Fri for mobberi. Dansk program stopper mobning i Estland

I Estland bruger mange børnehaver og skoler det danske antimobbeprogram Fri for Mobberi, som Mary Fonden og Red Barnet står bag. Esterne er meget glade for programmet og har besluttet at indføre det i alle landets børnehaver.

I centrum af Tallinn snor moderne hoteller og spisesteder sig mellem gamle bygninger. De fleste af dem smukke, velholdte og farvestrålende, mens andre for længst har passeret det punkt, hvor de har brug for en ’kærlig hånd’.

Tallinn er hovedstaden i Estland, et lille land med cirka 1,3 millioner indbyggere.

Landet var besat af tyskerne under 2. verdenskrig, og efterfølgende tog russerne over. Først i 1991 fik Estland sin uafhængighed tilbage, men Sovjetregimet er stadig tydeligt i landet, hvor godt en fjerdedel af befolkningen er russere.

Bygningerne i den gamle bydel har vogtet over byen i meget lang tid, og der er en hyggelig, nærmest middelalderlig stemning i de små gader. Godt gemt af vejen står en ridderstatue med det danske flag på maven.

Han markerer det sted, hvor Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen i 1219 og førte den danske kong Valdemar til sejren over esterne.

I Tallinn er fortiden således allestedsnærværende. Men esterne ønsker ikke kun at leve højt på historiens vingesus. De yngre generationer har taget en mere moderne tankegang til sig og ønsker at skabe et land med gode fremtidsmuligheder for børn og unge. Derfor benytter størstedelen af de estiske daginstitutioner sig nu af det danske koncept Fri for Mobberi – på engelsk kaldt Free of Bullying – der skal lære børnene at respektere og hjælpe hinanden.



En lilla bamse. Børn&Unge er inviteret med til Tallinn af Red Barnet og Mary Fonden, som står bag Fri for Mobberi. Første stop på turen er børnehaven Rännaku. Her har 140 børn mellem tre og syv år deres daglige gang.

Det er en moderne børnehave med store åbne rum, hvor alle børnene kan lege sammen på kryds og tværs af stuerne. Dermed skiller den sig ud fra andre estiske børnehaver, der ofte afspejler den ældre generations sovjetiske tankegang, hvor børn ikke er i fokus og ikke har særlige rettigheder.

Alle pædagoger og medhjælpere i Rännaku har været på kursus i Fri for Mobberi og bruger det hver dag. Som en del af projektet har alle børnene fået deres egen lille, lilla bamse ved navn ’Buddy Bear’. Når børnene får bamsen, tager de den med hjem, hvor forældrene syr tøj til den, så hver bamse bliver unik.

»Vi tror på, at alle mennesker er specielle. Børnene tager bamserne med hjem og giver dem et navn og tøj, så bamserne bliver lige så unikke som børnene,« siger Pille Siimpoeg, der er leder af børnehaven Rännaku.

Alle børnegrupperne i institutionen holder et ’bjørnemøde’ hver uge. Under mødet taler børnene om, hvordan de har det, og bruger bamserne som eksempler. De danser med bamserne, og som afslutning på mødet ­masserer alle børnene hinandens skuldre for at styrke fællesskabet. Når børnene skal i skole taler gruppen om menneskerettigheder og børnenes rettigheder. Børnene får lov til at tage bamsen med, når de skal i skole.

Erika Simmulson er pædagog i Rännaku børnehave. Hun er glad for at arbejde med Fri for Mobberi.

»Fri for Mobberi er en stor succes for os.

Børnene elsker det. De taler mere om deres følelser nu, og det har givet dem mere mod.

I Estland er det ikke normalt, at der er fysisk kontakt mellem børnene, men nu krammer de og siger undskyld til hinanden. De erfaringer tager børnene med hjem til deres forældre, som også bliver bedre til at tale om følelser,« siger hun.



Fællesskab. Rännaku har en lang venteliste, for mange forældre er interesserede i, at deres børn lærer at håndtere mobning, inden de skal i skole. Generelt er forældrene positive over for Fri for Mobberi-programmet, mener Pille Siimpoeg.

»Vi er opmærksomme på at have alle forældrene med i projektet. Nogle forældre er skeptiske i starten, men når først pædagogerne er i gang med Fri for Mobberi, kan forældrene godt se fordelene. Mange af forældrene bliver mere opmærksomme på at indgå legeaftaler med de børn, som måske ikke altid har så mange at lege med,« siger hun. Pædagog Erika Simmulson oplever også, at Fri for Mobberi styrker fællesskabsfølelsen blandt børn og forældre.

