Gejsten der forsvandt

De første truende skyer havde allerede vist sig i horisonten, og luften var trods årstiden både lummer og ladet med uro, da den nyuddannede pædagog Berith Aarup fra Haderslev med bankende hjerte og klamme håndflader modtog sit eksamensbevis en af de sidste dage i januar i år. Adskillige af hendes studiekammerater fra det foregående hold var uden arbejde, og rygtet om hvor svært det var at få job, havde for længst nået Sønderjylland.

Alligevel var hun fuld af optimisme og indestængt energi, da hun satte sig til at skrive de første ansøgninger.

"Jeg kan jo mange ting, og jeg havde arbejdet med børn tre år inden jeg begyndte på seminariet. Så hvorfor skulle jeg ikke kunne få et job?" spørger hun.

Et meget godt spørgsmål, som mange af hendes medstuderende også har stillet sig. Ledigheden blandt de dimitterede pædagoger fra januar i år i Sønderjylland er på knap 50 procent, og der er ikke tegn på opklaring i form af flere job.

"Det værste er næsten, at jeg ikke er kommet til bare én samtale på trods af 35 ansøgninger. Den oplevelse har tappet mig for håb og tro på mulighederne," fortæller Berith.

"Jeg føler virkelig, at jeg er ved at gå i stå, og jeg har nået det punkt, hvor jeg spekulerer på at lave noget helt andet. Måske et rengøringsjob. Bare for at komme ud og arbejde med et eller andet."



Styrke til at komme videre. Af og til er Beriths dage lange, selv om hun har flere hjemmegående veninder med små børn og en familie, hvor mor er god at besøge. Ind imellem bliver det da også til lange cykelture i skoven. Når ånden er over hende. Men det er den ikke altid.

"Bare det at tage morgenbadet kan nogen gange være en overvindelse, og tv'et er faktisk min bedste ven i disse måneder. Det er nemt at falde hen i uvirksomhed og bare lade stå til."

Lidt opmuntring har Berith imidlertid fået efter at AF sendte hende på kursus i jobsøgning hos konsulentfirmaet AS 3 i Aabenraa. Efter tre-fire kurser gik det op for hende, at hendes ansøgninger lignede alle de andres. De var for stereotype og rummede for lidt "salg".

"I en ansøgning er det vigtigt at skille sig ud fra mængden af ansøgere, og på kurset fandt jeg ud af, at min styrke ligger i det kropslige. I det motoriske og i naturen. Og at det er der, jeg skal skille mig ud og gøre en forskel. Jeg har danset siden jeg var helt ung, faktisk det halve af mit liv, og dyrket arobic i over 10 år. Jeg kan altså noget med bevægelse, motion, rytme og motorik, og der ligger både min styrke og interesse. Det er sgu da vigtigt i en tid, hvor antallet af fede børn stiger år for år."

"Derfor kan det ikke nytte noget, at jeg i min ansøgning bare skriver, at jeg "interesserer mig for natur". For jeg kan tilbyde ungerne nogle sanseoplevelser med dyr og planter, som det kan betale sig at lede efter. Og bagefter gå hjem i børnehaven og danse," siger Berith Aarup



Farvel til slægt og venner. Jobmulighederne for nyuddannede pædagoger er sølle i Sønderjylland, og Berith mener, at der skulle være hevet i nødbremsen for tilgangen på pædagogstudiet for flere år siden. Med tilstrømning af dimitterede fra både Kolding, Haderslev og Aabenraa er udbuddet for stort i forhold til markedet. Et af alternativerne er at rykke op med rode og flytte til enten Århus eller København, hvor efterspørgslen stadig er nogenlunde. Også for en nyuddannet.

"Når jeg hver den 1. står med dagpengesedlen med de 7700 kr. udbetalt, så er det fristende at pakke inventaret og se at komme videre. Men jeg synes altså, at der er langt til København, og det hele virker fremmed på mig. Århus er måske en mulighed, hvis alt andet glipper. Lige nu tæller jeg på knapper," siger Berith.









BUPL-A:



Nødvendigt med fleksibilitet

På de jobkurser, som unge nyuddannede pædagoger tilbydes hos forskellige konsulentfirmaer, skelnes der mellem tre jobtyper: Drømmejobbet, overgangsjobbet og O-jobbet, som internt på kurserne kort og godt hedder lortejobbet. Altså de uattraktive job med lang transporttid, korte arbejdsdage og hyppigt fremmøde, men det er den type arbejde, som det godt kan betale sig at tage imod. I hvert fald er det en god mulighed for at komme ind på markedet, vurderer konsulent Diana Rasmussen fra den centrale BUPL-A i København.

"Som nyuddannet kan det være nødvendigt at skrue ned på ambitionsniveauet og tage, hvad der er at få, for det kan være en god måde at bide sig fast i jobbet på. Efterhånden får de fleste tilbudt flere og flere timer, og det kan så ende med en fuldtidsstilling. De nyuddannede skal se på de uattraktive job som en investering i fremtiden, og det kræver altså en betydelig fleksibilitet og mobilitet," siger Diana Rasmussen.

Hun anbefaler, at de nyuddannede er åbne for de muligheder, der trods et presset jobmarked alligevel viser sig, og slå til når muligheden byder sig.

"Nogle steder i landet er der stadig et pænt udbud af ledige job, og de pædagoger, der vil flytte for at få et job, har bedre chancer end de, der bliver boende i de værst ramte ledighedsområder. Men der er selvfølgelig naturlige begrænsninger som børn og familie, der gør det svært at flytte sig geografisk. Men udgangspunktet er altså at sige ja til de job, der findes," siger Diana Rasmussen.



Rift om jobbene

Konkurrencen om de få job, der bliver slået op i yderområderne, er hård. En minirundringning, som Børn&Unge har foretaget, viser, at det ikke er unormalt, at en almindelig daginstitution i større byer modtager over 100 ansøgninger. Således modtog børnehaven Knuden i Gistrup ved Aalborg i sidste måned 119 ansøgninger til en stilling som pædagog, og heraf var de 40 ansøgninger fra nyuddannede. I de mindre byer som Aabenraa, Kolding og Esbjerg ligger niveauet for et ganske ordinært pædagogjob på mellem 30 og 50 ansøgninger, og heraf er størsteparten fra nyuddannede. Mange af ansøgningerne er i øvrigt håbefuldt afleveret personligt med efterfølgende rundvisning i institutionen. Til ingen nytte.