GUIDE: Sådan guider du børn og unge på nettet
GUIDE: Sådan guider du børn og unge på nettet
Børn og unge skelner ikke mellem livet online og offline og mellem deres færden foran skærmen og ude i den virkelige verden. En samtale i skolegården fortsætter på chatten derhjemme.
Børn og unge betjener net og sociale medier uden problemer og ofte bedre end voksne, men de forstår ikke nødvendigvis mekanismerne bag.
Samtidig kan grænserne for, hvordan man opfører sig på nettet flyde ud. For hvad kan man dele med sine veninder på værelset og på Facebook? Og hvilke konsekvenser kan det få, hvis man deler noget, man fortryder?
Det, man deler på nettet, kan aldrig blive slettet. Og andre kan dele det, siger Gitte Jakobsen, seniorrådgiver hos Red Barnet.
Hun rådgiver børn og unge, der skriver til brevkassen på sikkerchat.dk fra Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd. Brevkassen får jævnligt henvendelser fra 13-17-årige, der fortryder noget, de har lagt op i et chatrum, for eksempel på Facebook, Instagram eller Snapchat. Det kan være intime billeder, de har sendt til en ven. Det kan være spændende og pirrende, men nogle gange går det galt. Billederne bliver delt, og de unge mister kontrollen og reagerer psykisk. Nogle bliver angste og har svært ved at sove om natten.
Hvis man har fortrudt et billede, kan man ikke gøre meget andet end at lukke sin konto. Og være opmærksom på det fremover, siger Gitte Jakobsen, som opfordrer de voksne til at være i dialog med børn om, hvordan de bør opføre sig på nettet. De skal lære at tænke over, hvad de deler med andre, og hvilke konsekvenser det kan få.
Tidligere på nettet. Børn er i dag på net og sociale medier i en tidlig alder, fortæller Lisbeth Brunebjerg Holmegaard, projektleder i Medierådet for Børn og Unge. Hun oplever en stigende interesse for emnet fra klubber og skolebestyrelser. De har forskellige udfordringer alt efter børnenes alder, men en fælles udfordring er, at børn møder indhold, der ikke er alderssvarende. En anden udfordring er, at børn ikke er kritiske over for afsenderen på nettet.
Børn skal hjælpes til at lære at vurdere indhold og være kildekritiske. Som barn og ung har man ikke nødvendigvis forståelse for, at man skal skelne mellem afsendere, siger Lisbeth Brunebjerg Holmegaard og peger på børns møde med reklamer og markedsføring, der både dukker op på Facebook, i mails, på søgemaskiner og i blogindlæg.
Voksnes adfærd smitter af på børn, og det er derfor er vigtigt også at være en god rollemodel på nettet. Det kræver en indsats fra de voksne, som børnene omgiver sig med, siger hun.
Det kan også være svært for børn at forstå, at de betaler gratis sites med deres egne oplysninger. Mange hjemmesider beder om personlige data for at oprette en profil, ligesom man som bruger på sociale medier frivilligt afgiver et utal af oplysninger om sig selv i form af billeder, interesser og lokationer. Det kan voksne også have svært ved at gennemskue konsekvenserne af.
Ifølge Lisbeth Brunebjerg Holmegaard bør voksne omkring børn engagere sig både offline og online og lære dem, at de basale menneskelige værdier også gælder på nettet. Et godt udgangspunkt er, at man ikke skal skrive ting online, som man ikke ville sige i den virkelige verden, siger hun.
Hvad er problemet?
Børn og unge er superbrugere i at betjene net og sociale medier, men ikke nødvendigvis i at forstå, hvordan man skal opføre sig i de fora. De har grundlæggende fire udfordringer:
Privatliv: Hvor går grænsen for, hvad man kan dele i chatrum og på nettet? Børn og unge kan komme til at dele fotos, de senere fortryder.