»Forældrene bliver bedre til at prioritere tid med deres børn og bliver interesserede i de andre forældres liv. De begynder at udveksle erfaringer med andre forældre,« siger hun.



Ind i skolen. Næsten alle børnehaver i Estland bruger Fri for Mobberi, og den estiske regerings mål er, at alle daginstitutioner bruger det i 2019. Programmet er langt mindre udbredt på skolerne. Det er ærgerligt, mener skolepædagog Margarita Remnjova fra Kalamaja Primary School i Tallinn. Hun synes også, at de yngre skolebørn får meget ud af at bruge Fri for Mobberi i undervisningen.

»De børn, der har haft Fri for Mobberi i børnehaven, er generelt venligere over for andre og lægger mærke til, om der foregår noget negativt. Vi bruger Fri for Mobberi i mange af de mindre klasser på vores skole, og selvfølgelig er der stadigvæk mobning på skolen, det er svært at undgå, men det vigtige er, at børnene nu siger det til lærerne, så de har mulighed for at gøre noget ved det,« siger hun.

Som en del af Fri for Mobberi får hver klasse en kuffert med materialer, de kan bruge i klassen. I kufferten er nogle ’samtaletavler’, der viser en et billede af en situation, som børnene kan blive udsat for. Bag på tavlen er en forklaring på, hvad der sker på billedet.

Det kan for eksempel være et billede af en elev, der bliver holdt udenfor af andre elever.

Så snakker klassen om, hvad der foregår på tavlen, hvordan det føles, og hvad de kan gøre for at hjælpe.

»En af lærerne ønskede ikke at benytte Fri for Mobberi i sin klasse. Da hun forlod skolen et år efter, snakkede jeg med alle børnene på det alderstrin og oplevede en tydelig forskel på den klasse, der ikke var med, i forhold til dem, der havde arbejdet med konceptet,« siger Margarita Remnjova.



En bedre ven. Mari og Laur Lembit er begge otte år. I deres klasse arbejder de med Fri for Mobberi. De mener, at man bliver en bedre ven af at være med til Fri for Mobberi.

»Når jeg ser nogle skændes, er jeg opmærksom på at spørge, om der er noget galt. Så kan jeg hjælpe, hvis der er brug for det,« siger Laur Lembit, der gerne vil blive god til at hjælpe andre, for han vil være politibetjent, når han bliver stor.

Både Mari og Laur Lembit synes, det er sjovt at være med til Fri for Mobberi. De har fået en bamse af skolen, så alle i klassen har deres egen. De er glade for deres nye bamser, selvom ikke alle bamserne har nået at få deres eget tøj endnu.

»Det er rart, at man kan tale til bjørnen om sine følelser, også selvom den ikke kan svare,« siger Mari.



Om Fri for Mobberi

Fri for Mobberi er et antimobbeprogram til daginstitutioner og indskolingen, som Mary Fonden og Red Barnet står bag. Målet er at opbygge en inkluderende fællesskabskultur.



Fri for Mobberi er udviklet på initiativ af Kronprinsesse Mary og inspireret af det australske program Better Buddies.



Mere end hver tredje børnehave og hver fjerde skole/SFO i ­Danmark bruger Fri for Mobberi.



Programmet består af en kuffert, der indeholder pædagogisk materiale som for eksempel samtaletavler, massage, rytmik og bøger. Der findes to kufferter: en til børnehaven og en til indskolingen. Fri for Mobberi lancerer desuden en tredje kuffert målrettet 0-3-årige og det forebyggende arbejde i dagpleje og vuggestue til maj.



Fri for Mobberi-programmet bygger på værdierne tolerance, respekt, mod og omsorg.



Udover Danmark kører Fri for ­Mobberi i Estland, Island og på Grønland, og er under opstart i Litauen, på Færøerne.



Om Fri for Mobberi i Estland

440 ud af 600 estiske børnehaver arbejder med Fri for Mobberi og 81 ud af cirka 500 skoler bruger programmet.



Esterne har indført obligatorisk undervisning i Fri for Mobberi på pædagoguddannelsen i Tallinn. De studerende får 8 timers undervisning og 120 timers selvstudie i programmet.



Kilde: Fri for Mobberi, lektor Kerstin Lööp.



 Læs mere om programmet på friformobberi.dk. Her kan du også finde et link til programmets webshop, hvor det er muligt at købe materialer og kurser.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.