første ledige stilling. Hvis man ved genplacering skal ned i tid, skal kommunen varsle det efter ordinære regler.



Den vigtige velkomst til genplacerede kolleger

Pædagogen har måske arbejdet i mange år i børnehaven, nu lukkes den, og pædagogen genplaceres i en anden daginstitution. Måske har de nye kolleger et år tidligere skullet sige farvel til en kollega. Nu kommer der så en genplaceret kollega fra en lukket institution, og det kan nogle gange skabe dårlig stemning.

Det er et ledelsesansvar, at det forløber så glat som muligt, og TR og AMR spiller også en vigtig rolle. Den genplacerede er sårbar og ny. Gør det til et emne på ledermøder, i MED-udvalg og i institutionen, hvordan I får sagt rigtigt velkommen til nye kolleger.



Få kommunen på alternative tanker

Gå i offensiven før beslutning om lukning er truffet. Skal faldende børnetal automatisk føre til lukninger? MED-udvalg og ledere kan spore forvaltning og politikere ind på en mere visionær tankegang: Skal vi beholde den samme normering til færre børn og dermed gøre os til at en attraktiv kommune for børnefamilier? Vil vi have én stor institution og lukke fire små, eller vil vi satse på mangfoldighed og fastholde de fire små institutioner? Lad visioner styre i stedet for økonomien. Hvad vil vi med børnepasningen i vores kommune? Vi har en fælles udfordring, lad os sammen tage den op.

Kilde: Rikke Hunsdahl, formand for BUPL Fyn.



Børnepsykologens råd

Lad det ikke blive en sørgevals

Når institutionen lukker, kan pædagogerne være vrede og kede af det. Men det er vigtigt at være professionelle og forberede børnene til den ny institution, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. Få 8 gode råd.



1. Når beskeden kommer, er pædagogerne måske i chok og ophidsede. Alligevel er det vigtigt fra starten at sende de rigtige signaler. Den med, at ’børnehaven skal lukke, fordi de er dumme oppe på kommunen’, kan børnene ikke bruge til noget.

2. De voksne skal hurtigt sammen have bearbejdet deres følelser, så de kan være professionelle i forholdet til børnene. Man skal ’have renset huset ud af sit hjerte’. Måske er der ansatte, der skal have tilbud om ekstern hjælp.

3. Hold møde med forældrene, så de voksne i institution og hjem kan afstemme, hvordan børnene bør opleve situationen. Er der protester, skal børnene opleve den positive vinkel: ’Vi demonstrerer, fordi vi gerne vil beholde vores gode børnehave’.

4. Hold frustrationer og vrede på personalestuen. Børnene kan godt håndtere, at man er ked af det, bare man samtidig signalerer, at man har styr på det. Udtalelser som: ’Jeg kommer bare og besøger dig’, gør, at afskeden ikke er definitiv og voldsom.

5. Lad hverdagen fortsætte, så børnene så længe som muligt oplever de kendte og trygge forhold, selvom dagen for lukning nærmer sig.

6. En måned før lukningen bør der arrangeres besøg, så børnene kan opleve deres kommende institution og stue. Lad dem prøve legepladsen, og de kan sammen med de nye pædagoger male et billede, der kan hænge og vente på dem.

7. Fortæl pædagogerne i den nye institution, hvad børnene er vant til – det vil sige om pædagogik, praksis, traditioner osv. Dels kan man jo altid som pædagoger inspirere hinanden, dels kan børnene opleve, at det ikke er alt, der er helt nyt.

8. Byg i den daglige snak med børnene op til, at det nye bliver spændende. Måske får du nye venner? Det er vigtigt, at det ikke bliver en sørgevals. Signalet skal være, at ’vi har haft det godt her, nu sker der noget nyt, der er lige så godt’.

Kilde: Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.