Fup eller fakta

Landets to største partier skyder valgkampen i gang med løfter om flere ressourcer til daginstitutionsområdet. BUPL vælger at tro, at det er alvorligt ment

Bedre forhold for børnefamilierne og et kvalitetsløft til dagpasningen. Er det valgflæsk, eller er der grund til at forvente, at løfterne også gælder på den anden side valget den 8. februar?

Til fordel for sidstnævnte formodning taler, at løfterne denne gang kommer fra regeringsbærende partier. Venstre, hvis det ender med en centrum-højre-regering. Og Socialdemokraterne, hvis det bliver en centrum-venstre-regering, som kommer ud på den anden side valgkampen.

Flest problemer med at levere varen må Venstre formodes at få, fordi en Venstre-Konservativ regerings flertal kan komme til at bero på et Dansk Folkeparti, som meget hellere vil lægge stemmer til forbedringer af forholdene for den ældre del af befolkningen.

Den slags problemer vil en Socialdemokratisk-Radikal regering, der bygger på støtte fra venstrefløjen, næppe få. SF, som er det parti, flest pædagoger plejer at stemme på, vil med garanti ikke modsætte sig, og det vil nok heller ikke Enhedslisten, som blandt andet går til valg på, at der er penge at spare ved at ansætte flere i den offentlige sektor i stedet for at have dem gående arbejdsløse. Det vil selvfølgelig også gælde pædagoger.



Vi tror på det. Historien er rig på brudte valgløfter. Alligevel vælger Birgit Elgaard, BUPL's forbundsformand, at tro på, at både Socialdemokraterne og Venstre er ude i et alvorligt ment ærinde.

"Jeg synes, det er positivt, at partierne nu ser ud til at komme med udspil, som ikke kun er ord og programerklæringer. Et skridt i den rigtige retning vil det helt klart være i lighed med den svenske regering at afsætte midler, der er målrettet kvalitetsforbedringer i daginstitutionerne. Det bliver dyrt, men det er nødvendigt, at vi kommer væk fra spare-tankegangen og begynder at se daginstitutionerne som noget, det kan betale sig at investere i," siger Birgit Elgaard.

BUPL's formand har forståelse for forslagene om lavere forældrebetaling, men erindrer om, at en nylig BUPL-undersøgelse har vist, at forældrene først og fremmest er optaget af, at deres børn går i en god daginstitution.



Kvalitet, tak. At forældrene prioriterer kvalitet frem for pris, bekræfter formanden for forældresammenslutningen FOLA, Søren B. Thomsen.

"For forældrene er den høje månedlige daginstitutionstakst selvfølgelig en stor belastning på budgettet, og en betalingsnedsættelse vil afgjort give noget økonomisk luft, som kan betyde, at børnefamilierne ikke behøver at arbejde lige så mange timer. Men alfa og omega for børnene og for os som forældre er, at der rådes bod på års kvalitetsforringelser i vores daginstitutioner," siger Søren B. Thomsen, som peger på, at Danmark som et af verdens rigeste lande ikke har råd til at lade være med at prioritere barndommen.

Hvor er det smukt. Man skulle tro, at Søren B. Thomsen var pædagog. Det er han ikke. Han er politibetjent. o Bedre forhold for børnefamilierne og et kvalitetsløft til dagpasningen. Er det valgflæsk, eller er der grund til at forvente, at løfterne også gælder på den anden side valget den 8. februar?

Til fordel for sidstnævnte formodning taler, at løfterne denne gang kommer fra regeringsbærende partier. Venstre, hvis det ender med en centrum-højre-regering. Og Socialdemokraterne, hvis det bliver en centrum-venstre-regering, som kommer ud på den anden side valgkampen.

Flest problemer med at levere varen må Venstre formodes at få, fordi en Venstre-Konservativ regerings flertal kan komme til at bero på et Dansk Folkeparti, som meget hellere vil lægge stemmer til forbedringer af forholdene for den ældre del af befolkningen.

Den slags problemer vil en Socialdemokratisk-Radikal regering, der bygger på støtte fra venstrefløjen, næppe få. SF, som er det parti, flest pædagoger plejer at stemme på, vil med garanti ikke modsætte sig, og det vil nok heller ikke Enhedslisten, som blandt andet går til valg på, at der er penge at spare ved at ansætte flere i den offentlige sektor i stedet for at have dem gående arbejdsløse. Det vil selvfølgelig også gælde pædagoger.



Vi tror på det. Historien er rig på brudte valgløfter. Alligevel vælger Birgit Elgaard, BUPL's forbundsformand, at tro på, at både Socialdemokraterne og Venstre er ude i et alvorligt ment ærinde.

"Jeg synes, det er positivt, at partierne nu ser ud til at komme med udspil, som ikke kun er ord og programerklæringer. Et skridt i den rigtige retning vil det helt klart være i lighed med den svenske regering at afsætte midler, der er målrettet kvalitetsforbedringer i daginstitutionerne. Det bliver dyrt, men det er nødvendigt, at vi kommer væk fra spare-tankegangen og begynder at se daginstitutionerne som noget, det kan betale sig at investere i," siger Birgit Elgaard.

BUPL's formand har forståelse for forslagene om lavere forældrebetaling, men erindrer om, at en nylig BUPL-undersøgelse har vist, at forældrene først og fremmest er optaget af, at deres børn går i en god daginstitution.



Kvalitet, tak. At forældrene prioriterer kvalitet frem for pris, bekræfter formanden for forældresammenslutningen FOLA, Søren B. Thomsen.

"For forældrene er den høje månedlige daginstitutionstakst selvfølgelig en stor belastning på budgettet, og en betalingsnedsættelse vil afgjort give noget økonomisk luft, som kan betyde, at børnefamilierne ikke behøver at arbejde lige så mange timer. Men alfa og omega for børnene og for os som forældre er, at der rådes bod på års kvalitetsforringelser i vores daginstitutioner," siger Søren B. Thomsen, som peger på, at Danmark som et af verdens rigeste lande ikke har råd til at lade være med at prioritere barndommen.

Hvor er det smukt. Man skulle tro, at Søren B. Thomsen var pædagog. Det er han ikke. Han er politibetjent.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.