Cybermobning: Det er nemmere at skrive noget derhjemme foran en skærm end at sige det direkte. Det kan få grænserne til at skride.
Afhængighed: Den direkte tilbagemelding i form af likes og delinger kan skabe en lyst til mere, der kan være svær at styre.
Data: Man afgiver oplysninger om sig selv som betaling for gratis sites. Det kan være svært at gennemskue, hvor ens data havner henne, og hvordan de senere bliver brugt.
De unge er ikke ligeglade
Selvom mange deler deres hverdag vidt og bredt på sociale medier som Facebook, kan man ikke konkludere, at dagens unge er ligeglade med privatlivet. De har bare en anden forståelse af det end den ældre generation. Der er tendenser til:
At unge er mindre aktive på Facebook end tidligere, fx fordi mange af deres forældre er kommet på Facebook.
At unge opretter mindre grupper på Facebook, hvor de kan have mere private samtaler to-tre stykker ad gangen og dele indhold kun med hinanden. Ikke for at ekskludere, men for at være sig selv. Ligesom i gamle dage på værelserne.
At unge i højere grad søger medier, der er
mere en-til-en, som fx Snapchat.
Den synlige ungdomskultur
Samværet blandt teenagere er blevet mere synlig. Man tjekker ind på værelser og lægger billeder op af mad og venner. Samtidig er man vidne til, hvad andre laver, og dermed hvad man ikke er en del af. Det kan være det digitale bevis på, at man ikke har nogen venner. Sociale medier er en kvantificerbar måling af popularitet. De velfungerende børn og unge tænker nok ikke meget over det, men det gør de ensomme.
Mobning fortsætter på nettet
Det tager et sekund at like, men måske år at komme over. I gamle dage havde børn i det mindste fri fra mobning, når de kom hjem fra skole, klub eller fritidshjem. I dag følger det med på sociale medier. Det kan hænge sammen med:
● At det er nemmere at skrive ubehagelige ting på nettet end at sige det face to face.
● At konflikter kan eskalere hurtigere på nettet og være nemme at misforstå, da man ikke kan se kropssprog eller ansigtsudtryk.
● At man kan slippe af sted med mange ting ved at optræde anonymt.
● At opdateringer, likes og delinger kan hurtigt tages ud af kontekst og spredes.
Sådan stopper du mobning på nettet
Råd til børn og unge, der oplever eller er udsat for mobning.
● Kontakt den, der bliver mobbet. Når man er uden for fællesskabet, har man brug for nogen, der vil tale med en. Så tal/sms/send en sød besked til en, der bliver holdt udenfor. Sådan viser du, at personen ikke står alene.
● Fortæl om mobningen til pædagoger, lærere og forældre. Bliv ved med at sige til dem, at de skal hjælpe med at ændre situationen.
● Vær modig, og sig fra, hvis du oplever eller hører noget, der ikke er okay.
● Fortæl det til nogen, du stoler på, hvis du bliver mobbet. Også selvom det kan gøre ondt.
● Tæl til 10, før du sender et billede videre. Tænk på, om det kan være sårende for nogen.
● Husk, at sms’er og beskeder kan opfattes meget anderledes, end de er tænkt.
● Få hjælp ved at ringe til eller chatte med Børnetelefonen.
Afhængig af sociale medier?
Facebook-afhængighed er ikke en fysisk afhængighed i hjernen på samme måde som fx ludomani. Studier af Facebook-afhængighed viser ligheder med det, der sker med hjernen ved gambling. Men det er ikke alle områder og derfor ikke helt det samme. Så det kan nærmere kaldes for en dårlig vane. Det kan være et reelt problem, hvis det blokerer for
anden direkte kontakt med andre mennesker og bliver socialt invaliderende.
Brug smartreglerne
Konkrete råd til børn og unge om at færdes sikkert i den digitale verden.
Sæt grænsen. Blokér ubehagelige personer og hjemmesider. Læg ikke private oplysninger om dig selv ud på nettet.
Mød aldrig en ven fra nettet alene. Tal med dine forældre, hvis du vil mødes med en, du kun kender fra nettet. Gå aldrig alene til mødet.
Anmeld ulovligheder og snyd. Gem beviserne, og anmeld snyd eller ondskabsfuld opførsel.
Respekter andre. Skriv pænt, og læg ikke billeder eller private oplysninger om andre ud på nettet.
Tal med en, du stoler på. Husk, det hjælper altid at tale med nogen, hvis du har oplevet noget dårligt.
Den Kriminalpræventive Dag om it-kriminalitet
Torsdag 23. april, hvor dette nummer af Børn&Unge udkommer, har Det Kriminalpræventive Råd netop en temadag om IT-kriminalitet. Her er blandt andet et særligt fokus på cybermobning.
Læs om eventen på dkr.dk eller via #dkd15 på Twitter
MINIORDBOG
Hvad snakker de om?
Den digitale verden er proppet med slang, som er godt at kende.
Banne: At banne en bruger fra et website er, når vedkommende får karantæne fra sitet. Det er slang, der stammer fra det engelske ’to ban’, der betyder at forbyde.
Bot: Et intelligent computerprogram. Ofte er en bot noget, man forbinder med computerspil, hvor botten er en computerstyret spiller. Der findes også chatbots, der har en primitiv personlighed
og viden.
Chatroulette: En type website, hvor man kan møde tilfældige mennesker fra hele verden gennem en chatfunktion. For det meste foregår mødet og samtalen over webcam, men der findes også chatrouletter, hvor samtalen forløber via et chatrum mellem to eller flere brugere.
Flaming: Fjendtlige, grove og fornærmende beskeder og samtaler, der finder sted mellem to eller flere brugere på nettet. Flaming sker normalt i sociale sammenhænge på nettet som fx i svar til en statusopdatering på Facebook eller svar til et blogindlæg. Nogle personer færdes i debatfora og ’bloggosfæren’ udelukkende for at starte flaming. Disse brugere kaldes trolde.
Grooming: Når børn lokkes til sex efter netmøde. Hvis man forstår groomingprocessen, er der større chance for, at man kan redde et barn fra seksuelle overgreb. I dag anvendes begrebet ’grooming’ om en seksuel krænkers manipulation og bearbejdelse af et barn op til et seksuelt overgreb.
Logging: Den måde, man holder styr på, hvem der er til stede på ens site. Det er ligesom at holde en logbog over, hvem der er på besøg i ens virtuelle hjem. Man kan logge et IP-nr. og de cookies, der sættes på internetbrugerne.
Moblog: En sammentrækning af ordene mobil og blog. En blog er en slags dagbog, man opdaterer på nettet. Når man taler om ’moblog’, taler man om at skrive indlæg på sin mobiltelefon og herfra lægge det direkte ud på nettet.
Phishing: Et internetfænomen, som går ud på at franarre internetbrugere deres identitet på internettet. Som regel sker det med henblik på at få fat på kreditkort- eller netbankoplysninger.
Sexting: Er en sammentrækning af ordene sex og texting, altså sende sms’er/mms’er med seksuelt indhold.
Spyware: En slags spionprogrammer, malware, der består af små programkoder, som gør det muligt for ens computer at kommunikere via internettet med eksterne computere.
Kilder til denne guide: Malene Charlotte Larsen, lektor på Aalborg Universitet, Gitte Jakobsen fra Red Barnet, sikkerchat.dk, Det Kriminalpræventive Råd og Red Barnet, Lisbeth Brunebjerg Holmegaard fra Medierådet, Arne Møller, forskningslæge i ludomani på Aarhus Universitet.
Denne guide er skrevet specielt til Børn&Unge-læsere af Sofie Stokholm†Jacobsen fra Det Kriminalpræventive Råd. Læs mere på dkr.dk.
